Justin Bieber, It's a game or real love?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2012
  • Opdateret: 17 jul. 2013
  • Status: Igang
Andrea Sommer er en henrivende, bedårende, tiltrækkende og intelligent 17 årige pige, hun er sød og hjælpsom overfor alle, og hun har svært ved at sige nej. Efter den lange sommerferie, skal hun starte i skole igen. Her kender hun alle, og hun ved alt om alle. Men noget er anderledes, hun er forandret. Hun er blevet, hvad drenge kalder for en 'Sild'. Og det ser Justin - skolens player og skolens mest tiltrækkende fyr - hurtigt. Alle på skolen ved, hvem Justin er, og alle kender hans 'Player Game'. De fleste piger drømmer om at være i nærheden af ham, eller bare snakke med ham. Så, hvad sker der så, når han begynder at flirte med Andrea? For Andrea er ikke nem, hun er klog, og ved hvad han vil. Men er hun klog nok? Kan hun vinde over den charmerende og flirtende dreng Justin? Eller vil hun falde for ham? Og er der flere følelser end der burde? (Justin er ik' kendt)

284Likes
301Kommentarer
47795Visninger
AA

13. Kapitel 12.

Efter at Justin kom tilbage i bilen, var jeg helt tavs. Jeg skulle lige komme ned på jorden igen, jeg var så jaloux over det med Vanessa, og jeg ville bare gerne vide, hvem hun i virkeheden var. Men jeg spurgte heldigvis ikke, det kunne ødelægge så meget i mellem Justin og jeg, vores tillid til hinanden. Jeg bad Justin om at køre mig hjem, han var selvfølgelig bekymret over det, og han var bange for, at det havde noget med ham at gøre. Jeg bildte ham ind, at det var intet med ham at gøre, jeg havde bare fået det dårligt og vil gerne hjem. Han kørte mig så hjem og så var den lille historie slut...

 

 

Det var blevet tirsdag morgen, en meget trist morgen som var fyld med regn og slud, det betød kun, at efterårsvejret var på vej, sikke noget. Jeg ville ønske, at sommeren kunne vare ved, det dejlige vejr måtte bare ikke blive til kulde.

 

Det var svært at stå op, da jeg havde sovet længe lørdag, søndag og mandag, men jeg skulle op og i skole.

 

Mens jeg stod og gjorde mig klar på badeværelse, skrev jeg med Sarah og Justin.

 

Sarah: Det er dejligt, at du kommer i dag, jeg har savnet min bedste veninde:-)

Jeg havde virkelig også bare savnet hende. Jeg havde savnet, at snakke om sladre og drenge med hende, og vores store samtaleemne i dag blev Justin.

 

Mig: Jeg har også savnet dig, jeg glæder mig til at se dig:)

Skrev jeg tilbage til hende.

 

Jeg gik ud af vores lille samtale og ind på Justins og min samtale.

 

Justin: Efter du har snakket med Sarah, kan vi gå i centret og drikke noget varmt?:)

Skrev han til mig. Det kunne faktisk være hyggeligt, ham, Sarah og jeg. Og så noget dejligt varmt kakao, uh ja, for det var koldt i dag. Derfor havde jeg taget lange bukser og langeærmet trøje på.

 

Mig: Ja, hvis hun altså tager nyheden godt:-/

Skrev jeg. Jeg kunne se, at Sarah havde skrevet, men jeg skulle lige skrive færdig med Justin. Det var svært med en bedsteveninde og en bedsteven, de skrev hele tiden.

 

Justin: Tro mig, det gør hun ;)

Skrev han. Jeg smilede lidt, den smiley, den gjorde mig hel varm indeni.

 

Mig: :-)

Og så var den samtale slut mellem os. Jeg gik ind i Sarahs og min samtale.

 

Sarah: Venter på dig udenfor:)

Skrev hun. Jeg smilede lidt. Bare Justin ikke også gjorde det?

 

Mig: Dejligt:)

Skrev jeg.

 

Jeg lagde telefonen ned på bordet og gjorde mig færdig. De skrev heller ikke mere, det var dejligt, for så kunne jeg få rå til at lægge min makeup og sætte mit hår.

 

Da jeg var færdig med det hele, tog jeg min mobil og min skoletaske og gik nedeunder, hvor ingen var hjemme. Vi mødte også klokken 9 om tirsdagen, det elskede jeg.

Jeg tog en tår mælk fra køleskabet, men det føltes ikke rigtigt, ikke når solen ikke skinnede. Jeg kunne kun lide mælk om sommeren, om vinteren var der kakao, te eller bare vand. Ingen mælk.

Jeg tog mine sko på og min jakke, da det var temmelig koldt udenfor.

Da jeg var klar, gik jeg ud af døren, hvor det dårlige vejr mødte mig. Det småregnede og det blæste, lorte vejr. Jeg skyndte mig over på skolen, jeg ærede mig lidt over, at jeg ikke tog min cykel. Men jeg boede bare så tæt, at det ikke kunne betale sig at tage cyklen.

 

Da jeg kom til skolen, var der næsten ingen mennesker udenfor, kun et par enkle stykker. Og en af dem, kunne jeg genkende, det var Sarah. Jeg gik over til hende og gav hende et kram bagfra, hun havde ikke set mig endnu, så det var lidt sjovt. Hun vendte sig straks om og smilede stort.

 

"Andrea". Sagde hun glad og gav mig et stort kram.

Vi stod og krammede i noget tid, og folk de gloede på os, men vi var ligeglade, vi var glade for at se hinanden igen. Pludselig kom der en gruppe drenge, som kun jeg kunne se, for Sarah stod med ryggen til, da vi krammede. I gruppen var Justin og hans venner, han gav mig et lille smil, og jeg smilede selvfølgelig igen. Jeg kunne se på ham, at han havde lyst til at sige hej, men han måtte vente til, jeg havde fortalt Sarah det.

 

Vi trak os endelig fra det lange kram og kiggede på hinanden.

 

"Kan vi ikke godt gå ind, jeg er gennemblødt". Sagde jeg smilende.

Hun grinede lidt.

 

"Selvfølgelig". Sagde hun glad.

Vi gik sammen ind i skolen, hvor gangen med skabene var fyld med en masse unge mennesker, som hellere vil være indenfor eller udenfor, det var der forståelse for. Vi gik over til vores skabe og tog vores jakker af. Vi hang dem ind i skabet, så de kunne tørre, eller bare gøre alle de ubrugelige ting våde.

 

"Det er så længe siden, at vi har set hinanden". Sagde Sarah til mig.

Jeg nikkede ivrigt.

 

"Lad det aldrig set igen". Sagde jeg meget bestemt.

Hun nikkede smilende. Jeg vidste godt, at det var min skyld, at vi ikke så hinanden så meget, da jeg havde brugt det meste af min tid på Justin.

 

Klokken ringede pludselige og alle begav sig til at gå til time. Jeg sukkede lidt, jeg gad godt at snakke lidt mere med Sarah. Heldigvis skulle vi have de samme fag, historie. Vi tog vores bøger og begav os til at gå, lokalet var helt nede for enden. Mens vi gik, kiggede vi ud af vinduet, der var nogen som skulle have biologi, som var over i en anden bygning, så de skulle udenfor i det dårlige vejr, det grinede vi lidt af.

 

Da vi kom ind i klasse, var der meget larm, læreren var ikke dukket op endnu. Vi satte os helst bagerst i klasse, og vi regnede med at læreren kom ind lige om et par sekunder, men de gjorde han ikke. Og vores historielærer var altid præcis.

 

"Han er sikkert syg". Sagde Sarah lykkelig. Hun hadede historie, hun vidste ikke, hvorfor vi skulle have det. Men jeg elskede det, jeg syntes det var meget interessant.

 

"øv". Sagde jeg.

Hun grinede lidt.

 

"Men så kan vi jo snakke". Sagde hun glad og kiggede på mig, jeg kiggede smilende på hende.

"Hvad har du gået rundt og lavet, siden jeg så dig sidst?". Spurgte hun mig.

 

Okay, var det virkelig nu, at jeg skulle fortælle hende om Justin? jeg burde fortælle hende det nu, for jeg kunne se på Justin at han længtes efter at være sammen med mig.

 

"Okay, hør her". Sagde jeg meget seriøst.

Hun fnisede lidt.

 

"Har du lavet noget så alvorligt?". Spurgte hun mig.

Jeg nikkede. Hun begyndte at se meget interesserede ud.

 

"Det er noget med Justin". Sagde jeg sukkende.

Hendes øjne blev pludselig meget større end før.

 

"fortsæt". Sagde hun desperat.

Jeg grinede lidt, også selvom jeg havde det lidt dårligt, det var svært at få sagt.

 

"Det hele startede med, at vi skulle have eftersidning sammen...". - "Dig eftersidning, hvorfor?". Afbrød hun mig spørgende.

Det var heller ikke normalt, at jeg fik eftersidning.

 

Den historie var jo meget værre, men jeg måtte fortælle hende den.

 

"Justin er jo meget flirtende. Så rektoren opdagede os ude på gangen, og tog os med ind på kontoret". Startede jeg.

Hun sad med åben mund og store øjne, det var nemt at se, at hun var overraskset.

 

"Vi kyssede ikke, det var bare Justin som ar dum". Sagde jeg hurtigt.

 

"Jaja men hvad skete der så?". Spurgte hun mig.

 

"Vi stak af, så vi fik eftersidning i et par uger".

 "Stak i af?". Spurgte hun meget overraskende.

Jeg nikkede.

 

"Men det hele startede til eftersidning, hvor han var interesseret i mig, altså virkelig ægte følelser og det hele, og så....". Jeg fortalte hende alt, lige fra fredag til mandag, alle detaljer.

Om at vi badede i hans pool, om vores venskab, om vores lille køretur og om Vanessa.

 

"Og ja, nu er vi bare venner". Sluttede jeg historien.

Hun så meget overrasket ud, da jeg var færdig, og det kunne jeg sagtens forstå.

 

"Du er venner med Justin? omg!". Sagde hun meget glad.

Yes, hun blev ikke sur.

 

"Men hende Vanessa lyder da som en bitch". Sagde hun ret hårdt.

Jeg nikkede ivrigt.

 

"Du ved ikke, hvem hun er?". Spurgte jeg hende.

Sarah vidste meget om Justin, hvem han rendte rundt med dog sådan, så måske vidste hun, hvem kællingen var.

 

"Nej, hun er ikke fra byen i hvert fald". Sagde hun meget sikkert.

Jeg nikkede.

 

"Men..Har du følelser for ham?". Spurgte hun mig.

Jeg sukkede lidt.

 

"Det er det, som jeg ikke ved. Han er så sød, dejlige og ufattelig lækker, men jeg føler ikke, at vi er skabt til hinanden". Sagde jeg lidt såret.

 

"Hmm, jeg syntes, at i kunne være det perfekte par". Sagde hun bestemt.

Jeg smilede til hende.

 

"Jeg ved ikke, om han føler noget for mig mere, jeg gjorde det rimeligt klart for ham, at vi bare er venner". Sagde jeg sukkende.

 

"Hvis han har været forelsket i dig, kan det ikke bare forsvinde, tro mig". Sagde hun igen meget bestemt. Jeg smilede sødt, godt jeg havde hende. Og godt jeg fortalte hende det, nu kunne jeg endelig snakke med en om det.

 

"Skal vi så...Du ved...Være sammen med ham?". Spurgte hun mig tvivlende.

Jeg smilende lidt.

 

"Hvis du kan, så skal vi i centret efter skole og drikke noget varmt med ham". Sagde jeg smilende.

 

"Og hvem bestemte det?". Spurgte hun glad.

Sarah lød lidt bange for, at det var noget som jeg bestemte, for så troede hun, at Justin ikke gad hende også sådan, ja sådan var hun.

 

"Justin, han skrev det her til mig". Sagde jeg og viste hende beskeden, hvor der stod:

Justin: Efter du har snakket med Sarah, kan vi gå i centret og drikke noget varmt?:)

 

Hun smilede stort, da jeg havde vist beskeden.

 

"Kan kender mit navn". Sagde hun meget glad.

Jeg grinede lidt.

 

"Ej jeg glæder mig, og selvfølgelig kan jeg det". Sagde hun meget sikkert.

Det skulle nok blive hyggeligt. Min bedsteveninde efter mange år, skulle møde min bedsteven efter et par dage, det kunne kun blive hyggeligt.

 

¤¤¤

 

Efter skole ventede Sarah og jeg på Justin ude foran skolen. Vejret var heldigvis blevet lidt bedre, så vi kunne sagtens stå udenfor. Sarah var meget spændt på at snakke med Justin, for det havde hun ikke rigtig gjort før.

Eller jo, men det var bare forfærdeligt. Sarah var jo forelsket i Justin i 2 år, og når man var forelsket i en person, prøvede man altid at komme tæt på og snakke med ens forelskelse. Jeg husker det tydeligt, det var en onsdag morgen, på en dejlig forårsdag. Hun stod og stirrede på ham, mens jeg brokkede mig over min dårlige karakter i biologi, jeg regnede med at hun lyttede, da hun altid var meget interesseret i, hvad jeg gik rundt og snakkede om.

Pludselig gik hun væk fra mig, det fik mig til at holde op med at snakke, og så iagttog jeg hende. Hun gik direkte over til Justin og sagde hej, han gav hende et dejligt varmt smil, og det var tydeligt at se, at han var tæt på at svare hende, men hans venner gik, og når Justins venner gik, så skulle han jo gå med. Så hun blev efterladt på gangen, hvor en masse blikke var på hende. Alle troede, at Justin havde ignoreret hende, så hun blev gjort total til grin. Men det var den første og den sidste gang hun snakkede med ham.

 

"Tænk at efter så mange år, skal jeg endelig hænge ud med ham". Sagde hun lykkeligt, hun havde et af de største smil på læben.

 

Jeg grinede lidt. Hun burde komme ned fra hendes lyserøde sky et øjeblik.

 

"Bare lov mig, at du ikke flipper ud eller noget, han skal jo kunne lide dig". Sagde jeg grinede til hende. Hun nikkede ivrigt. Jeg håbede bare, at hun ikke overdrev, når hun snakkede med ham, så han måske blev lidt bange for hende.

 

Klokken ringede ud, og det vil sige, at Justins time var slut. Vi vendte os over mod døren, hvor en mase unge mennesker løb ud af. De var sikkert glade for, at de havde fri. Vi kiggede begge godt på de personer som kom ud af døren.

Pludselig kom der en brunhåret dreng med brune øjne, Justin. Han kom smilende hen imod os. Da han kom over til os, gav han os begge et stort kram.

 

"Hey". Sagde han glad.

Sarah smilede stort til ham.

 

"Hej, jeg er Sarah". Sagde hun stille.

Justin nikkede lidt.

 

"Det ved jeg da godt". Sagde han små grinende.

Hun nikkede bare. Akavet.

 

"Nå skal vi ikke se at komme af sted?". Spurgte jeg dem, mest fordi jeg ville bryde den pinlige tavshed mellem dem.

 

"Jo det kan vi godt". Sagde Justin.

 

Vi gik alle over mod centeret. Jeg elskede virkelig at tage i centeret med venner, det var så hyggeligt.

Det var nemt at se, at vi ikke var de eneste som skulle over i centeret. Der var andre fra skolen som også skulle derover. Det var også klart, det var et fedt sted at hænge ud med vennerne.

 

 

 

Da vi kom til centeret, var der heldigvis ikke den helt store mængde af mennesker. Der var kun et par enkle, så det var meget rart.

 

"Skal vi ikke tage på starbucks?". Spurgte Justin os.

Jeg forgudede starbucks, det var en af mine yndlings cafeer, jeg elskede alt hvad de lavede.

 

"JO". Sagde jeg hurtigt.

Han kiggede smilende på mig.

 

"Undskyld, men jeg elsker bare starbucks så meget". Sagde jeg.

Han nikkede.

 

"Det er også en god cafe".

Jeg nikkede, han havde så ret.

 

Vi havde bevæget os op af rulletrapperne. Vi skulle op på 2 etage, for der lå alle cafeerne.

Da vi kom derop, fandt vi hurtigt starbucks. Vi skyndte os derover, for vi regnede selvfølgelig med, at der var sindssyg lang kø.

Men vi blev overrasket, der var næsten ingen mennesker, det var virkelig rart.

 

Vi gik op til kassen og kiggede på de forskellige drinks.

Der var virkelig mange at vælge imellem, men nu når det var koldt, skulle jeg i hvert fald ikke havde noget som var koldt.

 

"Jeg skal have en kakao, hvad med jer?’’. Spurgte jeg dem.

De kiggede begge på mig.

 

"Jeg skal bare have det sammen, det er trods alt koldt udenfor". Sagde Sarah.

"Så bliver det 3 kakao ér". Sagde Justin til pigen ved kassen.

Hun smilede venligt til ham og indtastede vores bestilling på kasseapparatet.

 

"Det bliver 115 kr. tak". Sagde hun venligt til os med et varmt smil på læben.

Justin tog nogle penge op af lomme og betalte hende. Gentleman, betaler for os.

Pigen ved kassen tog godt imod pengene.

 

Vi gik lidt til siden og ventede på vores bestilling. Fordi der næsten ikke var nogen mennesker i cafeen, fik vi vores kakao næsten lige med det samme. Vi tog vores kakao og satte os ved et ledigt bord.

 

"så". Sagde Justin.

Jeg sad ved siden af Justin, mens Sarah sad overfor os. Jeg vidste ikke lige hvorfor jeg satte mig ved siden af ham og ikke Sarah. Underligt.

 

Der blev lidt pinlig tavshed mellem os igen. Jeg var ret sikker på, at Justin og Sarah havde det svært ved at tale men hinanden. Sarah tog en tår af hendes kakao, mens hun kiggede ned i den. Justin han kiggede ud af vinduet, da der var nogle piger. Jeg kunne tydelig se, at de fnisede og småsnakkede om Justin.

 

"Så, hvad har i lyst til at snakke om?". Spurgte jeg dem.

Jeg måtte jo starte en samtale på en eller anden måde, vi kunne ikke bare sidde her helt tavse.

 

"Hmm, hvordan blev i venner?". Spurgte Justin os.

Jeg kiggede dumt på ham, han smilede bare. Men det var da en start.

 

"Vi gik i børnehave sammen, så har været venner siden der". sagde Sarah og kiggede mystisk på os. "Hvordan blev i?". Spurgte hun Justin meget seriøst.

Jeg havde jo allerede fortalt hende historien. Hmm, hun ville sikkert høre den fra Justin.

 

"Vi..Øh..". Justin tænkte sig godt om, havde han glemt det?

"Nåh jo, vi havde eftersidning sammen". Sagde han og smilede til mig. Jeg kiggede smilende ned i min kakao, jeg elskede når han smilede til mig.

 

"Og så blev i bare venner sådan der?". Spurgte hun ham.

Han kløede sig lidt i håret, var han nervøs?

 

"Jeg prøvede at score hende, for jeg troede virkelig at Andrea kunne lide mig, men det viste sig, at hun bare gerne ville være venner". Sagde han sukkende.

 

"Så du blev såret?". Spurgte hun ham.

Han kiggede undrende på hende.

 

"Det kan man godt sige". Sagde han stille.

Jeg kiggede irriteret på Sarah. Hvorfor skulle hun lige bringe det op?

 

"Men det er lige meget, for vi er venner nu, og det er fint nok". Sagde jeg lidt skrapt til hende. Det var også en hentydning til, at hun skulle holde op med at køre i det.

 

"Hmm, synd, for i kan jo lide hinanden". Sagde hun smilede.

Jeg kiggede ned i bordet, for jeg var bange for, at jeg var ved at blive rød i hovedet.

 

"Nej, Andrea er ikke forelsket i mig". Sagde han meget bestemt og kiggede på mig. Men jeg havde bare hovedet nedad, måske undrende det ham lidt?

 

"Er du nu sikker på det?". Spurgte hun ham og gav ham et hemmeligt blik.

Jeg kiggede surt på hende. Hvordan kunne hun sige det?

 

"Ja, jeg er ret sikker". Sagde han usikkert. Han begyndte at tvivle på mine tidligere ord, ikke så godt.

Han kiggede på mig, og jeg kunne ikke lade være med at kigge på ham, det her blev meget akavet. Jeg kunne ikke lade være med at smile.

 

"Jeg tror, at Andrea godt kan lide dig". Sagde hun meget bestemt.

"Kan vi ikke skifte emne nu?". Spurgte jeg hende og gav et blik som betød: Vi taler om det her senere.

Jeg var virkelig sur på hende, tænkt at hun sagde det.

 

Vi tog alle sammen en tår af vores kakao. Der var pinlig tavshed, endnu engang. Men denne gang havde jeg intet imod det, heller tavshed end at sandheden kom ud.

Måske var det en dum ide at lade dem møde hinanden, Sarah var tydeligvis sur på mig, siden at hun gjorde mig total til grin. Hun vidste lige hvordan man skulle gøre mig sur, at fortælle en dreng at jeg kan lide ham, det var sket før. Det var ikke altid, at jeg kunne lide ham, men denne gang, kunne jeg måske. Det var indviklet følelser mellem os, nogen som jeg ikke kunne forklare......endnu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...