Changed by an audition - 1D

Da Louises lillesøster, Marie, kommer med i x-factor, er Louise først skeptisk. Hun bryder sig ikke om de regler hun nu skal følge, for at sørge for at Marie ikke kommer til at se dårligt ud i offentlighedens lys. Men mon ikke hun ændrer mening når hun finder ud af at fem, helt specielle drenge, kommer til Danmark for at deltage i et af liveshowene med One Direction som tema?

OBS! Jeg ejer kun figurene: Maria, Louise og Marie (der forresten er baseret på mennesker i min omgangskreds ;))
Holdninger der bliver givet udtryk for i denne movella er ikke nødvendigvis ejet af hverken One Directions medlemmer eller mig selv. Alt er opfundet og intet er sket i virkeligheden, selvom det ville have været herre fedt.

9Likes
1Kommentarer
912Visninger
AA

3. Lay me down on a bed of roses, sink me in the riwer at dawn.

"Maria, hvem er din veninde?" spurgte Liam og pegede over på mig. Jeg ville selv have svaret, men jeg følte mig fuldstændig lammet, så jeg kiggede bare over på Maria og ventede på, at hun skulle tage den. "Det her er Louise, hun er søster til Marie, som er en af de deltagere i skal arbejde med i næste uge." sagde hun og gav mig et klap på skulderen, for at vække mig lidt. "Hej Louise, jeg er Harry" sagde et par krøller jeg kendte så godt. "Og jeg er Zayn." forsatte endnu et medlem. "Jeg er Niall." sagde den lyshårede fyr ovre i en af stolene. "Jeg er Louis." sagde Louis med et stort grin i sit ansigt. "Jeg er Liam." sagde mit yndlingsmedlem ovre fra sofaen. Jeg var stadig fuldstændig paf, men Maria, der altid har været sjov, skyndte sig hurtigt at tilføje "Og vi er One Direction." Det fik alle drengene til at grine, og til sidst begyndte jeg da også at løsne op.                                                                                                                                                                          "så Louise, vi har ikke mødt din søster endnu, men vi har set hende på youtube. Hun er godt nok talentfuld, du må være meget stolt." sagde Liam og kiggede på mig for at få et svar. "Selvfølgelig, jeg synes det er fantastisk, at hun har mod nok til at følge sin drøm." sagde jeg og prøvede at smile, men inde i mig selv ønskede jeg, at jeg selv kunne følge min drøm. Jeg kiggede over på Niall der så dybt forvirret ud, som om han prøvede at knække en svær kode. "Vent, hvis du er hendes søster, hvorfor bor du så i x-factor huset?" sagde han endelig, da han til sidst opgav selv at finde et svar. "For at støtte Marie." sagde jeg og smilede til ham. Han var faktisk meget charmerende i virkeligheden, selvom Liam altid have været min personlige favorit. "Nå drenge, det var jer der tilkaldte os, hvad kan vi gøre for jer?" spurgte Maria for at sende samtalen over på hendes arbejde. Jeg var udmærket klar over, at der var andre end drengene der skulle bruge Maria, og hun havde ikke tid til at stå og hænge, men jeg havde nu alligevel håbet, at vi kunne blive og snakke lidt, de virkede som nogle rigtig søde fyre. Louis kiggede straks over på Harry, som forventede han, at Harry skulle sige noget, men da krøltoppen ikke så ud til at have noget på hjerte, svarede Louis: "Det var såmænd bare en undskyldning for at se dit smukke ansigt Maria, vi var ikke klar over at der ville være dobbelt bingo." sagde han smågrinende og pegede på mig. "Og så savnede Harry dig." tilføjede Zayn efter lidt tid. Det udløste en dyb rød farve i Harrys ansigt, og hvis ikke vi alle kiggede på ham, ville jeg have sværget på, at han ville være stukket af. Jeg kiggede over på Maria, og det var ligefør at hun havde samme farve, som Harry, i hovedet. "Nå men så er jeg ked af at skuffe jer, Lou og jeg har meget travlt. Det er ikke sådan at opvarte sådan nogle forkælede stjernedeltagere." sagde hun og grinede for at skjule hendes stadige tydelige røde farve i kinderne. "Nu synes jeg du strammer den frøken." sagde Louis og pegede med en rettende finger på hende. Maria smilede og gik imod døren. Jeg vinkede hurtigt farvel til drengene og fulgte i hælene på Maria.

Lige så snart vi nåede ud på gangen og døren var lukket i bag os, begyndte jeg at snakke løs. "Maria, hvorfor fortalte du ikke at du kendte dem?" var det første jeg udbrød. "Det gjorde jeg heller ikke, men jeg blev sat til at hente dem i lufthavnen fordi der ikke skulle være det store ståhej omkring det, og producerne mente at hvis jeg hentede dem sammen med et par sikkerhedsfolk ville der ikke være så mange fans. Det viste sig så at de tog fejl, i den grad, men hvem tænker på det? Jeg fik lov til at tilbringe hele aftenen igår sammen med dem!" sagde hun og smilede til mig. Jeg kunne se på hende, at hun, inderst inde, var ligeså meget oppe og køre over det, som jeg var. Hun var bare nød til at være professionel. Jeg lod med vilje være med at spørge ind til Harry, fordi jeg vidste, at hun til en hver tid ville benægte det. 

***

Jeg spiste frokost sammen med Marie. Hun var glad og smilende, så øvningen måtte være gået godt. Man kunne altid se på hende, når noget var galt Hun er så forfærdelig dårlig til at holde masken, og jeg kan se lige igennem hende til enhver tid. Hun blev ved med at fortælle om sangen til på fredag. De skulle øve på scenen efter frokost, og så var der fri adgang for alle, der havde lyst til at se det. Derfor var det nu ok at hun afslørede sangen. "Jeg skal synge: if i die young, og Pernille siger at den sidder lige i skabet!" sagde hun, uden at kunne skjule hendes tilfredshed med sig selv. Jeg sad og stak i min pastasalat, for første gang i mange år følte jeg mig ikke sulten, hvilket var underligt for jeg plejede altid at spise alt jeg fik sat overfor mig, hvilket har givet anledning til nogle seriøse slankekure i årenes løb, men jeg nu at have fundet en middelvej. Marie kiggede på mig med vurderende øjne. "Så, hvad har du så lavet indtil videre?" spurgte hun med nysgerrighed i stemmen. Jeg var lige ved at plapre ud med alt hvad der var sket, men huskede mig selv på at det nok var bedre, at hun selv fik det af vide senere. "Åh du ved, det sædvanlige. Heidi var ikke i særlig godt humør idag, så hun fik os til at lave hendes kaffe om tre gange." sagde jeg, men kunne se hvordan Marie mistede interessen midt i min sætning. Hun har altid haft svært ved at koncentrere sig lang tid ad gangen, når det omhandlede andet end musik og fyre.  

Hun kiggede ned på sit ur og gjorde tegn til mig om at rejse mig op. Jeg gjorde som hun bad og tog hendes hånd på vej ned til scenen, for jeg vidste, at hun altid blev så nervøs, når hun skulle stå på den for første gang med en ny sang. Jeg kyssede hende på kinden, inden jeg bevægede mig ned imod siddepladserne, så de havde ro til at ordne lyden. Jeg satte mig et par rækker væk fra hele mylderet, men stadig så jeg var synlig for Marie. Mens jeg ventede på at blev klar til at gå igang faldt jeg lidt hen. I mit indre komponerede jeg en ny novelle, jeg måtte huske mig selv på at skrive den ned når vi kom ned på værelset igen. pludselig mærkede jeg en hånd på min skulder, og jeg kiggede forskrækket op på Niall der var ved at placere sig i sædet ved siden af mig. "Er det din søster?" spurgte han mens at han pegede på Marie. Jeg nikkede og rykkede mig lidt længere i sædet. Det ville være forfærdeligt pinligt hvis min arm kom til at strejfe hans. Jeg kiggede forsigtigt over på ham, og mødte hans øjne. Åh herre gud. Hvorfor kunne jeg dog ikke bare kigge ind i dem ligesom alle andre mennesker. Men hvis jeg skal være helt ærlig så havde jeg ikke mod til at holde kontakten særlig længe. Han mærkede det også, kunne jeg se på ham, for han slog blikket ned. "Hvorfor er de andre ikke med dig?" spurgte jeg for at prøve at få samtalen igang, men også fordi det oprigtigt talt undrede mig, jeg troede at de fulgte hinanden over alt. "De andre prøver at finde Maria, det er vist noget med sengetøjet eller sådan." sagde han uden at virke særlig overbevisende, jeg var sikker på at det bare var endnu en af Harrys undskyldninger for at se hende. 

"Så, hvorfor er det ikke dig der står deroppe?" spurgte han og pegede på scenen. Jeg var forvirret: "Hvad mener du?" spurgte jeg for at få en forklaring. "Er sangstemmen ikke gået i arv?" spurgte han og blinkede ad mig. "Nå sådan. Nej bestemt ikke, jeg kan ikke ramme en eneste tone. Skrivning er min ting." sagde jeg og opdagede først for sent hvad jeg havde sagt. Jeg har aldrig fortalt nogen at jeg godt kan lide at skrive før, udover Marie, og da slet ikke en berømthed og desuden vildt fremmed. Pludselig begyndte Marie at synge, og jeg måtte give hende ret, den sad lige i skabet.           "Lord make me a rainbow, i'll shine down on my mother. she'll know i'm safe with you, when she stands under my colours. Oh, and life ain't always what you think it ought to be, no. Ain't even gray, but she buries her baby". Ordene kom flydende og syngende lige efter hinanden, og det var en fryd at høre på. Jeg kiggede over på Niall og så at han var lige så imponeret som jeg selv. "Hun er god, ikke?" spurgte jeg og smilede til ham. "Om hun er." sagde han med kæben hængende nede imellem benene. "Men jeg kan nu alligevel bedre lide hendes søster. " tilføjede han og kiggede ned i jorden. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...