Im gonna be yours (3) - 1D

YAAAY! Så blev vi endelig gamle nok til at flytte hjemmefra! Vi er tilbage igen, nu med seksten år på bagen! Glæd dig til endnu en dramatisk, morsom romantisk og SÆR del af Im Gonna Be Yours!
Du vil nu opleve os i voksenlivet.... aaaarh der troede du lige hva? Os, blive voksne? Hahahhahahahahh! God joke. Nå, men i hvertfald.... nyd vores drømmeverden igen!

Vi har lige et par små stemningsvideoer (udover sangen nedenunder)(læg mærke til komaerne skiller videoerne fra hinanden): http://www.youtube.com/watch?v=FyFqvVQTwGU, http://www.youtube.com/watch?v=KYBLCL-wxP8, http://www.youtube.com/watch?feature=endscreen&v=I1IkjlTJMWQ&NR=1, http://www.youtube.com/watch?v=RBXug9jDIm8, http://www.youtube.com/watch?v=ggsizxb8deY&feature=related, http://www.youtube.com/watch?v=1cyyOP3LBzg&feature=related, http://www.youtube.com/watch?v=02SM6YwKCj8, http://www.youtube.com/watch?v=cbsxs9NzlIE&feature=related

Det skal lige hilses og siges at vi ikke har lavet nogle af videoerne.

OBS: MINDST 10 ÅR!

5Likes
2Kommentarer
1401Visninger
AA

4. Et ubehageligt vækkeur.... (Naja's synsvinkel)

Jeg blinkede træt med øjnene. Hvem var det der larmede sådan?! Jeg skulle slå dem! DRÆÆÆÆBEEE! Det var der jeg lagde mærke til stønnene mellem de høje bumpelyde. Jeg krøb skræmt indtil Harry der tydeligvis ikke havde lagt mærke til noget. Jeg rejste mig irriteret og tog min morgenkåbe på. Jeg gik ud gennem stuen og rev døren op til Stubbe og Laura's værelse. ''SÅ HOLDER VI LIGE KÆFT!'' råbte jeg, men fik øje på dem begge ligge og sove. ''Hvad er der?'' mumlede Laura. ''Jeg hørte lyde...'' mumlede jeg. ''Jaer...'' mumlede Stubbe, ''det er bare overboen...''  Jeg kiggede skræmt op mod loftet da endnu et højlydt bump lød. Jeg rystede på hovedet. ''Nok om det,'' sagde jeg, ''hvornår sov i?'' Laura sendte mig et smil. ''Sikker på du har lyst til at vide det?'' spurgte hun. Jeg tænkte lidt. ''ved du hvad...'' begyndte jeg, ''jeg går bare ud og laver morgenmad.'' , ''Hey,'' Laura's stemme, ''hvornår sov i?'' Jeg vendte om mod hende. ''Laura,'' sagde jeg smilende, ''du har dine hemmeligheder, jeg har mine.'' Hun nikkede fraværende og faldt så i søvn igen.  Jeg gik ud i køkkenet og fik øje på Harry, der tydeligvis ikke havde sovet med tøj... Jeg gik over til køleskabet. ''Hmmm...'' mumlede jeg, ''hvordan laver man pandekager?'' Jeg bankede betænktsomt den ene finger mod hagen. ''Ja altså,'' begyndte Harry, ''du tager mælken, på den øverste hylde i køleskabet... skal du bruge en stige?'' , ''Ha, ha,'' sagde jeg, ''hvor er du bare morsom, hvad med at hjælpe mig?'' Han smilede. Hvor jeg dog ikke kunne tage ham seriøst, uden tøj på. Han forsøgte vidst lidt at finde en stegepande. Jeg gik hen til skabet, tog en og prikkede så Harry på skulderen. '*Er det den her du leder efter?'' spurgte jeg og smilede flabet, ''og du sagde du kunne lave pandekager?'' Han nikkede og gik ud på altanen. Hvad fanden skulle han derud for? Jeg rystede bare på hovedet. Nå, hvordan lavede man egentlig de pandekager? Jeg stønnede irriteret og gik ud på altanen, hvor jeg fik øje på Harry sidde i bobblebadet. Det kunne han da ikke mene? ''Harry,'' sagde jeg og smilede bebrejdende, ''hvad laver du dernede?'' Han så først helt normal ud, men fik så et frækt udtryk i ansigtet. ''Venter på dig!'' svarede han. Jeg rystede på hovedet. ''Hey,'' sagde jeg, ''hvordan laver man de pandekager?'' Han stønnede irriteret. ''Hvor er du kedelig.'' mumlede han, ''find nu bare en kogebog.'' Jeg stønnede irriteret. ''Det er bare SÅ besværeligt!'' sagde jeg og så bedende på ham. ''Så lad være med at lave pandekager og tag noget brød....'' sagde han, ''.....eller du kunne også bare komme herned?'' Jeg sukkede opgivende og gik ind. Hvordan kunne han tænke sådan når jeg var sulten?! Stress. Det var bare koldt i hele lejligheden, for varmen var jo ikke ordnet endnu... okay, måske var det bare os der ikke kunne finde ud af det...

''Godmorgen,'' mumlede Laura der kom ind i køkkenet. Alle vi andre var oppe. ''Skal du kun have mælk?'' spurgte Harry forbavset da hun tog en liter mælk ud af køleskabet. ''Nej,'' sagde hun, ''jeg skal da også have en banan!'' Jeg grinede stille. Stubbe trak bare på skuldrene. ''Åh, ja,'' sagde jeg, ''Laura, drengene kommer idag...'' Hun stoppede brat op i døråbningen. ''Undskyld... hvad?!'' sagde hun irriteret, ''jeg sagde jo at... grrr.... pigesnak... NU!'' Jeg kiggede skræmt på Harry der tog om mit håndled. ''Rolig misser,'' sagde han, ''vi skulle nødig have et skænderi.'' Jeg rykkede min stol tættere på Harry's. ''FINT!'' sagde hun... højlydt, ''så går jeg da bare selv ind og ser tv! Når drengene kommer, skal i ikke forvente at jeg snakker til dem!'' , ''fint, fint,'' sagde Harry og smilede flabet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...