Uharmonisk kaos. [One-shot]

Well det her er min første movellas nogensinde, så tilgiv mig hvis den ikke er god. Jeg vil SUPER gerne have konstruktiv kritik. ^_^

''Hun var bange. Hun var bange for at skulle se mere falde fra hinanden. Hun var bange for at se hele sit liv, samt sine venners liv synke i grus. Den frygt havde hun dybt inde i sit lille hjerte, gemt væk af en grund.''

1Likes
7Kommentarer
639Visninger

1. Kaos.

 

Der var engang en pige. En lille, forvirret, men jordnær pige. Hun havde den forestilling om, at ingen kendte hende, eller forstod hende. Hun vidste det nok ikke passede helt, men hun turde ikke tro andet da hun allerede havde oplevet sorg, alt for mange gange, i sit korte liv.

Hendes navn var særligt, måske lagde det allerede op til at hun skulle være anderledes, end resten af hendes familie. Hun havde to søstre og nogle forældre, ganske som så mange andre. Hendes forældre havde været skilt i fire år, men det kunne man ikke mærke på hende. Man kunne heller ikke mærke på hende, at siden hendes forældre blev skilt, var alting gået ned af bakke. Faktisk prøvede hun heller ikke at vise det, hun prøvede at virke stærk og jordnær. Det gik godt sommetider, men andre gange løb hendes tanker løbsk og hun straffede sig selv, ved at fortælle sig selv hver forfærdeligt et menneske hun var. Hun kunne ikke se andre løsninger end det var hendes skyld, alt muligt havde forgået. Hun kunne ikke se andet end af hvis hun ikke var blevet født, så ville det hele være meget bedre. Det var et selvhad, hun måtte døje med.

Jo ældrere pigen blev, jo mere moden blev hun. Hun lærte at selvom der sker så mange forfærdelige ting i livet, så sker alting af en grund. Selvom hun nu havde lært det, ville hun ikke acceptere det, for hun kunne ikke forestille sig at alt den ødelæggelse skulle ske af en grund. At alt den sorg, misforståelse, død, frygt og disharmoni skulle ske af en god grund. For ja. Sorg, misforståelse, død frygt og disharmoni, var noget hun havde prøvet. Det havde mange, men hun oplevede det hele i en meget kort periode, som kunne slå selv en voksen ud. Hun oplevede at alt der var bygget godt og solidt op, kunne rives lettere ned, end det kunne bygges op.

Hun var bange. Hun var bange for at skulle se mere falde fra hinanden. Hun var bange for at se hele sit liv, samt sine venners liv synke i grus. Den frygt havde hun dybt inde i sit lille hjerte, gemt væk af en grund. For ikke at virke svag.

Hun ville ikke bekymre sine venner, eller sin familie. Mange af dem hun var knyttet til, havde det svært. Derfor ville hun virke stærk og glad. Det lykkeds for det meste og det lettede hendes lille hjerte, at andre passede sig selv, frem for hende.

Hun virkede glad. Det var hun måske også. Men inderst inde, boede noget vi kalder frygt og had. Frygt og had havde flået hendes hjerte op, klemt sig ind og lukket efter sig. Engang imellem flåede de så det hele op igen og lod hende rase. Men hun ville ikke vise det, hun ville aldrig vise det. Aldrig vise hvilket monster hun i virkeligheden var blevet til.  

For en disharmonisk familie.. En vennekreds med selvmordstikkende bomber.. Det ødelægger en.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...