Justin Bieber, It's a game or real love?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2012
  • Opdateret: 17 jul. 2013
  • Status: Igang
Andrea Sommer er en henrivende, bedårende, tiltrækkende og intelligent 17 årige pige, hun er sød og hjælpsom overfor alle, og hun har svært ved at sige nej. Efter den lange sommerferie, skal hun starte i skole igen. Her kender hun alle, og hun ved alt om alle. Men noget er anderledes, hun er forandret. Hun er blevet, hvad drenge kalder for en 'Sild'. Og det ser Justin - skolens player og skolens mest tiltrækkende fyr - hurtigt. Alle på skolen ved, hvem Justin er, og alle kender hans 'Player Game'. De fleste piger drømmer om at være i nærheden af ham, eller bare snakke med ham. Så, hvad sker der så, når han begynder at flirte med Andrea? For Andrea er ikke nem, hun er klog, og ved hvad han vil. Men er hun klog nok? Kan hun vinde over den charmerende og flirtende dreng Justin? Eller vil hun falde for ham? Og er der flere følelser end der burde? (Justin er ik' kendt)

284Likes
301Kommentarer
47827Visninger
AA

2. Kapitel 1

Solen skinnende højt oppe på den skyfrie himmel, varmen kunne mærkes på mine bare arme og ben. En smuk fugle lyd gentog sig i mine øre, duften af de mange blomster, fyldte luften. Ja, det var sommer. Perfekt, lige som den skulle være.

Sommerferien var ovre, det betød at skolen ventede. Jeg havde normalt ikke så meget imod skolen, men jeg hadede den første dag. Jeg følte at jeg var ny, en genert pige, yep, det var mig. Jeg havde ingen taske med, da vi bare skulle tilbringe 4 timer på skolen. Hvor vi bare hyggede, sagde 'hej' til vennerne og lærerne. Ja, den dag var meget stille og rolig. Det var mere dagen efter, som de fleste ville ønske ikke kom. For dagen efter, startede lærerne hårdt op med undervisningen! Men sådan var skolen jo, nogle gange kedelig, andre gange interessant og spændende.

Klokken nærmede sig 9, da jeg trådte ind på skolens grund. Som altid holdte der en masse biler ude foran skolen, da de fleste havde fået kørekort. Der var både fede biler, og så var der de mindre fede. Jeg havde ingen bil, og det gav mening, for jeg havde intet kørekort. Endnu.

Jeg sukkede lidt, da jeg trådte ind af døren og kom til en lang gang. Det var nok den gang, hvor jeg havde været mest på. Gangen, hvor skabene hang langs siden, de blå skabe, hvor vi havde alle vores skoleting. Gangen var fuld med glade mennesker, de var glade fordi de kunne se deres venner igen, glade fordi det ikke regnede, glade for at der endelig skete noget i deres liv. For mange havde ikke foretaget sig noget interessant hele ferien, men når vennerne spurgte, så havde de lavet både det ene og det andet, løgn! Men sådan var min skole, løgne var blevet en del af vores hverdag. Alle løj her, løgene fløj rundt i luften, de fleste kom ud, mens de andre blev holdt.

Jeg gik med små skridt over til mit skab, og mens jeg gik, havde jeg det underligt. Et par piger vendte deres blik mod mig, de kiggede undrende op og ned af mig. Havde de et problem med mit tøj? Jeg havde bare taget et par sport på og en grøn top? Jeg prøvede at ignorere deres blikke og fandt mit skab.

4334, det var koden til mit skab, en meget let kode. Jeg kiggede rundt i mit skab, og en masse minder fra sidste skoleår kom frem. De mange mapper, vi fik, var der. De lå perfekt samlet i en bunke, ja. Vi havde ikke fået vores bøger endnu, dem skulle i først have senere. Ikke at jeg ikke havde set dem, jeg havde skam været nede på biblioteket for at se dem med min bedste veninde, Sarah. Et sted, hvor de fleste elever aldrig vil komme friviligt. Jeg grinede lidt for mig selv.
Jeg kiggede undrende rundt, hvor mon hun var? Jeg havde ikke snakket med hende i noget tid, da hun havde været i Canada med familien. Hun havde en eller anden bror deroppe, eller noget i den stil. Hun havde i hvert fald været væk i 2 uger, og hun var ikke til at få fat på.

"Hey". Hørte jeg en pige stemme sige, hun lød meget glad. Jeg kiggede til mig højre side, og der stod en pige med det smukkeste blonde hår. Det var Sarah. Jeg havde altid gerne ville have hendes hår, også selvom hun blev ved med at sige, at mit brune krøllede hår var det smukkeste hun havde set.

"Hej". Sagde jeg med et smil. Vi trængte ind i et venskabeligt kram. Vi havde ikke været sammen i flere uger, det var forfærdeligt. Jeg havde faktisk savnet hende meget!
"Det var vild svært at finde dig, hvad er der sket?". Spurgte hun mig, imens hun kiggede op og ned af mig. Jeg grinede lidt. "Hvad mener du?". Hun grinede, mens hun løftede øjenbrynene. Selvfølgelig vidste jeg godt, hvad hun hentydede til.

"Du har jo forandret dig fuldstændig". Sagde hun med det største smil. Jeg grinede lidt. Hun havde ret. Før hen, havde jeg for det meste kun bukser på. Jeg kunne ikke lide at vise min krop så meget, og mit hår var sat op i den grimmeste hestehale. Ja, sådan så jeg ud sidste skoleår. Nåh ja, så havde jeg briller og bøjle. Min bøjle røg af for 1 uge siden, det var der jeg besluttede mig for at forandre mig. Brillerne brugte jeg kun til at læse med, men da jeg var ligeglad med mit udseende sidste år, rendte jeg bare rundt med dem. Men så besluttede jeg mig for at tage dem af, og et nyt syn dukkede op.
"Tænkte bare at jeg ville prøve noget nyt". Hun grinende af mig. Sarah havde den bedste stil, det var faktisk meget som min nye stil. Forskellige farvet toppe, shorts og alt muligt. Meget farveridt.
"Hmm, måske var det derfor, at der var nogen piger som kiggede mærkeligt på mig før". Sagde jeg grinende. "Hey, folk er ikke vant til at se dig sådan, men det klær dig". Sagde hun. Jeg nikkede taknemmelig.

Jeg havde længe tænkt hvad folk vil sige til den nye mig, Sarah var positiv glad. Men hun var trods alt også min bedste veninde.

Jeg lukkede mit skab igen, jeg vidste sikke engang, hvad jeg skulle derinde. Jeg havde bare brug for at se det hele igen. Alt det som jeg havde savnet.
"Kom lad os gå ud". Hviskede hun til mig. Jeg nikkede, og vi gik begge mod udgangen.
Vi gik forbi de mange elever, der var et par stykker som kiggede undrende på mig. Det brød jeg mig ikke speciel meget om, da jeg var den generte type, som ikke gad opmærksomhed.

Skolen havde en lille 'have', hvis man kunne kalde det det. Det var ikke alle som brugte den, kun et par stykker. De fleste som brugte den, skulle ryge. Sarah, var sådan en type som røg, det var ikke smart, men det skulle heller ikke komme mellem vores venskab.
Vi kom udenfor i den lille skolehave, hvor der var et par enkle bænke, træer og buske, der var også en lille græsplæne, hvor et par drenge spillede fodbold, der var ikke meget plads at spille på.
Vi gik ud gennem døren, og som en vane jeg havde, kiggede jeg rundt på alle dem som var derude. Til vores højres side, fik jeg øje på justin og hans venner. Justin var ikke bare en Justin, han var den mest forfærdelige type dreng i verden, og jeg kunne overhoved ikke fordrage ham. Jeg fjernede hurtigt mit blik fra ham, og kiggede ligeud.

Vi satte os på en bænk, lidt væk fra Justin og hans venner. De kom også herud for at ryge, hvad de røg, vidste jeg ikke. Jeg sad med ryggen til ham, heldigvis, så kunne jeg ikke se på hans fjæs. Sarah tog hendes smøger op af hendes lille skuldretaske, hun tændte den, og begyndte at ryge den. Ja, det var lidt kedelig at være herude, men jeg gjorde det for hende.
Hun lænede sig pludselig frem mod mig, hun havde et skævt smil på læben. "Helt seriøst, Justin glor hele tiden på dig". Hviskede hun til mig og fniste. Jeg kiggede undrende på hende, men hun grinede bare. Det var virkelig synd for hende, for hun var forelskede ham. Også selvom hun vidste hvem han var, og hvad han gjorde. Så havde hun været forelsket i ham i over 1 år! Det var virkelig skrækkeligt, at skulle høre hvor dejlig og lækker han var hver dag.
Jeg sukkede lidt.

Hun tog et sug fra hendes smøg, jeg kiggede godt med. Jeg havde flere gange tænkt på, hvordan det smagte. Men jeg var ikke den største fan af smøger. Jeg hadede duften, og jeg hadede tanken om at mange blev afhængig af det. Smøger var ikke den bedste opfindelse, efter min mening.

"Kigger han stadig på mig?" spurgte jeg efter 2 min. Hun kiggede over mod ham og smilede. "ohh ja han gør". Sagde hun grinende. Jeg rullede med øjnene og sukkede. "Hey du burde være stolt, mange piger prøver at få hans opmærksomhed". Sagde hun bestemt. Jeg vidste godt, at hun hentydede til sig selv og 300 andre piger. Det var helt utroligt, hvad så piger egentlig i ham? Sarah havde prøvet at få Justin til at lægge mærke til hende, siden vi begge startede for 1 år siden. Og intet er forandret, han ved ikke engang at hun eksistere!
"Jeg forstår det ikke, han er ond". Sagde jeg irriteret. "Ja, men på en sexet måde" sagde hun og bed sig i læben. Jeg rystede svagt på hovedet og drejede mig om, så jeg kunne se ham. Hans øjne stirrede direkte på mig, de brune øjne som en masse piger havde faldet for før, ingen forståelse for det. Han tog et sug fra hans smøg, eller hvad det nu var. Jeg vidste ikke hvor længe han havde røget, men jeg tror faktisk at han først begyndte på skolen.
For jeg kan tydelige huske den første uge vi startede, Justin, Sarah og mig. Han var den samme fyr dengang, men en dag, da jeg kom for sent i skole, så jeg ham og en af hans venner stå ude i skolehaven. Han gav Justin en smøg, men Justin så lidt underlig ud, da han gav ham den. Som om at han ikke ville, men han gjorde det, selvfølgelig. Justin sagde aldrig nej til noget. Men jeg tror det var første gang, han prøvede at ryge.
Pludselig blinkede han med det venstre øje og gav mig et lille smil, men så vendte han hans opmærksomhed til hans venner, hvor han startede en samtale. "Idiot". Sagde jeg.

Sarah grinede bare, hun forstod det ikke, fordi hun var håbløs forelsket. Og så hun kunne kun se det gode i ham, men det var måske lidt svært, da han ikke havde noget godt i ham.

Pludselig ringede en irriterende klokke, som betød at vi skulle gå mod klassen, normalt. Men da det var første skoledag, så skulle vi over i hallen, hvor vi skulle have en slags forsamling.
Sarah slukkede hendes smøg, ved at gnide den mod bænken. Da hun havde slukket den, smed hun resten i skraldespanden, det var hun også den eneste som gjorde. De andre smed dem bare på jorden, miljøsvineri.

Vi gik alle i en stor flok over til hallen, hvor vi satte os op på tilskuersæderne. De var selvfølgelig også blå, næsten alt var blåt på vores skole. Skabene, sæderne, cheer leaderne, men det var også vores farve, så det passede meget godt.
Sarah og jeg satte os ned på nogle ledige sæder, der var en plads ved siden af mig som var ledig, jeg håbede at ingen ville sætte sig på den ledige plads. Men da jeg vendte mig om for at snakke med Sarah, kunne jeg høre det lille bum der kom, når man satte sig ned. Jeg sukkede lidt, ikke for højt selvfølgelig. Jeg hadede at side ved siden af nogen jeg ikke rigtig kendte.

Sarah begyndte at fnise lidt, og hun fik lidt røde kinder. Jeg kiggede undrende på hende. Hun rykkede sit hoved op til mit øre. "Se hvem der sidder ved siden af dig". Hviskede hun med et lille grin. Jeg blev pludselig nervøs.
Jeg vendte mig stille om, og til min store overraskelse sad Justin ved sidden af mig.
"Hey". Sagde han koldt og smilende skævt til mig. "Øh Hej". Sagde jeg forvirrende. Han grinede lidt.
Han lagde hans hånd på mit lår og kørte den stille op og ned, mens hans hoved kom tættere på mit øre. "Kan du møde mig efter skole?". Spurgte han mig frækt. Jeg kiggede ham ind i øjnene og smilende et falsk smil. "Ellers tak". Sagde jeg meget enkelt og skubbede hans hånd væk. Han fik et undrende blik, hvilket jeg bare ignoreret ved at kigge på lærerne som var ved at byde os velkommen tilbage.

"Elever det er dejligt at se jer...". Begyndte vores rektor, som var en meget gråhåret mand ved navn Mr. Sparks. Men han blev afbrudt af Justin, godt nok var det kun mig, som kunne høre hans irriterende stemme.
"Kan jeg følge dig hjem efter skole?". Spurgte han mig med hans frække stemme, hans stemme fik mine hår på armene til at rejse sig lidt, klamt. Det var faktisk underligt, at han ville følge mig hjem. For han boede overhoved ikke tæt på mig, faktisk boede han meget langt væk fra mig.
Jeg prøvede at ignorere ham, for jeg ville gerne høre hvad lærerne ville sige.
"Mange gode minder vil komme i år og....". Sagde Mr. Sparks. Men endnu engang syntes Justin at han skulle afbryde.
"Kom nu, det kunne være hyggeligt". Sagde den samme stemme igen. Jeg kiggede irriteret på ham. "Gider du godt lade være med at snakke til mig, jeg..". Mere nåede jeg Ikke at sige, før jeg blev afbrudt af Mr. Sparks. "Sommer, vil du virkelig godt starte din første dag på kontoret?". Spurgte han mig surt. Jeg rystede stille på hovedet. "Godt". Sagde han og fortsatte.
Jeg var ikke sådan en pige som skæld ud af lærerne, og især ikke af rektoren.
Justin grinede bare, hvorfor snakkede han til mig? hvor gav han mig problemer? Hvorfor?
Jeg ignorere ham resten af forsamlingen, selvom det var svært, da han hele tiden ville gøre mig opmærksom på, at han sad ved siden af mig.

***
Da dagen var overstået, skulle jeg hjem. Jeg havde aftalt med min mor at vi skulle ud at shoppe, og hun var meget glad for ideen. For normalt shoppede jeg ikke med min mor, men jeg ville gerne tilbringe mere tid sammen med hende.
Jeg gik fra skolens grund, alene. Jeg tænkte over dagen imorgen, jeg skulle møde klokken 9 og fik fri klokken 15, det blev en lang dag. Men den skulle nok blive interessant, jeg havde savnet timerne. Jeg elskede timerne, fordi jeg var ret klog, så jeg kunne svare på de fleste spørgsmål. Og mange lærere elskede mig, fordi jeg var klog og sød, det sagde de i hvert fald til forældremøderne.

"Hey smukke". Sagde en dreng stemme, som betød problemer. Jeg kiggede ved siden af mig, Justin kom kørende på hans cykel. Han stoppede op og stillede den inde på fortovet, hvor han derefter låste den og løb efter mig.
"Jeg sagde jo at jeg skulle følge dig hjem". Sagde han med et smil, som sikkert var falsk. Jeg kiggede bare ned i jorden, hvorfor fulgte han efter mig?
"Kan du ikke bare lade mig være, du var med til at give mig problemer her til morgen, og det skal du ikke have chancen for igen". Sagde jeg surt og prøvede at gå stærk. Men Justin kom op til min side igen.
"Der var ikke med vilje". Sagde han smilende. Jeg stoppede op og kiggede dumt på ham. "Hvad vil du Justin?". Spurgte jeg ham enkelt. Han smilende lidt, mens han tog min hånd og aede den lidt. "Jeg vil bare lære dig at kende". Sagde han, og så kyssede han min hånd blidt, normalt vil jeg syntes det var sødt, men med Justin, ad!
"Surt for dig". Sagde jeg smilende, og tog min hånd til mig. Han blinkede bare til mig. Jeg kiggede tilbage på hans cykel, men selvom jeg kiggede væk, kiggede han stadig på mig. "Tag din cykel og kør hjem". Sagde jeg sukkende.
Han rystede på hovedet. "Jeg sagde at jeg ville følge dig hjem, så det gør jeg". Sagde han og tog min hånd igen. Vi holdte i hånd, klamt. Men jeg sukkede bare, jeg kunne vel ikke få ham til at forsvinde.

Vi gik sammen hjem til mig, vi sagde næsten ikke et ord, hvilket var lidt akavet. Og det værste var, at Justin og jeg holdte i hånd, hvad ville folk ikke tro. Jeg prøvede flere gange at slippe fri, men han grinede bare og holdet godt fast.

"Så, hvornår startede du på skolen?". Spurgte han mig.
Jeg sukkede lidt. "Samtidig med dig". Sagde jeg irriteret.
"Virkelig, jeg syntes ikke at jeg har set dig før". Sagde han smilende. Jeg rystede bare på hovedet, selvfølgelig havde han ikke set mig. De eneste piger han så, var sådan nogen som jeg var nu. En sild, en lækker tøs. Justins type, ad, det var jeg forbåbentlig ikke!

"Hmmm, men jeg håber vi ses mere". Sagde han, da vi sod foran mit hus. Jeg havde slet ikke lagt mærke til, at vi var ankommet.
"Hvordan vidste du, at jeg boede her?". Spurgte jeg ham, han grinende lidt. "Der er mange ting jeg ved om dig, Sommer". Sagde han smilende. Han gav mig et stykke papir, og så gik han væk, han gik sikkert tilbage til hans cykel. Jeg rystede bare forvirret på hovedet og gik indenfor, hvor min mor kom løbende hen til mig med det største smil.
Hun stilede sig op foran mig og så desperat ud, hun ville vide noget. Det var så tydeligt.

"Hvad?". Spurgte jeg hende nysgerrig. Hendes smil blev større. "Har min lille pige fundet en kæreste?". Spurgte hun mig. Jeg kiggede undrende på hende. "Jeg så dig hånd i hånd med en sød dreng, så, er det seriøst?". Spurgte hun, hun lød som en veninde. Klamt, hun var min mor, men hun troede virkelig på at Justin og jeg havde noget sammen. Ikke så underligt, da vi holdte i hånd. "Hvad nej!! Det var bare Justin, ikke noget særligt". Sagde jeg hurtigt. Hun nikkede bare, men hun så ikke særlig overbevist ud. Hun gik ind i stuen med et lille mistænksom smil, jeg grinede bare af hende.

"Jeg går lige op på mit værelse og så kan vi gå". Råbte jeg til hende. "Okay". Råbte hun glad tilbage. Jeg gik op af den lange brede trappe, og ind på mit værelse. Jeg lagde papiret på bordet, og jeg var lige ved at gå ud, da jeg blev nysgerrig. Jeg gik tilbage til mit skrivebord, tog det lille papir og foldede det ud. Hmmm, Justins telefon nummer?
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...