Changed by an audition - 1D

Da Louises lillesøster, Marie, kommer med i x-factor, er Louise først skeptisk. Hun bryder sig ikke om de regler hun nu skal følge, for at sørge for at Marie ikke kommer til at se dårligt ud i offentlighedens lys. Men mon ikke hun ændrer mening når hun finder ud af at fem, helt specielle drenge, kommer til Danmark for at deltage i et af liveshowene med One Direction som tema?

OBS! Jeg ejer kun figurene: Maria, Louise og Marie (der forresten er baseret på mennesker i min omgangskreds ;))
Holdninger der bliver givet udtryk for i denne movella er ikke nødvendigvis ejet af hverken One Directions medlemmer eller mig selv. Alt er opfundet og intet er sket i virkeligheden, selvom det ville have været herre fedt.

9Likes
1Kommentarer
957Visninger
AA

2. I love you. But love takes time, and you ain't got the time.

"I heard, that you're settled down. That you found a girl, that you're married nooow." hørte jeg en stemme runge igennem hele huset. Den var sød og ikke ældre end 16 år. Og tilhørte min lillesøster, Marie. Søde søde Marie. Med den søde og bløde stemme der igennem hendes sidste 16 leveår har gjort enhver til smør imellem hendes fingre. Jeg har, i modsætning til Marie, ikke en tone i livet, og har aldrig ønsket at leve af musik, på nogen måde. Selv om den endte med at sende mig et godt stykke i den rigtige retning.

Jeg er to år ældre end Marie, og var absolut et ønskebarn. Indtil mine forældre fik Marie. For hun er perfekt. Ikke alene har hun en fantastisk sangstemme, men spiller også klaver som havde hun aldrig lavet andet. Dertil kommer så også at hun er helt ualmindelig smuk og klog. Vi er faktisk totale modsætninger af hinanden. Hvor Marie har langt mørkt hår, har jeg mellemlange lyse krøller, der bare ikke vil rettes ud, uanset hvor mange gange jeg prøver, og tro mig jeg har prøvet. Marie har vores mors chokolade brune øjne, mens jeg fik de kedelige blågrå. Men jeg har aldrig været jaloux. Marie er min lille baby, bedsteveninde, og den person jeg vender mig mod når noget går skidt og jeg ønsker hende alt den lykke der overhoved kan tilkomme hende. Men desværre spænder hendes nyfundne lykke ben for min egen. For 3 måneder, eller deromkring, jeg husker det ikke helt præcist, stillede Marie op til x-factor. Hun kom selvfølgelig med, for det kunne hun ikke undgå. 3 klokkeklare ja'er sendte Marie videre, og hun var nu på den rette vej til at realisere sin drøm. Den lille Marie var en strålende perle på havets bund, og alle elskede hende helt fra starten. Uanset hvor hun gik fulgte journalister og fotografer hende i hælene, og jo flere gange hun gik videre, desto mere øgedes opmærksomheden omkring hende. Og Marie elskede det. Hun kunne bruge timer på at stå og snakke med fans og skrive autografer. Men igen er vi som ying og yang, jeg hader opmærksomhed, og jeg har det ret svært med at vildt fremmede mennesker kommer og vil snakke med mig fordi jeg er "Marie fra x-factor"s storesøster. 

"Lou? Har du ikke en top jeg må låne, mit skab er fuldstændig tømt!" råbte hun mens hun brasede ind på mit værelse, kun i ført et håndklæde om hendes lille spinkle krop. Hun havde været i bad, hvilket forklarede hvorfor jeg blev vækket af hendes skønsang. Lyden går nemmelig igennem rørene fra badeværelset ned til rørene i kælderen hvor jeg har min egen lille oase. Jeg orkede ikke at rejse mig, så jeg viftede bare af hende hvilket betød at hun bare skulle tage. Den bevægelse var et tegn imellem Marie og mig, der i bund og grund bare betød at vi var for trætte til at reagere. "Tak Lou!" sagde hun og åbnede døren ind til skabet. Jeg satte mig op i sengen og begyndte at gnide søvn ud af øjnene. Jeg kiggede ned på mine hænder og så gårsdagens mascara sidde i afslørende klatter. Jeg havde siddet oppe til kl. jeg ved ikke hvad og arbejdet på en novelle jeg var igang med. Jeg elskede at skrive, og det var også kun Marie jeg havde fortalt at jeg mere end noget andet gerne ville være forfatter. Uddannelsesvejlederne ville bare skyde den idé ned. "Lou, skal vi ikke gå i biografen i aften? Det er så lang tid siden vi sidst har lavet noget sammen, bare dig og mig!" sagde hun og kiggede spændt på mig. "Jeg tror ikk...." begyndte jeg og så hvordan Maries ansigt skiftede fra ovenud lykke til ekstrem skuffelse. Hun har altid haft krammet på mig, fordi hun ved, at jeg ikke kan holde ud at se hende ked af det. "Jo lad os det, men du betaler popcornene." sagde jeg og smilede til hende. "Det er en aftale!" sagde hun og svansede ud af rummet. Men inden i mig selv kunne jeg ikke lade være med at tænke at vi nok aldrig ville nå til biografen, men Maries venlige sind.

 

***

 

Hun havde forsøgt det mange gange. At lave noget kun os to alene, men det endte altid med at vi skulle bruge uendelig lang tid på at tilfredsstille hendes fans. Og hvis jeg skal være helt ærlig, og det skal jeg for det er min fortælling, så var jeg godt træt af det. Det var ikke kun når jeg var sammen med Marie, at der var specielle regler. Også hvis nogen stoppede mig på gaden og ville snakke om Marie skulle jeg stoppe op. Det havde x-factor folkene gjort klart for mig. Det var vigtigt at vi alle virkede som én stor familie, der alle støttede vores elskede Marie. Det var selvfølgelig rigtigt, men jeg ville bare gerne have lov til at proppe høretelefonerne i ørene og tage hætten over mit ansigt. 

Det var en helt almindelig onsdag i x-factor huset. De var kun fem tilbage nu, deriblandt selvfølgelig Marie. Op til det første live show, havde Marie selv forsøgt at klare alting selv, men det stod hurtigt klart for alle at med presset fra fans og dommere, havde den skrøbelige Marie brug for noget hun kendte, så for at hjælpe mig Marie indvilligede jeg i at bo der med hende. Jeg måtte bare ikke være tilstede under øvningerne, af den simple grund at sang valget skulle holdes hemmeligt indtil deltagerne stod på scenen fredag aften, men Marie endte nu altid med at spytte det ud når vi lå på værelset om aftenen. Det var nu ok for mig. Jeg lærte hurtigt de mennesker der arbejdede omkring mig at kende. F.eks. Maria. Hende mødte jeg på anden dagen. Hun er en helt almindelig pige, der elsker musik af hele sit hjerte, men som, ligesom jeg, ikke har en tone i livet. Hun vil producere musikken, men eftersom hun kun er 17 på nuværende tidspunkt, ligger det ude i fremtiden. I stedet har hun fået et job som stik-i-rend-pige, og forhåbentlig kan det give hende nogle kontakter hun kan bruge senere. 

Da jeg havde afleveret Marie hos Pernille, gik jeg med raske skridt ned mod klipperummet. Det var her Maria holdt til når der ikke var nogen der havde brug for hende. Det var som sagt onsdag så de måtte være igang med at lave de små videoer der skal vises før deltagerne går på. Jeg bankede ikke på men gik direkte ind. Alle var efterhånden vant til at jeg rendte rundt, og jeg kendte, i modsætningen til de fleste af deltagerne, næsten alle menneskerne bag x-factor. Indenfor sad selvfølgelig Maria, men også klippemændene, Rasmus og Mads. De gjorde en håndbevægelse til hilsen og jeg plantede mig selv i stolen ved siden af Maria. Uden at tage blikket fra skærmen, rakte hun mig en kop kaffe og en blå bær muffin. Selv ikke når hun havde fri kunne hun lade være med at passe andre op. "Jeg tænkte at du måske ikke havde fået morgenmad." sagde hun igen med blikket klistret til skærmen. Jeg nikkede som tak og begyndte at spise af kagen. Sådan fortsatte vi i et godt stykke tid indtil Marias telefon pludselig begyndte at ringe. Hun førte en kort samtale og ud af hvad jeg hørte kunne jeg udlede at det nu var tid til at gå igang med arbejdet. "Vi må hellere gå Lou, det kan aldrig vare inden de alle vil have forfriskninger. " sagde hun og rejste sig fra stolen. Jeg fulgte bare trop og åbnede døren for hende. "Har du forresten hørt hvilken kunstner der skal være temaet i næste uge?" sagde hun mens hun satte et højt tempo ned ad gangen, jeg måtte nærmest løbe for at følge med. Jeg rystede på hovedet. "Ikke? Nå men så skal du se det nu, jeg er på vej ned til dem. Producerne har arbejdet på det i månedsvis, men de har også fået en fed aftale i stand. De har sagt ja til ikke alene at optræde men en sang, men også synge sammen med deltagerne, der kommer til at være det største menneskemylder du nogensinde har set!" sagde hun mens hun drejede omkring et hjørne. "De kom faktisk allerede igår, det var vist noget med at de gerne ville se deltagerne inden de skulle til at arbejde med dem." sagde hun og åbnede døren indtil et af stjerneværelserne. Det første jeg hørte lige inden jeg trådte ind var en dreng med britisk accent der råbte: "Vas happenin' Maria?". Min kæbe må have ramt gulvet med et ordentligt brag, for pludselig kiggede alle fem drenge fra One Direction nysgerrigt på mig. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...