Et år i London - One Direction

Taylor Ray er en almindelig Teenage pige, der lige er gået ud af gymnasiet. Hun har sparet sammen i mange år, for at kunne tage til London og bo i et år. Taylor tager til London og skal bo i en lille lejlighed alene. Hun beslutter sig for at få et job. Men siden det vrimler med unge jobsøgende i London, ender hun med at få et job, som hendes forældre ihvertfald ikke er glade for. Hun arbejder om natten, og møder lidt for mange fremmede mennesker. Men en nat, kommer fem drenge ind ad døren. Og de er slet ikke den type, Taylor normalt ser på sit arbejde. Hun falder i snak med dem, og finder ud af at de er kendte. Hun har aldrig hørt om dem før. Men de ender med at kende hinanden bedre, end Taylor måske lige havde lyst til.

8Likes
8Kommentarer
1763Visninger
AA

3. I'll Miss You.

 

Da vi efterhånden blev færdige med morgenmaden, begyndte vi så småt at pakke sammen. Vi fik lagt resterne af maden ned i kurven igen, og foldet tæppet pænt sammen. Jeg tog et sidste blik ud over horisonten og nød i fulde drag det smukke syn. Først da min mor kaldte på mig, opdagede jeg at de andre allerede var nået op til bilen, og havde sat sig ind, mens jeg havde stået og stirret på havet. Jeg løb derfor op til dem, og fik sat mig ind og spændt mig fast.

 

Efter ca. 15 minutters kørsel, trillede bilen ind i rundkørslen. Vi steg ud af bilen og gik sammen hen til hoveddøren. Så snart at far satte nøglen i døren, begyndte Nuca at gø inde fra huset af, og inden for få sekunder stod hun ude ved døren og ventede på at den blev åbnet. Som den første gik jeg indenfor, og blev væltet ned på gulvet af Nuca, som straks benyttede chancen til at slikke mig i hele ansigtet. Jeg fik sat mig op – Dog med lidt ondt i baghovedet – og trak Nuca ind i et stort kram. Det føltes rart, at vide hun skulle med mig til London. Jeg elskede virkelig den hund! Vi havde haft hende siden jeg var 6 år gammel. Og jeg havde altid været den der tilbragte mest tid sammen med hende. Hun sov også inde ved mig.

 

Efter som det så ud til at blive virkelig  varmt idag, gik jeg ind på min søsters værelse, for at spørge om hun skulle noget idag. Hvis hun ingen planer havde, ville jeg spørge om hun ville med ud i skoven, og tage på picnic. Jeg ønskede bare at hun havde tid. Jeg ville tilbringe en stund sammen med hende. Os to. Ingen andre. Jeg åbnede døren, og Stella kiggede op fra hendes bærbare, og sendte mig et smil. Selvom vi aldrig rigtig snakkede om dybe følelser sammen, vidste jeg at det ville blive hårdt uden hende. Et helt år. Jo tættere jeg kom på dagen, hvor jeg skulle flytte, jo mindre havde jeg lyst til det. Stellas blik sagde alt. Jeg kunne se på hende at hun tænkte det samme som jeg mig.

 

"Jeg kommer til at savne dig." Sagde vi begge på samme tid, og vi omfavnede hinanden. Jeg knugede hende ind til mig. Min elskede storesøster. Jeg fik tårer i øjnene.

 

Stella kiggede på mig, og opdagede det. Hun tog sin pegefinger op til mit øje, og tørrede blidt tåren af min kind. 

 

"Jeg kommer og besøger dig så snart, jeg kan". Sagde hun, og prøvede alt hun kunne, at løfte mundvigene til et smil. Men istedet brød hun ud i gråd. Hun rakte armene ud, og trak mig ind til sig. Jeg havde aldrig set hende sådan her før. Men jeg kunne lide den følsomme side af hende. 

 

Uden vi lagde mærke til det, havde Nuca åbnet døren, og var sneget sig ind til os. Da hun så at vi begge sag men tårer ned ad kinderne, hoppede hun op i sengen, som hun ellers godt vidste hun ikke måtte, og aldrig gjorde, og ville også være med i krammet. Hun prøvede at ligge sig i mit skød, men siden at hun var alt for stor, endte hun med at ligge på gulvet foran Stellas seng. Hun kiggede sørgmodigt op på Stella og jeg, og fik blanke øjne. 

 

Jeg hadede det her. Jeg hadede at græde. Men det føltes også rart, når det var sammen med min søster, og min dejlige hund.

 

Langsomt trak jeg mig væk fra Stella, og smilte til hende, mens en tåre landede på mit lår. Jeg løftede Nuca op på sengen, og kyssede hende på snuden. Hun slikkede mig i panden, og derefter også på munden.

 

Jeg lod et lille grin undslippe mine læber. 

 

Stella kiggede på mig. "Hvad kom du egentligt for?" Spurgte hun nysgerrigt.

 

"Jo, jeg tænkte bare at hvis du ikke havde andre planer kunne vi tage ud i skoven, og holde picnic?" 

 

"Det lyder skønt!"

 

"Tager du så med?" Spurgte jeg lidt dumt, da jeg godt vidste hvad hun ville svare.

 

"Ja, selvfølgelig!" Svarede hun som forventet.

 

"Super!" Et stort smil pyntede mine læber.

 

"Kom her Nuca" Sagde jeg smilende til Nuca, som kom luntende efter mig, hele vejen ind på mit værelse. Jeg fandt en gammel kurv frem, som vi kunne have maden i. Bagefter gik jeg ud i køkkenet, hvor Stella allerede var igang med at finde tingene frem. Jeg fik lavet nogle sandwiches, og Stella hentede to Cola'er i bryggerset. Jeg tog en pose godbidder med til Nuca, og pakkede det hele ned i kurven. Jeg fandt Nuca's snor frem og lagde den ned i kurven, for en sikkerheds skyld.

 

Bagefter gik vi alle tre ud til garagen, og tog cyklerne ud. Vi fik lagt madkurven ned i Stellas bagkurv. Den kunne lige  akkuret være der. Jeg smilede til Stella, og gjorde tegn til at hun bare skulle køre forrest. Vi kørte ud af indkørslen, og startede med at køre stille, så Nuca kunne følge med. Da vi kom ud til den gule blomster mark, stoppede vi og tog Nuca's sele af, så hun kunne løbe lidt længere væk fra os. Hun nød det, det kunne man tydeligt se.

 

Vejret var fantastisk, jeg var sammen med nogle mennesker som jeg elskede, jeg var omgivet af naturen, og de kønneste blomster man kunne tænke sig, og jeg nød det mere end nogensinde før. 

 

Da vi kom hen til starten af skoven, kørte vi i ca. 5 minutter mere, før vi var der hvor vi ville sidde. Vi havde holdt picnic her mange gange før. Både min søster og jeg, mine venner og jeg, og vi havde holdt mors fødseldag her et par gange. Jeg elskede det her sted, og  jeg havde mange gode minder med det.

 

Vi stalte cyklerne i det høje græs, og fik foldet et stort tæppe ud på jorden. Jeg tog mine sko af, og mine solbriller satte jeg op i mit store hår. 

 

Stella kaldte på Nuca, som var løbet lidt længere ind i skoven. Og der gik ikke mere end et halvt minuts tid, før Nuca stod foran os, og så glad ud, da hun tydeligvis kunne lugte hendes godbidder som var gemt i kurven.

 

Vi pakkede indholdet i kurven ud, og Nuca fik sine godbidder. Stella og jeg spiste vores sanswiches, og drak vores cola.

 

Det var vildt hyggeligt. Jeg nød, hvert et minut vi sad der, og det var mange. Vi lå bare på tæppet og kiggede op i himlen, op mellem bladene på træerne. Vi snakkede om alverdens ting og sager. Og Stella fik mig virkelig til at føle tryghed. Jeg elskede virkelig den pige! 

 

Da mørket begyndte at trænge sig på, og vinden ruskede i træernes blade, begyndte vi at pakke sammen. Vi lagde tæppet sammen, og gav Nuca hendes snor på, så hun ikke ville løbe for langt forud på vejen hjem. Det var helt trist at afslutte sådan en hyggelig dag. Men vi måtte jo hjem inden at det blev helt mørkt. 

 

Det var efterhånden også begyndt at blive koldt, da vi kørte ind i indkørslen derhjemme. Vi gik ind i garagen med cyklerne. Da vi havde lukket døren ind til garagen, holdte jeg Stella tilbage med min arm.

 

"Se mor og far står og laver mad i køkkenet" Sagde jeg.

 

Stella kiggede bare spørgende på mig.. "Øh... Og?"

 

"Vi dukker os hele vejen hen til under vinduet i køkkenet. Når jeg siger nu, hopper vi op foran vinduet og skriger!" 

 

Stella grinte en næsten lydløs latter, og sagde derefter. "Deal!"

 

Vi dukkede os, og listede derefter hen til vinduet, hvor mor og far vist var igang med at skære nogle grøntsager til salat så det ud til.

 

Da vi sad direkte under vinduet, nikkede jeg til Stella og hviskede "3, 2, 1.. Nu!" "AAAAAAAAAAAARRRRRRGGGGG!!!!!!

 

Mor fløj mindst en meter op i luften og skreg helt vildt. Far tror jeg tilgengæld havde opdaget at vi havde været ude i garagen. 

 

Stella og jeg flækkede af grin, og det samme gjorde både mor og far, da vi løb indenfor.

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...