Justin Bieber, It's a game or real love?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2012
  • Opdateret: 17 jul. 2013
  • Status: Igang
Andrea Sommer er en henrivende, bedårende, tiltrækkende og intelligent 17 årige pige, hun er sød og hjælpsom overfor alle, og hun har svært ved at sige nej. Efter den lange sommerferie, skal hun starte i skole igen. Her kender hun alle, og hun ved alt om alle. Men noget er anderledes, hun er forandret. Hun er blevet, hvad drenge kalder for en 'Sild'. Og det ser Justin - skolens player og skolens mest tiltrækkende fyr - hurtigt. Alle på skolen ved, hvem Justin er, og alle kender hans 'Player Game'. De fleste piger drømmer om at være i nærheden af ham, eller bare snakke med ham. Så, hvad sker der så, når han begynder at flirte med Andrea? For Andrea er ikke nem, hun er klog, og ved hvad han vil. Men er hun klog nok? Kan hun vinde over den charmerende og flirtende dreng Justin? Eller vil hun falde for ham? Og er der flere følelser end der burde? (Justin er ik' kendt)

284Likes
301Kommentarer
47761Visninger
AA

3. Kapitel 2

"Andrea, du skal op". Sagde min mor til mig. Hun kom ind hver morgen for at vække mig, et vækkeur var ikke godt nok. "Ja, skal nok". Sagde jeg træt. Hun gik ud og lukkede døren. Jeg vidste at hun ville komme tilbage om 5 min, bare for at tjekke om jeg var oppe.
Jeg sukkede irriteret og satte mig på sengekanten, jeg var overhoved ikke et morgenmenneske. Jeg sad længe og kiggede ud af vinduet, solen var ikke engang stået op endnu, men den var på vej. Så det ville sikkert blive varmt, det havde de også lovet i vejrudsigte.

Jeg kunne mærke hvor tung, jeg var i kroppen, det var forfærdeligt. Jeg fik begge mine ben på gulvet og gik over til mit skab. Med et stort gab, åbnede jeg skabet. Det var nemt at finde ud af, hvad jeg skulle have på i dag. Min mor og jeg var ude og købe en masse tøj til os begge, jeg fik en masse sommertøj.

Jeg fandt posen frem, hvor mit nye tøj lå i. Jeg havde bare smidt den ind i skabet, da vi kom hjem. Jeg tog posen med over til min seng, hvor jeg vendte den på hovedet, så alt mit nye tøj kom ud på sengen. Jeg rodede lidt rundt i det, normalt fandt jeg hurtigt ud af, hvad jeg skulle have på. Men det var sidste skoleår, i år skulle det være specielt. Jeg fandt et par sorte højtaljet shorts, og til dem en helt normal hvid T-Shirt. Jeg var lige ved at tage tøjet på, da det bankede på døren, og få sekunder efter trådte min mor ind af den.
"Godt du er vågen". Sagde hun med et smil. Jeg nikkede bare, jeg var for træt til at sige noget. "Men så går jeg ned og laver morgenmad til dig". Sagde hun smilende, jeg nikkede endnu engang. Hun gik ud af døren, og jeg fortsatte med at tage mit tøj på.

Da jeg var færdig med det, gik jeg ud på mit eget badeværelse, som var forbundet til mit værelse. Jeg kiggede mig hurtigt i spejlet, jeg så ikke så træt ud, som jeg troede jeg var. Jeg begyndte at tage eyeliner på, et lille lag oppe over øjet, det var fint nok. Derefter tog jeg lidt nede under øjet, og til sidste kom jeg lidt mascara på, jeg behøvede ikke at tage så meget på, da eyelinere fyldte meget. Jeg brugte ikke puder om sommeren, da jeg hurtigt blev brun i solen.
Jeg gik lidt tættere på mit spejl, for at sikre mig at det var perfekt, det var det. Mit hår var glattet fra i går af, så jeg redte det bare igennem, så så det perfekt ud. Jeg gik tilfredstillende ud af døren, og over til mit skrivebord hvor min skoletaske var.
Jeg tog den om på ryggen, og jeg var lige ved at gå, da jeg så Justin telefon nummer igen. Jeg satte mig sukkende ned på min kontorstol, jeg tog papiret og kiggede på det. Var der mon en grund til, at han gav mig det? Jeg havde hørt, at han ikke gav hans nummer ud til alle og enhver. Jeg tog min hvide iPhone op af lommen og tilføjet hans nummer som kontakt, så havde jeg det da, hvis jeg nogensinde skulle bruge det, hvilket jeg ikke skulle i den nærmeste fremtid.
Papiret krøllede jeg sammen og smed i skraldespanden. Jeg kiggede længe på nummeret, eller jeg kiggede mere på navnet 'Justin', det var en mærkelig følelse, fordi jeg havde ikke rigtig nogle drenge numre, faktisk havde jeg ingen.

Jeg tog min skoletaske og gik ned til min mor, som sad og ventede på mig ved spisebordet. "endelig". Sagde hun sukkende, hun havde sikkert ventet i en evighed. Men hun vidste, hvor lang tid jeg brugte. "undskyld". Sagde jeg og tog noget yoghurt. Jeg havde egentlig ikke så meget lyst til at spise, jeg havde ingen appetit om morgenen, men jeg gjorde det for min mors skyld. "Så..". Begyndte hun at sige, men hun blev afbrudt af dørklokken. Vi kiggede begge undrende på hinanden. "Hvem mon det kan været?". Spurgte hun mig forvirret, jeg rystede bare på hovedet, for jeg havde ingen anelse, jeg ventede ikke nogen. Min mor gik forvirrende ud til døren, jeg forstod godt hendes forvirring, vi plejede ikke at få gæster om morgenen.
Jeg lyttede godt efter, da min mor åbnede døren og begyndte at snakke "Ja, jeg skal se om hun er klar". Sagde hun til personen, jeg regnede med at hun mente mig. Jeg skubbede min tallerken væk og kiggede tilbage, min mor kom ind til mig med et stor smil, oh gud, hvem var det?

"Der er en som gerne vil følges med dig i skole". Sagde hun med et stort smil. Det hun sagde, mindende mig om dengang jeg gik i de mindre klasser, hvor mine veninder kom forbi og vil følges i skole.
"Hvem er det?". Spurgte jeg hende. "Det må du selv komme og se". Sagde hun fnisende. Min mor altså, hun kunne ligeså godt være en nysgerrig veninde.
Jeg sukkede lidt og rejste mig op, min skoletaske stod ved siden af mig, jeg tog den hurtigt om på ryggen.
"Det minder mig om at jeg skal have en ny skoletaske". Sagde jeg til hende. Hun nikkede glad. "Vi kan købe en efter skole". Sagde hun glad. Jeg var træt af, at have en skoletaske. Alle de andre piger på min skole, havde en taske, skuldretaske. Mens jeg havde en skoletaske, som skulle være på ryggen.

Min mor og jeg gik ud til døren, hvor jeg fik et lille chok. Der stod Justin.
"Justin". Sagde jeg chokeret, han smilende til mig. "Hej Andrea". Sagde han glad, han havde et stort falsk smil på læben, et som gav mig kvalme. "Hvad laver du her?". Sagde jeg irriteret. "Andrea, vær sød". Sagde min mor lidt surt. Jeg sukkede.
"Okay, undskyld". Sagde jeg med et smil, som var falsk, og det kunne tydelig ses.

"Men vi må heller se at komme afsted, vi skulle nødig komme for sent". Sagde Justin og lød som en, som interesseret sig for at komme til tiden, løgn.
"Ja det lyder klogt". Sagde min mor, jeg sukkede og gik ud til Justin.
"Det var hyggeligt at møde dig Mrs. sommer". Sagde han, min mor fniste lidt.
"I lige måde Justin". Sagde hun og smilede til mig. Jeg vidste at dette vil blive til en samtale, når jeg kom hjem.

Justin og jeg gik mod skolen, med solen i nakken, den var endelig stået op. Og allerede klokken kvart i 9 var det varmt.

Jeg kiggede irriteret på Justin, hvorfor skulle han komme og hente mig? Min mor troede alt lige der? Og hvorfor spillede han sød overfor hende? Prøvede at han give hende et godt indtryk? Så mange spørgsmål havde jeg at stille, men med Justin, vil der aldrig været et svar. "Hvorfor Justin?". Spurgte jeg ham irriteret, han grinede lidt. Det grin han havde, var faktisk lidt sødt, det var bare synd at de var så falsk.
"Fordi jeg havde lyst". Sagde han. Jeg sukkede endnu engang, denne gang mere irriteret. "Du skal ikke komme hjem til mig igen". Sagde jeg meget bestemt. Han tog fat i min hånd og aede den lidt. "Sommer, jeg gør hvad jeg har lyst til". Sagde han og gav mig et smil.
Jeg hvilmede med øjenene, hvad var det med ham? Jeg kunne ikke helt finde ud af det.

"Du ved godt hvor sød du er?". Spurgte ham, jeg kiggede på ham, han havde et frækt blik i øjet, faktisk havde han det blik meget tit.

Jeg ignoreret hans spørgsmål og tog min hånd til mig, det lykkedes heldigvis.
"Du er sød som sukker". Sagde han frækt ind i mit øre. Jeg skubbede ham væk, da han var alt for tæt på.
"Justin, lad mig være". Sagde jeg meget bestemt til ham, men han grinede bare. Tog han overhoved noget seriøst?

Da vi kom ind på skolens grund, kiggede alle undrende på os, jeg kunne sagtens forstå dem, de tænkte sikkert alle sammen 'Hvorfor går han med hende?', det svar ville jeg også gerne have.

"Du må gerne gå over til dine venner nu". Sagde jeg, da vi var kommet ind på den gang, hvor skabene var. Vi stod ved mit skab, jeg åbnede det ikke før, han var væk.
Vi kiggede begge over mod hans venner, og det var tydeligt at Justin gerne vil derover.

"Vi ses". Sagde han og kyssede mig på kinden? Han blinkede til mig og gik væk. Hmm, jeg åbnede mit skab og tog mine bøger. Men mine tanker var kun på Justin, hvad havde han gang i?

***
Jeg skulle have fysik og kemi, og heldigvis skulle Sarah også have det samtidig med mig. Jeg fandt en ledig plads bagerst ved vinduet, der var mange inde i det her rum, som jeg ikke kendte. Det var det værste ved timerne, at de fleste kendte man ikke sådan rigtigt.
Jeg fik øje på et bord, hvor der sad 5 piger, de snakkede meget lavt om noget, som handlede om mig. Grunden til at jeg vidste det, var at de hele tiden kiggede på mig, og de sagde mit navn ret højt.

"Er der noget du har glemt at fortælle mig?".
Mine tanker blev afbrudt af en pige stemme, som jeg kendte, det var Sarah. Jeg kiggede straks på hende, hun satte sig ned, hun smilede temmelig meget, måske lidt for meget.
"Hvad mener du?". Spurgte jeg hende, jeg var lidt blank der, men hvis jeg tænkte mig om, så vidste jeg god hvad hun mente. "Dig og Justin? Selvfølgelig, hvad sker der?". Spurgte hun mig. "Forhåbentlig ingenting". Sagde jeg irriteret og kiggede ned i bordet.
Inden hun nåede at spørge om mere, trådte læreren ind af døren.

"Velkommen tilbage elever". Sagde han, vores lærer var en høj brunåret mand, ved navn Bruce, han ville helst have at vi kaldte ham hans fornavn. Hvorfor? Det vidste jeg ikke.

"I år, har i alle fået en ny makker". Sagde han smilende. Årh nej, det ville sige, at jeg skulle være sammen med en som ikke var Sarah, jeg sukkende irriteret.
Og jeg kunne høre at jeg ikke var den eneste, som var meget irriteret over hans valg.

"Denice du skal være sammen med Mick...". Begyndte han, jeg sad bare og ventede på at mit navn blev råbt op. Det så ud til at holdene var dreng og pige, dejligt!
Mange blev ikke glade for deres nye hold, faktisk var der ikke et eneste glad ansigt tilbage.
Sarah skulle være sammen med Nick, som var en der rendte rundt med Justin, stakkels hende, han tog intet seriøst.

"Andrea du skal være sammen med..". Mit navn blev råbt op, jeg fik nærmest et chok da han sagde mit navn. "Justin". Sluttede han. Jeg sukkede irriteret igen, selvfølgelig, min dag kunne ikke blive bedre.

Jeg sagde farvel til Sarah, og så ventede jeg på at Justin satte sig ved siden af mig. Men han var ikke til stede? Mærkeligt, han kunne umuligt komme for sent i skole, for vi fulgtes jo? Jeg trak bare på skulrerne og begyndte at løse opgaven selv, det ville jeg være meget nemmere hvis jeg arbejdede alene, for Justin var ikke den store hjælp.

Jeg kiggede tit over på Sarah, som også kiggede på mig. Ingen af de to, lavede noget. Sjovt hold, egentlig.

Døren til lokalet blev pludselig åbnet hårdt, alle vendte deres opmærksomhed på døren, hvor Justin kom brasende ind. Læreren gik direkte over til Justin, hvor han sikkert fik af vide, at han var sammen med mig. Han fik det største smil på læben, og da de var færdige med at snakke, kom han over til mig, hvor han tog pladsen ved siden af mig.

Sarah var ved at flække af grin, men hun prøvede at holde det inde. Men hendes siddekammerat lagde mærke til det, og kiggede undrende på hende, se, det var sjovt.
Jeg grinede lidt.

"Hmm, det ser ud til at vi er makkere". Sagde han smilende, ja det kunne han lide. "Hør her, jeg vil ikke ødelægge mine karakter, bare fordi jeg er sammen med dig, så du tager dig sammen, okay?". Sagde jeg meget bestemt, jeg så sikkert også meget seriøs og hård ud, for Justin skiftede hans ansigtudtryk fra glad til lidt skræmt. "Jeg skal prøve". Mumlede han. Ja, som om.

Det vi skulle i timen, var at finde en løsning til nogle gaser. Justins arbejde var faktisk meget fint og seriøst, han var ikke den irriterende Justin. Selvfølgelig var der et par gange, hvor han var meget ukoncenteret med hans mobil, og med at sende ansigter til Nick.

Efter timen var der frikvarter, jeg gik med Sarah ud for at ryge. Men lige da vi var på vej ud, fik jeg en besked fra...... Justin. Jeg kiggede flere gange på navnet, hvordan kunne han skrive til mig, når han ikke havde mit nummer? Jeg stoppede op og åbnede beskeden.

- Hey, kom ud på pigetoilettet, det er vigtigt, smukke.
Stod er i beskeden.

Jeg kiggede på Sarah, som kiggede undrende på mig. Hun undrede sig sikkert over hvorfor jeg stoppede. "Jeg skal lige på toilettet, bare gå ud så kommer jeg". Sagde jeg til hende. "okay". Sagde hun meget usikkert. Jeg gik hen af gangen igen, og så kom jeg til en dør, pigetoilettet, et sted som næsten ingen brugte. Jeg gik derud, og der var helt stille. Jeg kiggede undrende rundt, der var jo ikke nogen, ingen Justin.
Jeg sukkede irriteret, og vendte mig om for at åbne døren og gå ud af den. Men da jeg vendte mig om, stod Justin op af den. Jeg gispede højt.

"Blev du bange smukke?". Spurgte han mig med et smil.
Jeg rystede bare på hovedet. "Hvad skulle jeg herude". Spurgte jeg ham ligeud, han smilede og gik tættere på mig.
"Så du har tilføjet mig på din mobil?". Spurgte jeg ham. Jeg kiggede undrende på ham. "Måske". Mumlede jeg. Han grinede lidt.
"Hvordan vil du ellers vide at det var mig?". Spurgte han mig. Jeg kiggede dumt på ham. "Det er ikke spørgsmålet". Begyndte jeg. "Spørgmålet er, hvordan har du fået mit nummer?". Spurgte jeg ham, han smilede skævt og gik tættere på mig. "Som jeg sagde i går, jeg ved alt om dig, sommer". Sagde han, skræmmende, han er som en stalker.

Jeg gik lidt væk fra ham, da jeg igen syntes, at vi var for tætte. Han smilede skævt, og så gik han igen tættere på ham, jeg blev ved med at gå bagud, indtil jeg ikke kunne mere, fordi der kom en mur. Han holdte rundt om mine hofter, imens hans hovede kom tættere på. Hans greb rundt om mine hofter var stramt, han ville på ingen måde lade mig gå.

"Justin, gå væk". Sagde jeg hårdt, han grinede bare. Jeg drejede mit hovedet væk fra ham, og kiggede ind i en væg. Hans læber ramte min ene kind, jeg kunne mærke hans bløde læber på min hud, han kyssede den blidt, små kys efter hinanden. Det var faktisk rart, jeg holdte helt op med at skubbe ham væk og gøre modstand. Mine hænder, som før holdte om hans liv og prøvede at skubbe ham væk, hang ned langs siden.

Han tog fat i mit hovedet, og drejede det lidt, så jeg kiggede ham direkte ind i øjenene. Han smilede skævt til mig, imens hans øjene skiftede fra at kigge ind i mine øjne og mine læber, hans hoved kom tættere på. Jeg kiggede på hans læber, som også kom tættere på. Jeg kunne mærke spidsen af hans læber på mine, jeg kunne mærke hans tunge åndedrag inde i min mund, mit hjerte begyndte at banke lidt hurtigtere end før.

Hans ene hånd som før var på min hofte havde nu bevæget sig ind under min trøje, og han aede min mave. Hans anden hånd holdte stramt om mit hovedet, men stadig aede han mit hår.
Han var lige ved at ramme mine læber helt, jeg kunne mærke at de kom tættere på, men han gik 2 skridt væk fra mig, med et ondt smil på læben, jeg kunne ikke lide det smil, det betød at hans plan fungerede. Han grinede lidt af mig. "Du er for nem Sommer". Sagde han og blinkede med det ene øje, og med få sekunder var han ude af døren. Jeg stod nu tilbage på et ensomt pigetoilet, med en masse tanker. Justin, skolens player, havde vist interesse for mig, fulgt mig hjem, givet mig hans nummer, flirtet rundt med mig? Ohh gud, jeg var med i hans spil.
Jeg sank sammen på gulvet, med mine ben tæt sammen mod min krop, og mine arme rundt om dem. Jeg ville ikke være med i hans dødsyge spil, jeg ville ikke være et af ofrene. Men hvis Justin havde valgt mig, så var der ingen vej tilbage.

Jeg smilede lidt, hvis han vil have mig med i hans spil, så skulle han have lov til det! Men denne gang ville han tabe.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...