Be Mine (1D)

Da Tiffany får at vide at hendes gamle barndomsven, Louis, kommer tilbage til Doncaster, for at tilbringe sommeren med hans familie ser hun pludselig muligheden for at samle prikkerne i deres rustne venskab, som efterhånden er mere et "bekendtskab" end "venskab". Spørgsmålene farer rundt Tiffany's hovede, for hvad nu hvis han slet ikke kan huske hende? Men efter godt 17 års venskab burde det vel ikke være muligt... right?

12Likes
5Kommentarer
1528Visninger
AA

2. Breakfast at Tiffany's

 

Jeg stod med et tomt blik og stirrede ud i ingen ting, hvis folk så mig nu ville de sikkert tro jeg var en eller anden form for zombie. Zombier er seje. Ja, de spiser hjerner, men der er sikkert god næring i. Fuck næring egentlig. Længe leve fedme!

Min lillesøster, Taylor, havde lige gjort mig opmærksom på, at Louis ville komme tilbage og, at han ville blive her sommeren over. Åh Gud. Jeg vidste ikke om jeg skulle grine eller græde. Være ligeglad eller fucking lykkelig, 

Jeg havde ikke set ham i virkelig lang tid. Nogle gange stillede jeg mig selv det spørgsmål om vi overhovedet havde kendt hinanden? Faktisk havde jeg set ham. Louis er overalt. I centrene, på pigerne fra skolens trøjer og på min lillesøsters kop. Jeg havde set nok til ham. Faktisk savnede jeg ham nok mere pga. jeg hele tiden blev mindet om, at han ikke var ved mig. At han havde det sjovt et andet sted. Jeg savner hans smil, kram og vores endeløse snakke om ingenting. 

Hvorfor havde han ikke skrevet? Sendt en SMS, eller en DM. Suk.

Mine tanker blev afbrud af Taylor, som lå på sofaen og lavede mærkelige lyde.

"Hvad laver du? Helt seriøst T?" spurgte jeg - imens jeg tog min hårelastik ud, for at sætte mit hår i en knold.

"Louis K O M M E R. Sig mig, Tiffany, hørte du slet ikke efter?! Jeg kan få chancen for at se ham?! Det er godt nok ikke lige

så godt, som hvis det var Harry, men jeg er så lykkelig at jeg kunne dø. Eller jeg kunne dø, når jeg har haft set BooBear!"

Jeg kiggede på hende med et arrogant blik "Du er simpelthen for mærkelig!" mumlede jeg, hvorefter jeg gik ind på mit værelse. 

Jeg gik lidt rundt frem og tilbage. Kiggede på min hylde med film, for at se om der var nogle jeg fik lyst til at se. Titanic, Mean Girls, Dude where's my car?, Water for elephants, Click, Super 8... Der var ikke rigtig nogle der fangede mig. Jeg havde set de fleste af dem mere end en gang. Jeg fik øje på filmen "Breakfest at Tiffany's" og kom i tanke om, at Louis havde givet mig den. Jeg kunne ikke huske i hvilken anledning, men jeg kan huke grunden. Mit navn var en del af titlen. Logisk. 

Jeg tog dvd'en ud af æsken og smed den ned i afspilleren uden egentlig at have lyst til at se den. Jeg satte mig på min seng og kiggede forvirret rundt i værelset. Alle de minder der pludselig kom brusende ind i mine tanker var sært, men det beviste vel bare at jeg savnede at have ham omkring mig? Filmen kørte, men jeg så intet. Jeg fik øje på "The Hunger Games" jeg havde alle tre på bog, men havde aldrig fået læst de sidste ti sider i 1'eren. Jeg slukkede for TV'et og gik over for at tage den fra sin plads på mit alt for rodet skrivebord. Rodet var nærmest en kompliment i dette tilfælde. Jeg kunne næsten ikke tage mig sammen til at læse en eneste sætning. Jeg tror jeg læste den første sætning 5 gange før det gav mening for mig. 

*BEEEP BEEEP* afbrudt igen. Selvfølgelig! Lige når jeg var mest optaget af en bog. Fandme typisk. Jeg tog min iPhone og beundrede lige først mit cover af Svampebob inden jeg tjekkede hvem, der ville i kontakt med mig. En mail fra Twitter. Jeg havde fået et follow og til min største forskrækkelse var det sørme Louis. Hvad? Jeg sad og kiggede på displayet. @Louis_Tomlinson har lige followet dig på Twitter. Efter jeg havde sikret mig, at det var den ægte Louis Tomlinson cirka sytten gange fik jeg en DM (Direct Message, privat besked på Twitter). Kan du gætte fra hvem? 

 

_____________________________________________________________________________________________

Detter  er vores første historie sammen og det er også begge vores første One Direction novelle. Håber I kan lide den. Hvis I kan, så like og favorit den. Skriv også gerne en kommentar. :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...