Changed by an audition - 1D

Da Louises lillesøster, Marie, kommer med i x-factor, er Louise først skeptisk. Hun bryder sig ikke om de regler hun nu skal følge, for at sørge for at Marie ikke kommer til at se dårligt ud i offentlighedens lys. Men mon ikke hun ændrer mening når hun finder ud af at fem, helt specielle drenge, kommer til Danmark for at deltage i et af liveshowene med One Direction som tema?

OBS! Jeg ejer kun figurene: Maria, Louise og Marie (der forresten er baseret på mennesker i min omgangskreds ;))
Holdninger der bliver givet udtryk for i denne movella er ikke nødvendigvis ejet af hverken One Directions medlemmer eller mig selv. Alt er opfundet og intet er sket i virkeligheden, selvom det ville have været herre fedt.

9Likes
1Kommentarer
956Visninger
AA

7. The river has run wild

Min hjerte pumpede vildt og voldsomt. Jeg kunne ikke bære at se Marie ude af x-factor, selvom det ville gøre livet noget nemmere for mig selv. Der var fuldstændig stille i salen, alle sad bare og ventede på Blackmans dom. Endelig åbnede den skaldede dommer sin mund: "Marie, din præstation idag var alt for ringe. Jeg tror du blev meget nervøs, hvilket er forståeligt, men det er der bare ikke plads til." Hele publikum buede indtil Blackmann fik ro på dem igen. Han forsatte: "Men i sidste ende handler det om hvilket album jeg helst ville købe, og det er Maries, du er videre." sagde han og gjorde en bevægelse med hånden da han udtalte de sidste ord. Efter ca. to sekunder udbrød der vild jubel, men for mig foregik det hele i slowmotion. Selvom jeg for to sekunder siden, mere end noget andet, havde ønsket at Marie skulle gå videre, gik det nu op for mig at jeg ikke ville kunne leve i fred. Jeg skulle leve med presseopmærksomheden i mange måneder endnu, og jeg fik en stor trang til at drikke mine sorger, over mit forliste liv, væk. Som sagt, så gjort.

I løbet af få timer fandt jeg mig selv midt inde i Københavns by. Jeg havde hældt indtil flere shots på mig selv, og jeg begyndte så småt at kunne mærke effekten. Nu sad jeg bare at vente på at ligegyldigheden satte ind, og så ville jeg ikke kunne mærke min krop eller følelser. Jeg sad alene i baren og tømte det ene shot glas efter det andet, indtil jeg pludselig mærkede en arm på min skulder. Jeg drejede rundt på stolen og stirrede ind i et par ukendte øjne, men de var brune, og jeg må indrømme at jeg har en svaghed for brune øjne. "Vil du danse?" spurgte han og rakte mig galant en arm. Normalt ville jeg ikke have sagt ja, men jeg havde fået så tilpas meget at drikke, at jeg pludselig synes det var en vældig god ide. Han svingede mig ud på gulvet, og jeg følte mig pludselig svimmel. Jeg prøvede at signalere til ham at jeg ville ned og sidde, men han rystede bare på hovedet af mig og sagde "det skal danses væk babe!". På det tidspunkt var jeg ikke i humør til at give ham ret og jeg forsøgte at slide mig fri, men han strammede bare grebet, og jeg vidste at jeg ikke ville få noget ud af at flygte. Hans hænder styrtede rundt på min krop. Først mærkede jeg en hånd på min røv, dernæst på mine bryster og til sidst imellem mine ben. Jeg havde helt sikkert ikke lyst til det her, men han forsatte bare selvom jeg åbenlyst protesterede. Jeg kiggede mig omkring, men ingen lagde mærke til hvilken knibe jeg var fanget i. Skulle jeg bare lade stemmen inde i mig, der skreg på hjælp, skrige videre og ignorere hvordan alle mine grænser blev overtrådt med flere meter?

Jeg kan huske at jeg tænkte: "fandme nej om han skal have lov til det!" og at jeg slog ham ret voldsomt. Resten er ret sløret. Jeg husker svagt et par blå øjne som jeg ville sværge på at jeg havde set før, men ellers er jeg blank. Jeg fandt mig selv i en seng jeg ikke kendte, men værelset lignede noget jeg havde set før, og så slog det mig. Jeg var i x-factor huset. Selvfølgelig. Men det var ikke mit værelse, så hvem tilhørte det så. Jeg tog mig til hovedet for jeg opdagede snart at jeg havde en voldsom hovedpine. "Godmorgen sovetryne. Ja jeg kan godt forstå hvis du har ondt i hovedet med den bule du har fået lavet dig." hørte jeg en stemme sige. Jeg kiggede op og så Niall stå og lave kaffe. Vent hvad? En Bule? Jeg tog mig igen til hovedet og denne gang kunne jeg mærke den. En stor bule lige øverst til højre i panden. "Jeg har siddet med en kold klud på den hele natten, men det ser ikke ud som om hævelsen er faldet, så jeg tror du må leve med at det ligner et horn." sagde han og rørte rundt i kaffen. "Bruger du mælk?" sagde han og jeg vågnede af min trance. "Hvad?" sagde jeg og lød utrolig dum. "Jeg sagde, bruger du mælk? I din kaffe mener jeg. Drikker danskere ikke meget kaffe? Det synes jeg at jeg har hørt et sted." sagde han og rakte mig det skoldhede krus. Jeg tog en tår, men kunne ikke holde uvisheden ud længere. "Niall, hvad skete der i går?" spurgte jeg forsigtigt, bange for at høre svaret. "Såmænd ikke så meget. Jeg nåede lige at se dig slå på ham fyren du var sammen med. Jeg tror han har fået en værre bule end dig. Jeg var ellers kommet for at redde dig, men jeg kunne se at du klarede den fint. Indtil du besvimede og lavede dit pæne horn i panden." sagde han og tog en slurk af sin egen kop kaffe. "Adr! Hvordan kan i drikke det stads?" sagde han og hældte resten af koppen ud i vasken. Jeg var forundret. Jeg kunne slet ikke huske at Niall var kommet. Eller jo, jeg kan huske hans øjne men det er også det. "Hvordan er jeg kommet hertil?" spurgte jeg og tog endnu en slurk. Jeg blev langsomt mere og mere vågen og kunne sagtens se nu hvilken knibe jeg havde sat mig i. Jeg var nød til at vide præcist hvad jeg havde lavet, så jeg havde noget at forholde mig til. "Jeg bar dig. Altså kun ud til taxaen. Du havde det ikke så godt, og du har kastet op et par gange i nat, men ellers har du bare sovet." sagde han og kiggede på mig med et sigende blik. "Så jeg lavede ikke nogen katastrofer?" spurgte jeg. Niall rystede på hovedet og jeg kunne ånde lettet op. 

"Altså ikke andet end at du kyssede mig." 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...