Justin Bieber, It's a game or real love?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2012
  • Opdateret: 17 jul. 2013
  • Status: Igang
Andrea Sommer er en henrivende, bedårende, tiltrækkende og intelligent 17 årige pige, hun er sød og hjælpsom overfor alle, og hun har svært ved at sige nej. Efter den lange sommerferie, skal hun starte i skole igen. Her kender hun alle, og hun ved alt om alle. Men noget er anderledes, hun er forandret. Hun er blevet, hvad drenge kalder for en 'Sild'. Og det ser Justin - skolens player og skolens mest tiltrækkende fyr - hurtigt. Alle på skolen ved, hvem Justin er, og alle kender hans 'Player Game'. De fleste piger drømmer om at være i nærheden af ham, eller bare snakke med ham. Så, hvad sker der så, når han begynder at flirte med Andrea? For Andrea er ikke nem, hun er klog, og ved hvad han vil. Men er hun klog nok? Kan hun vinde over den charmerende og flirtende dreng Justin? Eller vil hun falde for ham? Og er der flere følelser end der burde? (Justin er ik' kendt)

284Likes
301Kommentarer
47479Visninger
AA

5. kapitel 4

Søndag, en afslappende dag hvor de fleste i verden, ja bare slappede af. Normalt ville jeg ligge i min seng hele dagen, indtil jeg besluttede mig for at stå op, for at gå på toilettet, hvor jeg ville ligge mig i min seng igen, måske læse lidt, lave lektier, eller se tv. Men ikke denne søndag, den blev lidt forandrende.

"Ligesom ham der var vild med dig engang, han var bare ulækker". Sagde Sarah grinende. Vi snakkede om fyre, vi havde haft noget med, et meget sjovt emne, hvad tænkte vi på dengang?

Solen stod højt oppe på den blå himmel, hvor der var et par skyer. Vi gik igennem parken med 1 milkshake i vores hånd, en dejlig afslappende gåtur, med en god veninde.
En masse børn larmede over på den nye legeplads, mens deres forældre sad på bænkene og snakkede med hinanden, med skyggen fra de mange træer på deres kroppe, nogen havde taget deres sko af, så de mærkede det dejlige græs mellem deres tæer, sommer en dejlig tid for alle aldre.

"Men ja, der var et par drenge fra vores fortid". Sagde jeg grinende.
Vi grinede i et stykke tid, det var dejligt at grine med hende, det var faktisk bare rart at være sammen med hende, med hende kunne jeg gøre alt.

Hun stoppede pludselig med at grine.
"Hvorfor er der ingen drenge som er interesserede i os mere?". Spurgte hun mig lidt trist og tog en tår af hendes lyserøde milkshake.
Jeg grinede lidt.
"Fordi vi er afskylige". Sagde jeg grinende, det fik også hende til at smile lidt.
"Ej, jeg tror bare at det er mere kompliceret nu, end da vi var små". Sagde jeg, hun nikkede lidt.

"Lad os sætte os her, jeg er ved at blive træt". Sagde hun.
Jeg nikkede, da jeg også var træt af at gå. Vi satte os ned på en bænk, som havde udsigt ud mod søen, hvor der var et par ænder som svømmede rundt med hinanden.

Det med at det var blevet kompliceret med drenge nu, var faktisk en sjov tanke. Før i tiden var det så nemt at være sammen med dreng, også på kærestemåden, for det betød intet dengang hvor man var under 12, men det var sværere i teenage alderen. Drenge blev mere generte eller krævenden, ligesom pigerne, kærligheden blev sværere.

"Det er faktisk lang tid siden, at jeg havde gang i en". Sagde Sarah sukkende.
Jeg kiggede dumt på hende, det lød både dumt og klamt.
"Altså, du ved hvad jeg mener". Sagde hun smilende.
Jeg nikkede.
"Ja, samme her". Sagde jeg sukkende.
Løj jeg for hende? Jeg ville ikke ligefrem sige, at jeg havde noget med Justin, det var mere ham som havde noget med mig.

"Men du er også blevet mere kompliceret". Sagde hun og kiggede på mig.
Jeg kiggede bare undrende på hende.
"Altså, er du vild med nogen? Har du gang i nogen? Du fortæller mig ikke noget". Sagde hun grinende.
"Hvad, nej jeg..". "Jeg har næsten ikke set dig hele ferien, og når jeg ser dig, ligner du ikke dig selv, du har forandret dig meget". Sagde hun lidt surt, og hun afbrød mig, det vidste hun udemærket godt, at jeg hadede når folk gjorde.
"Hvorfor gør det dig sur?". Spurgte jeg hende irriteret, jeg forstod ikke, hvorfor det gjorde hende lidt sur.
"Undskyld, det er bare.". Sagde hun stille, men hun stoppede og kiggede ud på vandet.
Jeg kiggede desperat på hende, en anden ting jeg hadede, var når folk stoppede midt i en vigtig sætning.
"HVAD?!" Spurgte jeg hende.
Hun kiggede på mig og sukkede, ikke bare et suk, men et irriteret suk.
"Vi har været bedste veninde i en evighed, vi fortæller hinanden alt, uanset hvor pinligt det er. Men alligevel fortalte du mig ikke, at du havde forandret dig. Det ville havde været rat at vide, før jeg kom i skole". Sagde hun hurtigt, tænk at hun var irriteret over det.
"Det må du undskylde, men jeg ville heller overraske dig, end at ringe til dig og sige det". Sagde jeg smilende. Hun nikkede. "Bare lov mig, at du fortæller mig alt, så jeg ikke bliver overrasket på den dårlige måde". Sagde hun smilende
Jeg nikkede.

Jeg ville aldrig miste en ven som Sarah, hun var den bedste, men jeg ville miste hende, hvis jeg ikke fortalte hende sandheden om Justin. Hvad der ville ske, hvad hun ville sige, hvad hun ville gøre, måtte jeg tage som en udfordring.

"Sarah". Sagde jeg stille.
Hun kiggede direkte på mig med et smil.
"Ja?". Spurgte hun mig glad.
Jeg tog en tår af min gule milkshake, det var banan, min yndlings.
"Der er måske en lille hemmelighed, som jeg skal fortælle dig". Mumlede jeg.
Hun kiggede på mig med overraskende øjne.
"Hvad?". Spurgte hun mig, jeg sukkende.
"Det er om Justin". Sagde jeg meget sukkende.
Hun blev pludselig meget glad og overrasket. "Hvad? Sig det". Kommanderede hun.
Jeg sukkende igen, det ville blive svært.

"Det hele startede, da vi startede i skole igen, Justin havde et godt øje til mig den dag...". Startede jeg den store og hemmeligshedfulde historie. Jeg fortalte hende alt, om hvordan han havde fulgt mig hjem, skrevet til mig, stået tæt mig på, flirtet med mig, kaldt mig skat, og det værste, kommet hjem til mig.
Da jeg fortalte historien, fik hun forskellige ansigtudtryk, både glade, skuffet, sjove, overrasket og klamme ansigtudtryk.

Da jeg var færdig, havde hun hænder foran hende mund, sikkert fordi hun ikke ville skrige. Hun blev meget overrasket, over det jeg sagde. Bare hun ikke hadede mig, da hun var forelsket i Justin, mere end nogen anden. Helt seriøst, hun snakkede så meget om ham, jeg blev sindssyg, hun var virkelig forelsket, derfor var det svært for mig at fortælle hende det, for enten ville hun hade mig eller bare være ligeglad med det, og alt ville blive som før, men hvem prøvede jeg at narre, intet ville blive som før.

"Jeg kan ikke tro det". Sagde hun, efter hun havde fjernet hendes fingre.
Jeg grinede lidt.
"Jeg ved ikke, hvad jeg skal tro". Sagde hun grinende.
Jeg kiggede undrende på hende.
"Hvad mener du?". Spurgte jeg hende.
Hun sukkede lidt. "Jeg vidste ikke, at du var forelsket i Justin". Sagde hun smilende.
Jeg fik et meget overrasket blik, hvad mente hun med det?
"Mig forelsket i Justin? Det må være din spøg". Sage jeg grinende.
Hun kiggede seriøst på mig.
"Hvorfor skulle du ellers finde på sådan en historie?". Spurgte hun med et lille smil.
Jeg kiggede chokeret på hende, spørgsmålet gentog sig i mine øre, kunne det virkelig passe, at hun ikke troede på mig?

"Du tror ikke på mig?". Spurgte jeg hende overrasket.
Hun grinede lidt.
"Søde, den måde Justin var overfor dig, haha, sådan er han ikke". Sagde hun og lod som en som kendte ham ud og ind, ikke at det ville være så chokerende, da hun stalkede ham.

Jeg kiggede undrende på hende.
"Justin ville aldrig vælge en pige som dig, ikke for at være ond, du er for klog". Sagde hun. Jeg nikkede. "Men det er sandt". Sagde jeg lidt hårdt.
Hun rystede svagt på hovede, mens hun havde et lille smil på læben.
"Justin tager aldrig hjem til de piger, som han 'forelsker' sig i". Sagde hun med et ekstra tryk på forelsker.
"Men han var hjemme hos mig, min far lukkede ham ind". Sagde jeg irriteret, jeg var virkelig irriteret over, at hun ikke troede på mig, endnu en ting, som jeg virkelig hadede, når folk gjorde, eller rettere sagt ikke gjorde.
"Hold nu op, Justin er ikke sådan, du er bare forelsket i ham, så du finder på en historie". Sagde hun smilende, hun var virkelig sikker på det, og der var intet jeg kunne gøre, for at ændre hendes mening, eller var der?

"Okay, hvis du ikke tror på mig". Sagde jeg med en smil.
Hun grinede lidt.
"Og det gør jeg ikke, jeg ville gerne, men desværre gør jeg ikke". Sagde hun smilende.
Jeg nikkede, jeg forstod hende godt, jeg ville heller ikke tro mig, hvis jeg ikke lige havde været vidne til det.
"Men så er der kun 1 ting at gøre". Sagde jeg glad.
Hun kiggede undrende på mig, men så begyndte hun at smile.
"Købe is og glemme det hele?". Spurgte hun mig glad.
Jeg rystede på hovedet.
Hendes smil forsvandt.
"Vi besøger Justin". Sagde jeg glad.
Hun rystede på hovedet.
"Kan du ikke bare sige, at det hele var en løgn. behøver vi virkelig ydmyge os selv foran ham?". Spurgte hun mig nervøst, jeg rystede stille på hovedet.
"Du ved hvor han bor, så lad os komme af sted". Sagde jeg glad og rejste mig op.
Jeg kiggede tilbage på Sarah, som stadig sad på bænken og hun kiggede mærkeligt på mig. "Kom nu, det bliver sjovt". Sagde jeg. Hun rystede stille på hovedet og gik over til mig. "Det er den værste ide, du nogensinde har fået, og vi ved begge, at du aldrig har haft en dårlig ide". Sagde hun, jeg smilede bare. "Kom så". Sagde jeg. "Du viser vej". Sagde jeg glad til hende, hun nikkede bare, jeg kunne tydelig se på hende, at hun ikke var tryg ved min ide.

Jeg skulle bevise, at han virkelig vidste, hvem jeg var, og at min lille historie var ægte. Jeg elskede at bevise ting, som folk virkelig ikke troede på. Jeg var ikke sur på Sarah over at hun ikke troede på mig, for jeg havde heller ikke troet på hende, hvis det var hende, som fortalte mig den historie.

Jeg smilede lidt, tænk at vi skulle besøge Justin, det gav ingen mening. Jeg havde prøvet at smide han ud af mit hus, hvad hvis han gjorde det samme?

"Han bor derover". sagde hun og pegede på et lyseblåt hus.
Jeg nikkede glad, så vidste jeg da også, hvor han boede. Hvis jeg nogensinde skulle have brug for det.
"godt". sagde jeg og begyndte at gå derover.
"Er du sikker på, at det er en god ide?". Spurgte hun mig.
Jeg grinede lidt.
"Det er den bedste ide"..

Vi kom til døren, hvor jeg bankede på.
"Vi skal bare virke normale". Sagde jeg til hende, hun nikkede bare.
Vi skulle nødig være sådan nogen, som går amok over ham, det ville kun skræmme ham væk, eller endnu værre får hans onde smil frem, som jeg altid fik det dårligt af, det gjorde at jeg følte mig dum.

Døren blev åbnet og en meget smuk brunhåret dame kom til syne, hun smilende til os, og hendes smukke hvide tænder gjorde hende perfekt.

"hej". Sagde hun glad, sød lille stemme.
"Hej, vi er fra Justins sko..Jeg mener, vi er Justins venner". Sagde jeg smilende.
Det lod dumt at sige, at vi kom fra hans skole, det lød bedre med venner.

"Ja, han er oppe på sit værelse". Sagde hun og lukkede os ind.
Vi kom ind i en stor bred gang, hvor vi skulle have vores sko af, så det gjorde vi selvfølgelig.

"Det er bare oppe af trappen og den første dør til højre". Sagde hun.
Vi smilede glad til hende, og vi var ved at gå op, da hun spurgte: "Hvad hedder i egentlig?". Vi kiggede begge på hende. "Hun hedder Sarah, og jeg hedder Andrea". Sagde jeg glad, hun smilede et stort dejligt smil, som man fik det virkelig dejligt af. "Jeg har aldrig hørt eller set jer før". Sagde hun. "Nej, men vi er nye venner". Sagde jeg glad. "Åh Justin og hans pigevenner". Sagde hun grinende og gik ud i et køkken, jeg smilede lidt over det, sød mor han havde, hun havde sikkert mødt alle hans pigevenner, der var et par stykker.

Vi begyndte at gå op af den brede smukke trappe.
"Er du nu sikker på det her?". Spurgte hun mig igen. "Ja, gider du så lade være med at spørge". Sagde jeg grinede til hende. Vi gik videre op af den trappe, det var faktist et smukt hus, som han boede i.

Vi kom op til en lang gang, hvor vi gik over til den første dør på højre side, som hun sagde. Vi bankede stille på døren. Justins dør? Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle stå her.
"Kom ind". Sagde en drengestemme, Justins. Jeg trak ned i håndtaget, og vi kom ind til et stort værelse, et helt normalt drengeværelse. Med et skab, seng, skrivebord, et par plakater af halvnøgne piger på væggene, et tv og en x-box.
Vi kom helt ind i rummet, Justin lå i hans seng, kun med jogginbukser, mens han spillede på sin x-box, han havde en slap-af-dag.
Han kiggede overrasket på os, men så fik han et smil.

"En trekant på en søndag, fint nok". Sagde han og kiggede frækt på os.
Jeg sukkede lidt. "Hvorfor skal du være sådan". Sagde jeg og lød som en som kendte ham, hvilket ikke var så løgn, jeg kendte ham lidt. I hvert fald hans klamme side.
"Du kender mig skat". Sagde han, der var en af tingene som jeg sagde, at han kaldte mig skat. Jeg kiggede på Sarah, som så lidt chokeret ud.

"Vent lidt". Sagde hun og gik lidt væk fra mig, vi kiggede begge på hende.
"Kender i 2 virkelig hinanden?". Spurgte hun os. Justin kiggede på mig, med et frækt blik selvfølgelig, jeg prøvede bare at ignorere det. Sarah skiftede sit blik fra Justin til mig hele tiden. "Ja da, vi kender hinanden rigtig godt" Sagde Justin frækt, så det faktisk lød som om, at vi kendte hinanden på den forkerte og frække måde. Han rejste sig op og gik over og holdte mig i hånden, hvor han derfefter kyssede mig på kinden. "Er i...". Spurgte hun os, men hun turde ikke sige det sidste ord, som selvfølgelig var kærester. "Nej overhoved ikke, Justin er bare syg i hovedet". Sagde jeg irriteret og tog min hånd til mig. "Århhh, hvor er du sød". Sagde han og gik bag mig, og så holdte han mig rundt om maven. "I kunne faktisk være et sødt par". Sagde hun smilende, jeg kiggede bare dumt på hende. Justin var ikke en god kæreste, eller det vidste jeg selvfølgelig ikke noget om, men bare på den måde han var på, uhhh, det eneste han kunne finde ud af var at flirte. Ja jeg indrømmer, at han var god til at flirte, og at han fik mit hjerte til at banke hurtigere.

"Vi er skredet, jeg skulle bare bevise, at jeg kendte dig". Sagde jeg smilende og åbnede døren. Men Justin lukkede den igen og smilede frækt til os, det smil havde jeg godt nok set mange gange, men med hjælp fra hans skæve smil og hans frække blik i øjnene, blev det til et frækt smil. "Vil i ikke blive?". Spurgte Justin os. Sarah kiggede straks på mig, med et blik som betød Please-sig-ja. Jeg sukkede lidt. "Vi kan vel godt være her lidt mere". sagde jeg irriteret. "fedt". Sagde han glad.

Jeg håbede virkelig ikke, at han håbede på en trekant, det ville være ulækkert på alle måder.

Han pegede over på sengen, vi begyndte at gå derover. Justin tog fat i min hånd og begyndte at ae den, selvom jeg normalt godt kunne lide det, ville jeg ikke gøre det foran Sarah, som faktisk kunne lide ham, så jeg tog min hånd til mig.

Vi satte os alle tre i sengen, mig i midten med Justin til min højre side og Sarah til min venstre. Hyggeligt.

"Hvad skal vi så lave?". Spurgte Sarah os.
"Jeg har et par ideer". Sagde Justin glad.
Jeg sukkede. "Ingen trekant, sexlege eller strippe leg". Sagde jeg sukkende, da jeg vidste, at det var det, som Justin tænkte på. "Så har jeg ingen ideer". Sagde han stille og lavt, som om at han var sur over det.

Vi sad længe og lavede ingenting, eller Sarah og jeg lavede ingenting, Justin ravede op og ned af mit lår hele tiden. Først fjernede jeg hans hånd, men da han blev ved, orkede jeg ikke at stoppe ham.
"Du er så dejligt". Hviskede han frækt ind i mit øre, så Sarah ikke hørte det. Jeg vidste, at Justin hadede at Sarah var her, han ville ønske, at det kun var ham og jeg, så han kunne rave og kysse på mig som han plejede at gøre, den mærkelig dreng.

"Du er så irriterende". Hviskede jeg irriteret ind i hans øre.
Vi kiggede direkte ind i hinandens øjne. "Jeg elsker når du er ophidset". Sagde han frækt. Jeg sukkede irriteret.
Jeg rejste mig fra sengen og kiggede på Sarah som sad med sin mobil. "Sarah, vi går nu". Sagde jeg, hun kiggede såret på mig, jeg vidste at hun elskede at være hos Justin, men jeg orkede ikke lige hans drillerier lige der. "Kan vi ikke bare blive lidt mere?". Spurgte hun mig. "Ja bliv her lidt mere". Sagde Justin. Jeg rystede hårdt på hovedet, mens jeg holdte mit meget seriøse ansigt. "okay". Sagde hun irriteret og rejste sig fra sengen. Justin gik efter os, og lige da vi skulle ud af døren, skubbede han mig op af væggen, og han kiggede med et sødt smil på mig, jeg blev helt væk i hans øjne, så jeg glemte at Sarah var her, han holdte blidt om min ene hofte med hans ene hånd, mens den anden var i mit hår. "Vi ses smukke". Sagde han og kyssede mig blidt på kinden, jeg nød kysset så længe det varede, efter han havde trukket sine bløde læber væk fra min hud, kiggede vi dybt ind i hinandens øjne, hans vidunderlige øjne, som gjorde et eller andet ved mig. Efter jeg havde skubbet ham væk, gik vi ud af døren. Jeg vidste, at Sarah kiggede chokeret på mig, og jeg vidste at Justin kiggede på os, men alligevel kiggede jeg bare ligeud, indtil jeg så lyset.

"Hvad skete der lige der?". Spurgte hun mig, da vi kom ud, og hun ville virkelig gerne vide det.
"Tro mig, jeg var også overrasket i starten". Sagde jeg sukkende og begyndte at gå væk, hun kom op til mig.
"Den måde han var overfor dig..". Sagde hun. "Er han overfor alle andre". Afsluttede jeg hende sætning.
"Nej han er ej". Sagde hun. Jeg kiggede undrende på hende. "Han er ikke sådan, jeg ved meget om ham, nærmest alt, og han er ikke sådan, den historie du fortalte, den måde han ser på dig, han er..". Sagde hun med endnu engang stoppede hun bare.
"Han er hvad?". Spurgte jeg hende, hun kiggede alvorligt på mig.
Hun sukkede lidt, som om at jeg ikke ville høre det, jeg blev pludselig nervøs. Hun vidste meget om Justin, hun vidste hvordan han var, så hun ville have ret, i det hun ville sige, uanset hvad hun ville sige.
"Sarah, hvad er det?". Spurgte jeg hende stille.

"Han er forelsket i dig". Sagde hun meget seriøst.



Husk at like den:)
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...