Et år i London - One Direction

Taylor Ray er en almindelig Teenage pige, der lige er gået ud af gymnasiet. Hun har sparet sammen i mange år, for at kunne tage til London og bo i et år. Taylor tager til London og skal bo i en lille lejlighed alene. Hun beslutter sig for at få et job. Men siden det vrimler med unge jobsøgende i London, ender hun med at få et job, som hendes forældre ihvertfald ikke er glade for. Hun arbejder om natten, og møder lidt for mange fremmede mennesker. Men en nat, kommer fem drenge ind ad døren. Og de er slet ikke den type, Taylor normalt ser på sit arbejde. Hun falder i snak med dem, og finder ud af at de er kendte. Hun har aldrig hørt om dem før. Men de ender med at kende hinanden bedre, end Taylor måske lige havde lyst til.

8Likes
8Kommentarer
1757Visninger
AA

2. Suprise!

  Næste morgen vågnede ved lyden af min dør der blev åbnet (Den knirker!) Jeg var stadig træt og magtede ikke at åbne øjnene. Klokken var vel heller ikke mere end 7. Et par sekunder efter, kom min mor hen og ruskede blidt i mig.

 

”Taylor! Du skal vågne nu skat!”

 

*Støn og pust*

 

”Kom nu Taylor, vi har en overraskelse til dig og Stella!”

 

Overraskelse? Hm.. Det lød fristene!

 

”Kommer du skat?”

 

”Ja, jeg kommer nu.” Sagde jeg endelig, og ventede bare på at hun gik, så jeg lige ku' tage 5 minutter mere.

 

Endelig vente hun sig om for at gå, og inden længe var hun ude af døren, og døren blev lukket.

 

Jeg trak dynen godt op om mig, og bankede lidt i puden. Lagde mig godt til rette, og lukkede øjnene igen.

 

Gad vide hvad det var for en overraskelse? Og hvorfor ville de lige overraske os så tidligt?

 

Pludselig vibrerede min mobil på natbordet. Hvem i alverden skriver så tidligt? Det burde da være strengt forbudt, helt ærligt, tænk hvis jeg stadig havde sovet? Så ville den SMS jo vække mig med det samme!

 

Jeg strakte mig, og besluttede at jeg ligeså godt kunne se at stå op. Jeg rakte træt ud efter mobilen, gik hen til vinduet, trak gardinet fra, og nød at det solens stråler med det samme strømmede ind ad vinduet, og lyste værelset op på en dejlig måde. Jeg gik hen og redte sengen, satte mig godt til rette igen, og tog så mobilen op til ansigtet, for at se hvem der havde skrevet.

 

På displayed stop der: ”Stella”

 

Hvad?! Det var da lidt underligt..

 

Jeg trykkede på det lille ikon på skærmen, og læste beskeden: ”Har mor og far også vækket dig, og sagt noget om en overraskelse? Kunne de ikke have ventet lidt med at overraske!.. - Sov lige så godt!”

 

”Ja, de har. Men vi må hellere gøre os klar, så vi kan finde ud af hvad det er!(:”

 

Jeg rejste mig op, smed mobil på sengen, og gik ud på mit toilet. Jeg kiggede mig i spejlet. Hm.. Morgen hår! Jeg børstede min tænder, og vaskede mit ansigt.

 

Da jeg kom ud fra toilettet, gik jeg hen og åbnede mit skab, og stod først og stirrede lidt ind på mit tøj. Det ville vist nok blive varmt i dag. Jeg besluttede at tage højtaljede shorts på, med en lys lyserød skjorte til, og et par armbånd, og selvfølgelig mine ballerinaer.

 

Jeg klædte om og ordnede mit hår, og gik derefter spændt ud i køkkenet, hvor min mor og far ventede.

 

”Godmorgen skat!” Sagde min far.

 

”Godmorgen far”.

 

”Nå skal vi så køre?” Sagde min mor, da Stella kom ud til os.

 

”Nej, jeg har ikke spist endu!” Sagde jeg lidt surt. Hvem i alverden går ud af døren uden dagens vigtigste måltid?

 

”Jammen, det har vi altså ikke tid til nu, søde ven” Sagde far, og smilede et drillende smil.

 

”Hvor skal vi da hen”? Spurgte Stella, som lød til at være lidt morgen sur.

 

”Det for i at se piger! Kom nu med ud i bilen, så vi kan komme afsted.” Sagde min mor som allerede var henne ved døren.

 

Hm.. Nå okay så. Lad os bare se at få det overstået. Tænkte jeg.

 

Vi gik alle sammen ud i bilen. Far startede bilen og så trillede vi ellers ud af den store runde rundkørsel. Vi kørte på en masse små veje indtil vi kom til stranden. Hvad skulle vi der kl. 8 om morgenen? Jeg havde ikke engang håndklæde, solcreme eller badetøj med.

 

Far parkerede bilen, og vi steg ud.

 

”Hvad skal vi her?” Lød det surt fra Stella.

 

”Spise morgenmad!” Sagde mor.

 

”Kan i ikke huske at vi plejede at gøre det næsten hver dag i sommerferien da i var mindre, piger?”

Spurgte min far.

 

”Hm.. Jov nu du siger det. Jeg elskede det virkelig!” Sagde jeg, og begyndte faktisk at kunne lide den her overraskelse.

 

Stella begyndte også at smile, som om at hun stod og så tilbage på dengang.

 

Mor åbnede bagagerummet og tog en kæmpestor kurv ud, som der var fyldt med mad. Boller, frugt, juice, saftevand, jordbær, smør, syltetøj, wiener brød, og alt muligt andet lækkert.

 

Vi gik ned til stranden og lagde et stort picnic tæppe på sandet. Vi fik dækket op, og det var rent faktisk en fantastisk idè at tage herhen. Det var lige nettop det her jeg havde brug for at lave, i min sidste tid her. Være sammen med dem jeg elsker, og bare nyde deres selskab.

 

Det var skønt at sidde der med min familie, spise en lækker morgenmad, høre bølgerne mod strandbredden, og den lette og friske vind der rusker i èns hår.

 

Mens jeg sad og kiggede ud over havet og betragtede et skib der sejlede forbi i horisonten, kom jeg pludselig og helt uventet i tanke om den idè jeg fik i aftes inden jeg lagde mig til at sove. Et sug af spænding gik igennem mig, og jeg håbede på at de andre ville tage godt imod mit forslag.

 

Jeg vendte mig mod dem, og sagde så: ”Øhm.. I aftes fik jeg idè til hvordan det måske ville være lidt lettere for mig at flytte til London. I ved.. Jeg kender jo ikke nogen der ovre, og jeg frygter ligesom at det vil tage lidt tid at få venner og sådan. Så måske for at det ikke skal være så ensomt i starten.. Må jeg så ikke tage Nuca med?”

 

Jeg kiggede spændt på de andre som havde lyttet intenst, da jeg var den første der havde sagt noget i lang tid.

 

”For min skyld må du gerne”. Lød det fra Stella som bare smilede et skævt smil.

 

Far kiggede på mig, og sagde så: ”Altså jeg synes det lyder som en god idè. Men er du sikker på at det ikke bare bliver en belastning for dig, at skulle gå tur med hende hver dag, og oven i købet også bruge en masse penge på det. Du skal jo huske på at du i forvejen ikke har vildt mange penge sådan lige når du kommer til London. Det vigtigste i starten vil jo være at finde et arbejde”.

 

”Ja, det ved jeg godt. Men jeg tror altså godt at jeg vil kunne klare det, far. Jeg går jo også tur med hende en gang om dagen nu. Og med pengene, kan jeg jo bare bruge lidt af min opsparing til Shoppingen, på at købe mad til hende. Og jeg kan evt. bare tage hendes snor og det med herfra. Så skal jeg da ikke tænke på det.” Sagde jeg smilende, og ønskede virkelig bare at jeg ville få lov til at tage Nuca med.

 

”Jeg tror godt at hun kan klare det skat”. Sagde min mor til far. Og vendte sig mod mig, og blinkede, som for at sige at jeg godt måtte tage hende med.

 

”Okay så. Men vi giver dig penge med til at passe Nuca. Du skal ikke bruge din opsparing på det.”

Sagde far.

 

Og jeg løb hurtigt om på den anden side af tæppet og krammede ham som Tak.

 

Jeg løb tilbage tip min egen plads og sagde tak til mine forældre.

 

Glad, glad, glad! Det var mit humør. Nu ville jeg føle mig langt mindre ensom når jeg kom til London. Dejlige Nuca, tænkte jeg. Så har man da èn ven!

 

 

 

 

 

 

 

Undskyld søde mennesker! Jeg ved godt at det her var et ret kort kapitel, men jeg stod op, skrev det her, og tog direkte afsted på ferie (: Jeg skal bare på camping, så jeg kan sagtens skrive noget mere der, men jeg tror først at det bliver lagt ind når jeg kommer hjem.

Jeg ville blive super glad for en lille kommentar. Jeg vil nemlig gerne vide om der overhovedet er nogle der kan lide den her movella. Tak fordi i læser med. Knus Yas(:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...