Justin Bieber, It's a game or real love?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2012
  • Opdateret: 17 jul. 2013
  • Status: Igang
Andrea Sommer er en henrivende, bedårende, tiltrækkende og intelligent 17 årige pige, hun er sød og hjælpsom overfor alle, og hun har svært ved at sige nej. Efter den lange sommerferie, skal hun starte i skole igen. Her kender hun alle, og hun ved alt om alle. Men noget er anderledes, hun er forandret. Hun er blevet, hvad drenge kalder for en 'Sild'. Og det ser Justin - skolens player og skolens mest tiltrækkende fyr - hurtigt. Alle på skolen ved, hvem Justin er, og alle kender hans 'Player Game'. De fleste piger drømmer om at være i nærheden af ham, eller bare snakke med ham. Så, hvad sker der så, når han begynder at flirte med Andrea? For Andrea er ikke nem, hun er klog, og ved hvad han vil. Men er hun klog nok? Kan hun vinde over den charmerende og flirtende dreng Justin? Eller vil hun falde for ham? Og er der flere følelser end der burde? (Justin er ik' kendt)

284Likes
301Kommentarer
47487Visninger
AA

8. Kapitel 7

(Det her kap kan god virke overraskende, men please giv det en chance, for den bliver bedre af den store forandring)

Torsdag, en dag de fleste bare ville have overstået, så det blev fredag.

Vækkeuret ringede til det selvandelige tidspunkt, kl. 7. Jeg lå ellers så utrolig godt, men skolen kaldte, og det var min pligt som elev at tage derhen.
Jeg satte mig sukkende op i sengen og kiggede rundt, min krop var så træt, at den ikke orkede at flytte sig.

"Andrea, er du oppe?". Spurgte min mor mig.
Hun stod ude på gange, bag min dør. Og hvis jeg ikke svarede hende, så ville hun komme brasende ind.

"Ja ja". Sagde jeg træk og smed dynen væk.
Først det ene ben og så det andet ben, godt, begge ben var på gulvet. Jeg gik over til mit skab og fandt noget passende tøj til dagen, solen skinnede, og vejrudsigten havde lovet godt vejr, så et par short og T-shirt kunne jeg vil godt have på. Jeg skyndte mig at skifte fra nattøj til almindelig tøj.

Efter det ordenede jeg makeup og hår, det tog selvfølgelig lidt tid.

Da jeg var færdig med mig selv, tog jeg min skoletaske og smuttede nedeunder, hvor min mor sad ved bordet, som altid.
Hun havde taget en skål og ske frem til mig, så jeg kunne spise noget banan yoghurt.

Jeg begyndte at spise, efter jeg havde taget noget. Jeg elskede yoghurt, det havde en dejlig frisk smag.

"Og du kommer direkte hjem fra eftersidning, okay?". Spurgte min mor mig.
Jeg kiggede irriteret på hende.

"Og hvis jeg ikke gør? Sender du så politiet efter mig?". Spurgte jeg hende.
Måske lød jeg lidt flabet, men jeg gad bare ikke blive behandlet på den måde.

"Vi ved begge, at jeg kunne finde på det". Sagde hun med et smil.
Og hun havde ret, der var engang, da jeg var 10, og jeg blev sur og løb hjemmefra. Hun sendte hele politiet efter mig, det var lidt sjovt, måske lidt overdrevet, men sjovt.

Jeg tog den sidste mundfuld og rejste mig op.

"Men vi ses bare senere". Sagde jeg og gik mod døren, men først skulle jeg havde mine sko på.

"Ja, husk at komme lige hjem". Sagde hun.
Jeg nikkede bare.

Da jeg havde fået mine sko på, skyndte jeg mig ud af døren. Solen skinnede, og det var varmt, skønt. Jeg glædede mig til at se Sarah, jeg havde ikke set hende i noget tid, og med det mente jeg en dag, det var for meget. Og selvfølgelig glædede jeg mig også til at se Justin.

Da jeg kom til skolen, stod Sarah og ventede på mig. Hun blev glad da hun så mig, så glad at hun løb over og gav mig et dejligt stort kram.
"Ej, hvor er det godt at se dig". Sagde hun glad.
Jeg smilede stort.

"Ja, længe siden". Sagde jeg overraskende.

"Ja, over 1 dag siden, hvad sker der?". Sagde hun på en sjov måde.
Vi grinede begge 2.

Vi gik mod indgangen, hvor det var nemt at se, at der var mange elever derinde, det var en gennemsigtig glasdør, så man kunne se det meste af gangen herude fra.

"Så, hvordan går det med dig og Justin?". Spurgte hun mig grinende.
Jeg begyndte at smile, da hun sagde hans navn.

"Jeg ved det ikke helt, jeg prøver stadig at finde ud af det". Sagde jeg sukkende.
Hun nikkede.

"Du er så heldig". Sagde hun glad.
Jeg smilede lidt.

Vi gik ind af døren, så vi kom til gangen med skabene. Vi gik direkte over til vores egne skabe, hvor vi begge åbnede dem, for at finde de bøger vi skulle bruge.

Jeg kiggede rundt for at se, om jeg kunne få øje på Justin. Det kunne jeg, han stod med hans venner længere henne. Hans opmærksomhed var rette til en smuk brunhåret pige, som havde det smil, som piger havde, når en sød dreng talte til dem. Det gjorde lidt ondt at se.

"Hvem mon hun er?". Spurgte Sarah mig lavt.
Jeg rystede svagt på hovedet.

"Jeg har aldrig set hende før". Mumlede jeg.
Jeg kiggede grundigt på pigen, hun var utrolig smuk, hun kunne være en model, især med de ben, lange og tynde.

"Hun er sikkert ny". Sagde Sarah sukkende.
Jeg nikkede og rettede mine øjne mod skabet. Det med at Justin talte med en anden pige, og at han overhoved ikke lige var interesseret i mig i dette øjeblik, dræbte mig indeni. Jeg havde lyst til at løbe ud på toilettet og blive der til han kom.

Jeg ignorerede tanken, og tog min geografi bog, da det var det fag som vi skulle have. Heldigvis skulle jeg have det sammen med Sarah, vi skulle have 4 timer sammen i dag. Justin og jeg skulle kun have 1, engelsk.

"Skal vi gå til time?". Spurgte hun mig glad.
Jeg nikkede smilende til hende.

Jeg holdte rundt om bogen og gik mod Justin sammen med Sarah. Mit hjerte bankede hurtigere, da vi kom tættere på. Jeg kiggede på Justin, og jeg ventede kun på, at han skulle dreje sit hovede, så vi kiggede hinanden ind i øjnene.
Lige pludselig drejede han sit hovede, og vi fik øjenkontakt i 2 sekunder, men heller ikke mere. Han ignorerede mig fuldstændig og kiggede på pigen igen, ikke engang et lille smil eller vink, bare et skvæt smil, som ikke gjorde mig lykkelig.

Jeg gik ulykkelig til time, hvor Sarah og jeg satte os bagerst i klassen, så læreren ikke fandt ud af, at vi ikke fulgte med. Geografi sagde mig ikke en skid, kun et sove fag som man skulle have.
Timen begyndte, og læreren startede hårdt op med landskaber, kedeligt.

Jeg kunne mærke noget ramme min hånd, det fik mig til at kigge ned, Sarah gav mig et stykke papir. Jeg kiggede på det, hun havde skrevet noget på det.

-Tror du, at han har gang i en anden?
Stod der på papiret.

Jeg kiggede længe på det, jeg kunne ikke tro på det, men en stor del af mig, vidste at det kunne være sandt. Han var jo kendt som skolens player, men han var bare anderledes mod mig, han var sød, han virkede forelsket.

-Det håber jeg ikke for ham!
Skrev jeg og sukkede lavt, så læreren ikke hørte det.

Hun begyndte at skrive, men jeg kunne se, at hun havde svært ved det, hun vidste sikkert ikke, hvad hun skulle skrive til det.

Papiret kom tilbage, jeg tog det op og læste, hvad der stod.

-Måske var du med i hans spil? Måske var følelserne falske?
Stod der på papiret.

Jeg fik det pludselig dårligt, og uden at vide hvad jeg gjorde, krøllede jeg papiret godt sammen, så hele klassen kunne høre det, også læreren, alle kiggede på mig. Jeg lod bare som om, at intet var sket. Jeg måtte snakke med den idiot, men jeg gad ikke gå til ham, han kunne få en sidste chance, og den skulle han tage inden eftersidning.

Timen sluttede, og jeg sagde farvel til Sarah og gik mod engelsk lokalet som ikke var forfærdeligt langt derfra. Men jeg skulle have min bog først.
Den lange gang var tom, der var ikke et eneste mennesker. Var jeg seriøst den eneste som skulle hente en bog? Jeg låste skabet op og lagde min geografi bog ind, og så tog jeg min engelsk bog. Jeg lukkede skabet, og i samme sekund åbnede en dør ikke langt fra mig, ind af døren kom Justin. Han kiggede kort på mig og sukkede, jeg havde troet, at han ville gå over til mig, men nej, han gik udenfor i skolegården, hvor han sikkert havde en rygepause.

Hans ansigtudtryk, han reaktion, hans valg, skræmte mig. Han var på en måde irriteret over at se mig, han sukkede, da han så mig, og han kunne havde gået over til mig, men han valgte at gå udenfor.

Jeg gik forbi glasdøren, hvor man kunne se ud til gården. Han stod sammen med et par venner, og hende pigen igen. Justin havde hans arm om hende, mens han kiggede kærligt på hende, hvem var hun? Og hvorfor prøvede han at dræbe mig?

Jeg gik med små skridt til engelsk, hvor Justin skulle være om 5 min. Det skulle nok blive interessant. Da jeg kom ind af døren, blev der lidt, koldt vinduet var åbnet, så det blev lidt koldere end på gangen. Læreren sad ved sit bord og ordenede nogle ting før timen startede. Jeg gik ned og fandt en ledig plads, der var næsten ingen jeg kendte herinde, faktisk overhoved ingen.

Klokken ringede, og Justin kom ind af døren, da den ringede. Jeg kiggede rundt i klassen, det eneste bord som var tomt, var det ved siden af mig. Han sukkede, da han opdagede det samme som mig, men han satte sig ned. Jeg gad ike at smile, kigge eller nogen form for kontakt til ham, da han heller ikke gad mig.

Timen begyndte, og jeg glædede mig bare til den sluttede.

Da dagen næsten var slut, alle timerne var i hvert fald slutte, skulle jeg til eftersidning. Jeg vidste, at Justin ikke dukkede op så tit til sådan nogle, så jeg kunne kun håbe, at han ikke gjorde. Han var anderledes den dag, ikke den sammen Justin. Ikke den Justin, som jeg havde været sammen med de forrige dage.

Eftersidninglokalet var lille, der var kun et par enkle stole og border. Jeg sad alene derinde, helt alene, der var ingen lærere eller noget. Jeg havde sat mig helt forreste denne gang, normalt kunne jeg bedste lide at sidde bagerst, men der var ingen andre end mig, så hvorfor ikke?

Døren åbnede pludselig, og vores rektor Mr. Sparks kom ind, men han kom ikke alene, han havde Justin med. Jeg kunne lige forstille mig, at Justin prøvede at stikke af fra eftersidning, men det fik han ikke lov til.
Han satte sig bagerst, hvilket jeg ikke brød mig om.

"I kan læse lidt engelsk, det ved jeg, at i har for". Sagde han og satte sig ned, men lige i samme øjeblik, ringede hans telefon. Han kiggede på skærmen, og hans øjenbryn rejste sig.

"Jeg bliver nød til at tage denne her". Sagde han nervøst og gik ud.
Hvem mon det var? En, som han i hvert fald var lidt bange for, måske hans kone?

Jeg åbnede min engelskbog og begyndte at læse, men jeg kunne ikke koncentrere mig, da jeg kunne mærke Justins øjne stirre på mig.
Jeg sukkede højt og vendte mig om til mig, han smilede skævt.

"Hvad fanden er der galt med dig?". Spurgte jeg ham lavt, men selvom det var lavt, kunne man sagtens høre, at jeg var sur.

Hans smil forsvandt lidt, men hans øjne havde stadig det frække blik.

"Hvad mener du smukke?". Spurgte han mig frækt.
Den side af ham, hadede jeg virkelig. Den var så provokerende, men det var han ligeglad med.

"Hold op med at kalde mig det". Sagde jeg surt.
Han lænede sig lidt frem mod bordet.

"Du plejer jo at elske det". Sagde han på en sød, men lidt fræk måde.
Jeg himlede med øjnene.

"Ja måske, men jeg gider dig ikke mere". Sagde jeg surt og kiggede ned i bogen igen.
"Hvad mener du med det?". Spurgte han mig.

Jeg ignorerede ham, ligesom han havde gjort med mig.

Jeg kunne høre, at han rejste sig op og gik hen imod mig. Han satte sig ned ved siden af mig og lagde hans hånd på mit lår, jeg skubbede den hurtigt væk, og det var hårdt, for hans hånd ramte bordet.

"av". Sagde han.
Jeg smilede skævt, ikke fordi det var sjovt, men fordi han havde godt af det.

"Hvad sker der med dig?". Spurgte han mig.
Hans stemme var normal igen, ikke fræk, sexet eller provekerende.

Jeg sukkede, jeg kunne ikke holde det inde mere.
Jeg kiggede surt på ham.

"Er jeg en del af dit lorte spil?". Spurgte jeg ham surt.
Han kiggede overrasket på mig, og han var lige ved at svare, men jeg kom ham i forekommet.

"Nej, hvorfor spøger jeg overhoved, selvfølgelig er jeg det". sagde jeg sukkende.
Justin kiggede ned i bordet.

"Hvorfor skulle Justin, den dreng som er kendt for at lege med pigers følelser, lige pludselig blive forelsket i mig? Jeg må være så dum at tro på dine ord". Sagde jeg grinende.

Han kiggede op på mig, han så faktisk lidt såret ud, men det var jeg ligeglad med.

"Du anede ikke hvem jeg var sidste år, for der var jeg et nul, men da jeg kommer tilbage, og er helt anderledes, er du i nærheden af mig all the time". Jeg tog lige en kort pause, men jeg nåede ikke at fortsætte, da Justin faktisk havde nået at sige.

"Jeg har forandret mig". Sagde han lavt.
Jeg grinede hånligt af ham.

"dig? Det er jo umuligt, du kan ikke forandre dig, og hvorfor skulle du pludselig gøre det nu?". Spurgte jeg ham, men jeg var faktisk ligeglad med svaret, for jeg vidste, at jeg ikke betød noget for ham, ikke efter det der skete i dag.

"Du er grunden". Sagde han bestemt.
Jeg kiggede undrende på ham.

"Ja, måske var du med i "spillet" i starten, men efter jeg lærte dig at kende, tænkte jeg mig om, jeg vidste ikke, hvad jeg havde gang i. Du er en fantastisk pige, og du må ikke tro, at du er med". Sagde han meget overbevissende.

Jeg følte mig dum, for den måde han var overfor mig på, de ord han sagde, han virkede bare forelsket!

"Øh hvad med den pige, som du var sammen med i dag?". Spurgte jeg ham om.
Han fik et lille smil på læben, og det lignede at han tænkte sig om, men han vidste forhåbenligt godt, hvem hun var?

"Carol, min kusine. Hun er lige flyttet hertil". Sagde han grinende.
Jeg nikkede.

"Nå, der dummede du dig vist, hva?". Sagde han grinede.

"Måske ikke". Sagde jeg og holdte op med at grine.
Vi kiggede på hinanden, Justin havde et undrende blik.

"Måske, burde vi ikke være sammen, Justin". Sagde jeg lavt og kiggede ned i bordet.
Han tog fat i min hånd, som var på bordet.

"Jo, vi skal, du er den eneste pige, som jeg nogensinde har haft følelser for". Sagde han bestemt.
Jeg kiggede på ham.

"Lige præcis. Vi er så forskellige Justin. Du er en populær dreng, som går til fester, ryger, scorer piger, hygger dig med vennerne. Mens jeg er det modsatte, hvis du er sammen med mig, bliver du aldrig den samme igen". Sagde jeg lavt til ham.

Han sukkede lidt.

"Ja, jeg kan godt lige at feste, scorer piger og være sammen med mine venner". Sagde han sukkende.
Jeg gav ham et lille smil.

"Se, jeg hader fester, jeg scorer ikke drenge som du scorer piger, og jeg har kun 1 ven, som jeg er sammen med et par gange om ugen, men du er sammen med dine hver dag". Sagde jeg smilende.

"Men, du kan være med?". Sagde han smilede.
Jeg grinede lidt.

"Er du virkelig klar til at få et seriøst forhold?". Spurgte jeg ham.
Han nikkede ivrigt.

"Ingen fester, ikke så meget sammen med vennerne, ikke scorer piger eller have sex med tilfældige piger mere, intet single liv. Og når vi slår op, hvis vi gør, er det for sent at gøre disse ting". Sagde jeg.

Hans smil blev pludselig til en lige streg.
"Måske er jeg ikke klar til fast forhold". Sagde han smilende.

Jeg nikkede.

"Men Vi kan vel godt være venner?" spurgte han mig med et lille smil.

"Selvfølgelig". Sagde jeg glad.
Hans smil blev større.

"Så kommer jeg hjem til dig i aften, og så kan vi lave venne ting". Sagde han smilende.
Jeg var lige ved at sige, at det nok ikke var den bedste ide. Men Mr. Sparks kom brasende ind af døren, han så overrasket på Justin, som ikke sad der, da han gik ud.

"Tilbage". Sagde han surt.
Justin nikkede svagt og rejste sig op, hvor han derefter satte sig sukkende ned på hans plads.

Jeg havde et lille smil på læben, mens jeg læste. Venner med Justin? Det var en udfordring, som jeg var villig til at tage. Men hvordan mon det blev? Det måtte jeg finde ud af i aften, hvor tingene nok var lidt anderledes. For med Justin var intet nemt.
__________________________

Ved godt at det var et lidt underligt kap, og det levede måske ikke op til forventningerne. Men det kommer til at give mening senere i historien:-) I må meget gerne like den, så vi kan få den helt i top!!:-) tjek min blog:)
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...