Changed by an audition - 1D

Da Louises lillesøster, Marie, kommer med i x-factor, er Louise først skeptisk. Hun bryder sig ikke om de regler hun nu skal følge, for at sørge for at Marie ikke kommer til at se dårligt ud i offentlighedens lys. Men mon ikke hun ændrer mening når hun finder ud af at fem, helt specielle drenge, kommer til Danmark for at deltage i et af liveshowene med One Direction som tema?

OBS! Jeg ejer kun figurene: Maria, Louise og Marie (der forresten er baseret på mennesker i min omgangskreds ;))
Holdninger der bliver givet udtryk for i denne movella er ikke nødvendigvis ejet af hverken One Directions medlemmer eller mig selv. Alt er opfundet og intet er sket i virkeligheden, selvom det ville have været herre fedt.

9Likes
1Kommentarer
970Visninger
AA

4. He who writes to his beloved every day is not a lover, but a writer

Niall say what? Det var helt seriøst det første jeg tænkte. Det næste var: Han må da være blevet tosset. Niall flyttede sit blik fra gulvet op til mit ansigt. Åh gud, han kiggede lige ind i mine øjne. Det næste stykke tid følte som en evighed, hvor vi havde vores egen personlige hvem-blinker-først-krig, og jeg havde på fornemmelsen at jeg nok ville tabe. Hvorfor skulle han bryde sig om mig. Jeg er vant til at Marie bliver valgt over mig, og jeg under hende det hele, så jeg havde meget svært ved at tro på at selveste Niall Horan ville fortrække mig frem for Marie. "Den er god med dig." sagde jeg til sidst og grinede. "Tror du ikke på mig?" sagde han og løftede det ene øjenbryn. "Nej hvorfor skulle jeg dog det, jeg har først lige mødt dig for et par timer siden." sagde jeg og løftede også mit øjenbryn. Hvis han vil lege, kan jeg da også. "Hvad hvis jeg rent faktisk synes godt om dig?" spurgte han. Det grublede jeg lidt over, men svarede så - "Så ville du have ventet med at sige det, til jeg var blevet helt hovedkulds forelsket i dig". Den havde han ikke ventet kunne jeg se på ham. "Touché." sagde han og lod som om han bøjede sig i støvet for mig. Jeg grinede lidt, men vendte så tilbage til stilheden der fyldte hele rummet, foruden Maries sang der lakkede mod enden. "Hey turtelduer, i overvejede ikke at kalde på os andre." kunne jeg pludselig høre Louis' stemme råbe et par sæder fra os, og efter ham fulgte de andre drenge. Og Maria, det så ud til at de havde fundet hende. Louis stillede sig foran mig, og gjorde tegn til at jeg skulle rykke mig så han kunne få pladsen imellem Niall og jeg. Jeg gjorde som han befalede og smilede til mig som tak. Maries sang var nu færdig og Pernille var hoppet op på scenen til hende. Vi kunne ikke høre hvad de talte om, men musikken begyndte igen, så jeg gik ud fra at det skulle tage den endnu engang. Denne gang var det de andres tur til at tabe kæben. Specielt Harry var imponeret. "Det lyder da godt!" sagde han og rakte en opadvendt tommel i vejret. Marias ansigtsudtryk så ikke passende ud, og jeg kunne se på hende at hun var en smule jalous. Men det var Maria i en nøddeskal.

Pludselig lød der en irriterende og øredøvende bippende lyd. Den kom fra Marias lomme. Hun kiggede undskyldende rundt og fremdrog sin mobiltelefon. Hun så meget koncentreret på skærmen og kiggede til sidst op. "Jeg er ked af det, men jeg bliver nød til at løbe, jeg har et ærinde inde i byen. Jeg ville ellers virkelig gerne have set Marie øve!" sagde hun og så oprigtig ud som om hun mente det. Men jeg troede nu også det havde noget at gøre med den tiltrækkende krøltop der sad ved siden af hende. Så for Marias skyld tilbød jeg at gøre det. Det var let at se hun gerne ville tilbringe tid sammen med Harry, om så de andre drenge var der eller ej. "Vil du gøre det Lou? Fedt! Du skal bare hente nogle smykker til en af deltagerne, ejeren af butikken ved at du kommer." sagde hun og fik det til at lyde som om at det hele tiden havde været meningen at jeg skulle tilbyde min hjælp, men det var nok bare et tilfælde. Jeg rejste mig op for at gå, men blev nød til at vende mig om, da jeg hørte Niall stemme sige at han ville tage med mig. "Jeg ville alligevel gerne se mere af København, nu jeg er her." sagde han og begyndte at følge efter mig. Jeg stod stille og vidste ikke helt hvordan jeg skulle reagere, så Niall overhalede mig. Da han opdagede at jeg ikke var med, vendte hans sig om og sagde ubesværet - "Kommer du eller hvad?". Jeg følte mig som en lille hund, da jeg satte igang og kiggede ind i hans ryg hele vejen ud af salen. Da vi nåede ud på gangen, stoppede jeg endnu engang op. "Hvorfor vil du gerne med? Du får masser af tid til at se København senere." sagde jeg og løftede mit øjenbryn og satte hænderne i siden. Han så opgivende på mig og svarede: "Fordi jeg jo er nød til at bevise, at jeg rent faktisk bryder mig om dig."

***

Niall havde trukket sin hætte op. Vi havde begge solbriller på, da solen skinnede voldsomt. Jeg har faktisk et utroligt dårligt syn i solskin, men jeg kunne ikke lade være med at tænke på at dette var den dårligste forklædning til en kendt der ikke ville opdages. Det er jo som at skrige - "Se mig, jeg er Niall Horan!" Alligevel lykkedes det os at komme til smykkebutikken uden at blive bemærket. Men det var vel også fordi de fleste fans var i skole på dette tidspunkt. Vi trådte ind i en stor butik, der udelukkende bestod af glas. Der hang lysekroner i loftet og der lå pelse fra forskellige afrikanske dyr på gulvet. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på om de frygtindgydende tænder, i tigerens mund, mon var ægte. Jeg trådte omhyggeligt hen over dens hoved. Jeg skulle ikke nyde noget af at skvatte i et udstoppet tigerhoved. 

Ekspedienten kiggede vurderende på mig, og jeg kunne se at hun holdt øje med om jeg lod noget glide ned i mine lommer. Hvilket faktisk ville være umuligt, for ikke alene var smykkerne låst inde, men mine jeans var også så stramme at det ville være et dødsdømt projekt. Men jeg bebrejdede hende ikke, dette var ikke min liga, jeg hørte ikke til blandt sådan nogle dyre og fancy ting. Niall, på den anden side, så ikke ud som det irriterede ham at ekspedienten kiggede. Han var styret direkte over imod en glasboks med rolex ure. Jeg gik op til kassen og begyndte at fremsige mit ærinde. "Vil de prøve smykkerne inden de tager dem med?" spurgte ekspedienten og kiggede på mig. Jeg skulle til at afværge hende, da jeg pludselig mærkede en arm omkring mig. Det var Niall der pludselig følte at han skulle være med i denne samtale. "Ja det vil hun gerne." sagde han. Jeg kiggede forvirret på Niall og trak ham til side. "Hvad tror du lige at du laver?" sagde jeg og prøvede at undgå at tiltrække ekspedientens opmærksomhed til os igen. "Hold op. Du kan da bare prøve dem, for sjov om ikke andet." sagde han og jeg skulle lige til at protestere da han afbrød mig endnu engang. "Og desuden er det en måde at få ekspedienten til at respektere dig, hvis de tror at du har råd til det." Inden jeg kunne nå at stoppe ham, var han gået op til kassen. Jeg var klar over, at jeg var nød til at spille med, for ikke at tabe ansigt. Den kvindelige ekspedient fremdrog en sort æske med rødt for. På foret lå de mest fantastiske smykker jeg nogensinde har set. Sættet bestod af en halskæde med matchende armbånd. Der var små hvide blomster, med en lille sten der udgjorde midten af blomsterne, på begge dele, og jeg forelskede mig i det lige fra første blik. De var meget smukke uden at være for prangende. Forsigtigt blev smykkerne lempet ud af æsken. For at spille rollen helt ud, lod jeg Niall lukke halskæden for mig. Jeg må indrømme at de smykker virkelig var fantastiske. Jeg vendte og drejede mig foran spejlet og ønskede at jeg kunne tage dem med hjem. Men virkeligheden tog over og jeg var igen klar over at det ville blive en af deltagerne der skulle bære dem i fredagens show, men jeg forlod dog alligevel butikken, sammen med Niall, i et højere humør. 

Det var i hvert fald inden vi trådte uden for. Både hætten og solbrillerne var røget sig en tur, og der gik ikke lang tid inden jeg kunne høre den første pige hvine, hurtigt efterfulgt af en anden. Men det var slet ikke det værste. En hob af journalister kom imod os. Jeg trak i Niall for at komme væk inden vi ville blive omsluttet af blitchende kameraer. En ting var at skulle vente tålmodigt sammen med Marie, men eftersom at de endnu ikke havde opdaget at det var mig der sammen med Niall, ville jeg gerne beholde det som en hemmelighed. Jeg kunne allerede se overskriften: "Niall Horan set med dansk X-factor deltagers søster." Det ville skabe en lavine, som ikke ville kunne stoppes. Desværre virkede det ikke som om at Niall var interesseret i at forsvinde derfra. Jeg rykkede hårdt i ham endnu engang, og fik ham til sidst trukket med. Jeg gik med meget hurtige skridt. Hvis vi skulle finde et skjulested skulle det gå stærkt. Endelig vågnede Niall op til dåd og trak mig hen i en gyde, der var et perfekt sted, hvis man gerne  ville gemme sig for brølende journalister. Vi stod tæt sammen, og jeg kunne mærke hans kropsvarme igennem mit tøj. Jeg kunne høre hvordan journalister kom tættere og tættere på, og til sidst passerede os. Faren var drevet over, men ingen af os virkede som om vi havde lyst til at flytte os. Jeg kunne for første gang dufte ham og jeg blev helt væk i den. Det var ikke en duft jeg kendte, men den gjorde mig underlig tryg. Jeg mærkede for første gang en tiltrækning imod denne lyshårede fyr der stod tæt op ad mig, og jeg kunne mærke at han havde det på samme måde. Ingen af os sagde noget, men, helt naturligt, nærmede vores hoveder sig hinanden fartruende, indtil vores læber var lige ved at røre hinanden. 

_____________________________________________________________________________________________

Så, hvad synes i indtil videre?

Det blev godt nok et langt kapitel, men jeg synes jeg måtte komme videre i historien. Jeg har en ide med denne fanfic og jeg tror at det bliver underholdende at læse (forhåbentligt). Der kan forekomme stave- og kommafejl da jeg ikke orkede at rette den igennem og desuden havde besøg af en veninde. Det kan være at jeg gør det senere, men jeg vurderede at det var læseligt. 

Xoxo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...