Justin Bieber, It's a game or real love?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2012
  • Opdateret: 17 jul. 2013
  • Status: Igang
Andrea Sommer er en henrivende, bedårende, tiltrækkende og intelligent 17 årige pige, hun er sød og hjælpsom overfor alle, og hun har svært ved at sige nej. Efter den lange sommerferie, skal hun starte i skole igen. Her kender hun alle, og hun ved alt om alle. Men noget er anderledes, hun er forandret. Hun er blevet, hvad drenge kalder for en 'Sild'. Og det ser Justin - skolens player og skolens mest tiltrækkende fyr - hurtigt. Alle på skolen ved, hvem Justin er, og alle kender hans 'Player Game'. De fleste piger drømmer om at være i nærheden af ham, eller bare snakke med ham. Så, hvad sker der så, når han begynder at flirte med Andrea? For Andrea er ikke nem, hun er klog, og ved hvad han vil. Men er hun klog nok? Kan hun vinde over den charmerende og flirtende dreng Justin? Eller vil hun falde for ham? Og er der flere følelser end der burde? (Justin er ik' kendt)

284Likes
301Kommentarer
47846Visninger
AA

14. Kapitel 13

Jeg stod og kiggede på mig selv i spejlet, det var som om, at jeg kiggede på en anden. Den pige som jeg kiggede på lignede overhoved ikke mig.

Den blå korte kjole, som sad så perfekt tæt på min krop. Det lange brune krøllede hår som hang ned over mine skuldre. Skoene, de høje sorte stilletter som fik mine ben til at lange og tynde ud, uhm. Aldrig i mit liv havde jeg set sådan ud. Det var jo også min første fest, så det gav mening. Hmm, min første fest. Jeg kunne mærke, at det kilede i min mave, jeg glædede mig virkelig til den fest, og jeg var så perfekt til den.

Mit tøj, mit hår, mine sko, min makeup, alt var perfekt.

 

Jeg vendte mig om, så jeg kiggede rundt på mit værelse, det gjorde jeg altid, når jeg skulle tjekke, om jeg havde det hele. Men jeg var parat til festen, det havde jeg været i et kvarter, og jeg havde bare ventet og ventet. Justin og jeg skulle følges til festen, og han ville skrive, når jeg skulle gå ned. Gå ned, uden at blive opdaget af mine forældre, en lidt stor udfordring. Mine forældre skulle ikke ødelægge det hele for mig, jeg skulle med til den fest, om de så var mod det eller ej. Jeg gik lidt rundt på mit værelse, bare for at slå tiden ihjel.

 

Jeg var også nervøs for festen, for jeg havde jo hørt så meget. Fester var sjove, man mødte nye mennesker, og måske fandt min sin ene eneste til festen. Men der var også dårlige ting, op til flere gang, havde jeg hørt unge mennesker fortryde, at de gjorde noget til en fest. Alkoholen gjorde noget ved mennesker, noget som de fleste ikke kunne kontrollere. Jeg håbede bare, at jeg kunne gennemføre den fest uden problemer. Justin havde fortalt mig, at mange af hans venner kom, og Justin havde mange narkomaner som venner. Det gjorde min nervøs, for selvom Justin havde fortalt mig, at han aldrig tog stoffer vidste jeg, at han løj. Han havde taget stoffer før, og fordi der var så mange af de narkomaner til stede, var jeg bange for, at der måske kom et par stoffer ind i festen. Stoffer skulle bare ikke indblandes i festen.

Men hvis jeg bare blev hos de ordentlige mennesker, så ville der sikkert ikke ske noget farligt. Justin havde jo venner som ikke tog stoffer, mange af dem kendte jeg lidt. Men der kom faktisk ikke en eneste person med til den fest, som jeg faktisk kendte, lige bortset fra Justin. Men det var jo derfor, man gik til fester, for at møde nye mennesker.

 

Jeg satte mig sukkende ned på min seng, da jeg blev træt at gå rundt. Men lige da jeg slog bagdelen ned på sengekanten, sagde min mobil en lyd, en lyd som betød, at jeg havde fået en sms. Jeg havde en lille taske med, hvor jeg kunne have min mobil og andre ting. Jeg tog min mobil op af tasken, og jeg kunne se lige med det samme, at det var Justin. Han skrev, at han ventede diskredt uden foran. Jeg smilede lidt, det var godt, at han gjorde det, for mine forældre måtte i hvert fald ikke se ham.

 

Jeg rejste mig op igen og gik over til min dør, nu blev det svært. Jeg åbnede den stille og kiggede ud på gangen, der var heldigvis ingen mennesker at se. Jeg gik stille ud på gangen og lukkede min dør med et lille klem. Derefter gik jeg til højre, normalt når jeg skulle ud, gik jeg til venstre og ud af hoveddøren, men det kunne jeg ikke denne gang, for så ville mine forældre hurtigt opdage mig, og så var alt ødelagt.

Jeg tog i stedet for brandtrappen. Jeg åbnede døren ud til trappen, og da jeg stod ude på trappen lukkede jeg døren i. Jeg gik stille ned af trappen, mine sko larmede lidt på metaltrappen, så jeg skulle virkelig gå langsom, ellers vil de opdage lyden og undre sig over, hvorfor der var sådan en lyd. Jeg trådte på græsset og gik ud mod vejen, da jeg kom derud drejede jeg hurtigt til højre, og da man ikke kunne se mig mere, vendte jeg mig om.

Justin kom gående efter mig med et stort smil.

 

"Det gjorde du godt". Sagde han, imens han kiggede op og ned af mig.

Det føltes lidt ubehageligt.

 

"tak". Sagde jeg bare.

Han kiggede ind i mine øjne.

 

"Du ser virkelig godt ud". Sagde han med sit skæve smil.

Jeg smilede lidt og kiggede på hans valg af tøj. Han havde sorte bukser på, en hvid undertrøje inde under og en sort skjorte udenpå, jeg måtte indrømme, at han så meget godt ud.

 

"I lige måde". Sagde jeg til ham.

Han nikkede bare, mens han gik tættere på mig.

 

"Skal vi gå smukke?". Spurgte han mig.

Jeg smilede lidt.

 

"Okay". Sagde jeg bare.

Hans ene hånd bevægede sig ned til min, og han flettede sine fingre ind i den. Det smilede jeg lidt over, vi flettede fingre.

 

Vi begyndte at gå mod festen som ikke var langt fra, hvor jeg boede. Det var mørkt, men ikke koldt. Vejret var faktisk perfekt til en lille gåtur, jeg elskede at gå i sådan noget vejr. Justins hånd gjorde mig lidt nervøs, normalt var det kærester som gik, som vi gjorde. Og så vidt jeg vidste, var Justin og jeg ikke kærester, men det var dejligt at gå sådan med ham i mørket, eller det var mere en dejligt, det var vidunderligt. Når han var sådan overfor mig, kunne jeg ikke modstå ham, og det vidste han godt.

 

Der var stilhed, mens vi gik. Jeg havde en fornemmelse på, at Justin gerne vil sige noget til mig. Mest fordi at han kiggede tit på mig og var ved at åbne sin mund for at sige noget, men så lukkede han den igen og kiggede væk. Ville han sige noget til mig? Eller var det bare en tanke? Jeg havde bare en fornemmelse på, at han vil sige noget alvorligt til mig, noget yderst vigtigt, noget som han faktisk var bange for at sige. Og normalt var Justin ikke bange for at sige noget, han åbnede bare munden, og sagde det som han havde på hjertet.

 

 

Da vi kom til festen, var det nemt at se, at der var fest. Musikken var så høj, at vi kunne høre den flere kilometer væk. Folk rendt ud og ind af huset, og de fleste så fulde ud, festen havde også været i gang i 2 timer, så vi kom lidt for sent.

Vi gik forbi de mange mennesker som enten stod og røg eller bare trængte til en pause fra festen, mange kiggede efter os, de fleste som kiggede, var piger, de var sikkert misundelige over, at jeg flettede fingre med Justin.

 

"hey Justin". Var der en ukendt dreng som sagde til Justin.

Den ukendte dreng, som jeg ikke anede hvem var, men Justin kendte ham helt sikkert, kom over imod os. Justin og ham lavede et håndtegn.

 

"Hvad så?". Sagde Justin smilede til ham.

Drengen kiggede på mig, mens han tog et sug fra hans smøg.

 

"Ikke så meget". Sagde han og kiggede op og ned af mig.

"Hvem er tøsen?". Spurgte han Justin.

Det var tydeligt, at han var pissefuld.

 

Justin kiggede smilende på mig.

 

"Det er Andrea". Sagde han til drengen.

Drengen lavede store øjne til Justin.

 

"Hun er sku en lækker en". Sagde han og kiggede på mig.

Jeg havde det ikke så godt med, at han hele tiden kiggede på mig.

 

"Håber du få det sjovt med hende, ". Sagde han og gik væk, underlig dreng.

Justin kiggede på mig.

 

"Hvem var dog det?". Spurgte jeg ham.

Justin grinede lidt.

 

"Det var Nick". Sagde han smilende.

Jeg kiggede undrende på ham.

 

"Ham som du vil have, at jeg skulle have noget med?". Spurgte jeg ha på en dum måde.

Justin grinede lidt.

 

"Åhh, ja det var vist dumt". Sagde han.

Jeg nikkede ivrigt.

 

"Han var da for meget". Sagde jeg og kiggede tilbage, hvor han stod med et par drenge, de kiggede alle sammen på mig.

 

"Skal vi gå ind?". Spurgte Justin mig.

Jeg nikkede bare.

 

Da vi kom ind i huset, var det svært at snakke, musikken var virkelig høj. Vi gik ind i en stue som var fyld med mennesker som dansede. Det så faktisk hyggeligt ud. Musikken var høj, piger og drenge dansede på gulvet til musikken, der var godt nok et par stykker som var fulde, men det var jo også en fest.

 

"Skal vi tage noget at drikke?". Spurgte Justin mig, han skulle råbe lidt, for at jeg kunne høre det. Jeg nikkede bare, da jeg ikke gad råbe til ham.

 

Vi gik over til et bord, hvor der stod noget punch, eller hvad det nu hed. Justin hældte noget op i en rød kop, han gav mig den røde kop. Jeg lugtede lige til det, før jeg drak det. Det lugtede underligt, især for en, som aldrig havde smagt alkohol før.

 

"Bare drik". Sagde Justin og tog en ordentlig tår af sin. Jeg kiggede ned i koppen, det som var dernede var rødt. Jeg tog det stille op til munden og tog en lille tår af det, det smagte underligt, som juice.

Da jeg havde taget en lille tår, så jeg at Justin allerede var i gang med at fylde op for anden gang. Hmm, han ville da hurtigt blive fuld, hvis han fortsatte sådan.

 

"Skal vi gå lidt?". Spurgte han mig.

Jeg nikkede bare.

 

Jeg havde det lidt dårligt, ikke sådan ondt-i-maven dårligt, men på en anden måde. Jeg kendte ikke menneskerne, og musikken og de dansende mennesker gjorde mig forvirret.

 

"Hej Justin". Sagde en lyshåret pige til Justin.

Justin kiggede på hende, og så gav de hinanden et kram.

Og så gik hun videre.

 

"Hvem var hun?". Spurgte jeg ham.

Justin kiggede på ned på mig, ja, jeg var stadig lidt lavere end ham med mine sko på.

 

"Aner det ikke". Sagde han grinende.

Jeg nikkede bare. Tænk at der var folk som kendte Justin, men Justin anede ikke hvem de var, hmm, sådan var det vel bare at være populær.

 

"Hej Justin". Sagde endnu en pige, men denne pige kendte Justin.

De gav hinanden et kram.

 

"Hej Adriana, ". Sagde han smilede til hende.

Hun gav ham et smil tilbage.

 

"Har du mødt Kewin? Vi er næsten lige blevet kærester". Sagde hun smilende og kiggede på en dreng ved siden af hende.

 

"Nej det har jeg ikke, hej jeg er Justin". Sagde han og rakte hånden ud til drengen.

Han gav ham hånden.

 

"Og du kender Adriana fra..?". Spurgte han Justin.

Justin kiggede nervøs på Adriana.

 

"Øhhhh". Sagde han bare.

Hun var sikkert en af de piger, som han havde haft sex med, og det var jo lidt akavet at sige til hendes kæreste.

 

"Vi er gamle venner". Sagde Adriana.

Hun reddede Justin lige på kanten.

 

"Nåh okay, det var rart at møde dig". Sagde han.

"I lige måde". Sagde Justin.

De gav hinanden et smil og så gik parret væk.

 

Justin tog mig med udenfor i en have, hvor der var et par andre mennesker. Det var en ret fed have, den var temmelig stor, så var der en kæmpe pool, hvor der var et par stykker, som havde valgt at bade i.

 

Justin kiggede over på en drengegruppe, de vinkede til hinanden.

 

"Wow, du kender mange". Sagde jeg overraskende til ham.

Han havde haft øjenkontakt til så mange mennesker allerede nu, og vi var lige ankommet.

 

"Ja, jeg kender bare et par stykker". Sagde han og tog en tår af hans drink.

Jeg grinede lidt.

 

"Et par stykker? Prøv med mange,". Sagde jeg grinende.

Justin gav mig et underligt ansigtsudtryk, et udtryk som på en møde smilede til mig, men også viste mig, at han var tæt på at være fuld, og han havde kun drukket 2 af de der drinks, det var jo det rene gift. Jeg måtte hellere sørge for, at han ikke fik mere.

 

"Hvor kender du egentlig hende pigen fra?". Spurgte jeg ham.

Men han havde sin opmærksomhed et helt andet sted, jeg kiggede i samme retning, han kiggede på en brunhåret pige, hun var faktisk ret pæn, så det var klart at han kiggede på hende, men da ikke, når han var sammen med mig?

 

"Jeg kommer lige om lidt". Sagde han og gik over til den brunhårede pige.

Han forlod mig bare, og jeg kendte ikke en eneste person her, hvor ond kunne man lige være? Jeg iagttog Justin og pigen, hun så glad ud, da hun så Justin. De snakkede lidt, og pludselig gik de et andet sted hen, så jeg ikke kunne se dem.

Jeg stod alene til en fest, som jeg ikke engang vidste, hvem var vært for. Jeg kiggede lidt ud i mørket, jeg havde lyst til at gå hjem, men jeg var lidt nysgerrig, hvad mon Justin og hende pigen lavede? De havde forhåbentligt ikke sex? For de var stadig udenfor.

Jeg åndede ud, da jeg gik imod den retning, hvor Justin og hende pigen var. Jeg vidste ikke helt, hvor de havde gået hen, men jeg prøvede mig frem.

 

"Hey smukke". Hørte jeg en drengestemme sige, men jeg ignorere det bare.

jeg havde det ikke godt med, at drenge kiggede på mig, når jeg så sådan ud.

 

Jeg kom til et stille sted, jeg var stadig i haven, det var bare et sted, hvor ingen gik hen. Men jeg hørte stadig stemmer. Jeg fulgte stemmerne, og pludselig så jeg to personen som stod overfor hinanden og snakkede, det var Justin og hende pigen, jeg gik lidt tættere på, bare for at høre, hvad de sagde.

 

"Bare rolig, jeg har det derhjemme, så vi kan bare tage hjem til mig, okay?". Sagde Justin sødt til hende.

Pigen smilede til ham. Hvad har han derhjemme? Flirtede han med hende? Hvad med mig? En masse spørgsmål kørte gennem mine tanker, mens jeg hørte godt efter.

 

"Jeg ved nu ikke rigtig". Sagde hun og kiggede snobbet på ham.

Hun lignede også en snob. Eller rettere sagt, hun lignede sådan en pige, som Justin plejede at tage med hjem og hyggede sig med.

Han sukkede lidt.

 

"Vanessa, please".

Vanessa?! sagde han lige Vanessa? Hende pigen som han havde skrevet og snakket med, hende pigen, som jeg gerne ville vide hvem var.

 

Jeg kom til at vælte et eller andet, så det larmede. Justin og Vanessa hørte det, og de kiggede begge over mod mig, jeg gemte mig bag en busk, måske ikke det bedste sted.

 

"Andrea,". Sagde Justin.

Jeg trådte frem fra mit skjulested og kiggede på dem.

Justin smilede lidt, mens hende Vanessa så virkelig sur ud.

 

"Åhh, du skal møde Vanessa". Sagde han og pegede på hende.

jeg kiggede såret på Justin, for det var sådan, jeg havde det. Han forlod mig for hende, og han vil have hende med hjem, og ikke mig Jeg havde jo følelser for ham forfanden!

 

"Ellers tak". Mumlede jeg fornærmet og vendte mig om.

Jeg kunne mærke at tårerne pressede på.

 

"Andrea". Råbte Justin efter mig.

Jeg kunne høre, at han løb efter mig, og fordi jeg havde de lorte sko på, så kunne jeg ikke løbe væk fra ham.

 

"Vent nu lidt". Sagde han og tog fat i min arm.

Jeg stoppede, vi stod overfor hinanden. Jeg kunne mærke, at der rendte tårer ned af mine kinder.

 

"hvad sker der?". Spurgte han mig.

Jeg prøvede at tørre tårerne væk, heldigvis var vi helt alene, så folk jeg alligevel ikke kendte, kunne se mig græde.

 

"Ikke noget". Mumlede jeg.

Han sukkede lidt.

 

"Der er noget, ellers vil du ikke græde". Sagde han og smilede til mig.

Jeg sukkede lidt, hvorfor ikke bare få det ud af verden?

 

"Der er ikke noget Justin". Sagde jeg bestemt til ham.

Jeg kunne ikke sige sandheden til ham.

 

"Jo der er, er det noget med Vanessa?". Spurgte han mig.

Jeg kiggede ind i hans øjne.

 

"Hvorfor vil du have hende med hjem og have sex, når du har mig?". Fik jeg spurgt ham.

Han sukkede lidt.

 

"Du har misforstået noget". Sagde han og smilede.

Jeg kiggede undrende på ham.

 

"Jeg har engang været sammen med hende, og så havde hun glemt et vigtigt smykke hjemme hos mig, noget som åbenbart betød en del for hende". Sagde han, men det lød som om, at han ikke havde fortalt mig alt.

 

"Hvad mere?". Spurgte jeg ham.

Han sukkede lidt.

 

"Hun er muligvis gravid med mit barn". Han holdte en lille pause ved at kigge rundt. "Og jeg har et nummer til en speciel læge som kan fjerne det". Sagde han lavt.

Jeg smilede lidt, nej, jeg grinede. Justin kiggede undrende på mig.

 

"Hvad griner du af?". Spurgte han mig.

Jeg kiggede glad omkring mig, og så kiggede jeg på Justin.

 

"Jeg troede, at du ville have hende med hjem, så du kunne have sex med hende". Sagde jeg grinede. Justin smilede lidt.

 

"Nej, jeg...". Sagde han, men han stoppede sin sætning, det hadede jeg virkelig, når folk gjorde.

 

"Hvad?". Spurgte jeg ham.

Han kiggede sukkende rundt.

 

"jeg ved det er forkert, men jeg kan stadig lide dig, jeg har lyst til at kysse dig, hver gang jeg er i nærheden af dig". Sagde han.

Jeg kunne ikke holde op med at smile, og det undrende Justin lidt.

 

"Hvad er der nu galt?". Spurgte han mig.

Jeg trak på skulderne.

 

"Måske at...". Sagde jeg og kiggede smilende på ham. "At jeg også kan lide dig". Sagde jeg. Justin fik et stort smil på læben.

 

"Mener du det?". Spurgte han mig.

 

"Ja, jeg ved ikke hvorfor, men der er bare noget ved dig, som gør at jeg for følelser for dig". Sagde jeg smilende.

 

Han smilede lidt.

Han begyndte at komme tættere på, og da vi stod helt tæt, placerede han hans hænder på mine hofter, mine hænder bevægede sig automatisk op til hans nakke. Han rørte mine læber, og jeg vidste bare, at det her var ægte. Hans læber var så skønne, bløde og varme, ligesom jeg fortrækkede dem..

Det blev en god fest, en rigtig god fest.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...