Imagines-One Direction<3<3

Jeg har besluttet mig for at lave Imagines med de fantastiske 5 drenge.

102Likes
81Kommentarer
38532Visninger
AA

20. første gang du ser ham græde.

Liam: Du besluttede dig for at besøge din kæreste Liam, men da du kom ind i stuen, fandt du Liam grædende på hans sofa "Li baby er du okay?" spurgte du og gik hen og satte dig ved siden af ham, han så op på dig, med store brune øjne. "min families hund Brit er lige blevet aflivet, efter være blevet ramt af en bil" hviskede han(det er den ikke, men det leger vi lige), Liam holdte meget af Brit, så selvføgelig var han ødelagt, over det, du krammede ham forsigtigt. Du vidste ikke helt hvad du skule gøre, du holdte også meget af Brit. "Liam skal vi tage hjem til din familie?" spurgte du forsigitigt, han så på dig "har du ikke skole?" spurgte han lavt genmen tårene "jo, men det er liget meget" sagde du og kyssede ham på kinden.

"jeg elsker dig D/N" hviskede Liam og trak dig tæt indtil sig "jeg elsker også dig Liam" hviskede du, han græd stile ind mod din skulder.

Zayn: Zayn var gået op på soveværelset, for en time siden, og han var ikke kommet hjem, han var godt nok altid lang tid om at snakke med hans mor, men ikke så lang tid. Du gik ovenpå, og ind på Zayn's soveværelse, han sad på sengen, med hovedet i sinde hænder, og græd. "Zayn?" spurgte du lavt, og gik hen til ham, han så op på dig "hun har fået leukæmi" hviskede han "hvem?" spurgte du lidt bekymret "Safaa" sagde han du fik selv tåre i øjnene, hun var så ung, du gik hen og krammede Zayn.

"det skal nok gå Zayn, lægerne er virkelig gode til at behandle det i dag" hviskede du "det håber jeg, de opdagede det i tide til at hun kan blive rask, men hun er så lille, der må ikke ske hende noget" hviskede Zayn genmen alle sine tåre "det skal nok på baby, det lover jeg" hviskede du "jeg vil gerne hjem til hende nogle dage, vil du please tage med mig?" spurgte Zayn og så på dig, med røde bedende øjne "selvføgelig Zayn" sagde du og kyssede ham.

Niall: Niall var meget følsom, og han hadede når han fik hate på twitter, og det samme gjorder du og alle de andre drenge.

En dag kom du ind i Nialls hus, han sad i stuen, med ryggen til sofaen, og stirrede på sin mobil med tåre i øjnene, du så på ham. du gik hen og satte dig ved siden af ham, og kiggede på hans mobil, han sad og stirrede på de onde ting folk skrev til ham, og det hele var løgn, Niall var ikke grim, dum, talentløs og ond. han var den smukkete, sødeste, mest perfekte dreng i verden. Du tog hans mobil og gik ud af hans twitter, og smed mobilen om i sofaen.

"Nialler babe, du skal lytte til dem, du er ingen af de ting de siger, de er jaloux fordi du er så kendt og talentfuld" sagde du og tog hans hånd han så på mig med de store smukke blå øjne, "Ni babe jeg mener det, du er den smukkeste, sødeste, sjoveste, dejligste, mest pefekte, talentfulde dreng i verden, og jeg elsker dig mere end noget andet, de er nogle idioter, og du skal ikke spilde din tid på dem, der er flere der elsker der end dem der hader dig" sagde jeg og kyssede ham på kinden "drengene prøvede at blokkere så mange haters som muligt, men der er for mange" sagde han "Niall dine fans elsker dig, din familie elsker dig, drengene elsker dig, dine venner elsker dig.....jeg elsker dig" sagde jeg "er der virkelig ikke noget af det der er sandt?" spurgte Niall jeg rystede på hovedet "kom Nialler, jeg laver mad til dig" sagde jeg "nej du må ikke gå.....please sig her ved mig" hviskede Niall og begyndte at græde igen, jeg kravlede forsigtigt ind i hans arme, vi sad på gulvet i lang tid, indtil han var færdig med at græde, og bare sad og og holdte om mig. "Jeg elsker dig" sagde jeg "jeg elsker også dig D/N jeg ved ikke hvad jeg skule gøre uden dig" hviskede Niall.

Harry:(den her imagine er min personlige ynlings, håber i kan lide den) Harry var ikke ligefrem typen der græd, med mindre det var af medfølelse, nogle gange græd han når han fik hate, men denne gang var det noget andet, du vidste bare ikke hvad, han lå bare i sin køje i tour bussen, du kravlede forsigtigt op til ham, og lagde dig ved siden af ham "Hazza-babe er du okay?" spurgte du "nej" hviskede han og så på dig, hans øjne var fyldt med tåre, du krammede ham forsigtigt "hvad er der galt?" spurgte du bekymret "du griner bare" hviskede han "jeg vil aldrig grine af noget du er ked af" hviskede du "jeg savner min mor" hviskede Harry efter noget tid "awww Hazza, det er helt okay, du ser hende snart igen" hviskede jeg "nej først om 4 månedere" hviskede han og begyndte at græde endnu mere "babe, jeg ved du savner din mor, og at hun saver dig, men du får lov til at gøre det du elsker, og din mor er så stolt af dig, og hun er altid hos dig" sagde jeg han så på mig igen, med håbefulde øjne, jeg smilede lidt mere "dem vi elsker Haz, de er der altid i vores hjerter, og det faktum at din mor er så stolt af dig, og at hun altid tænker på dig, gør at hun er endnu tættere på dig, lige meget for langt i er fra hinanden fysisk, er du altid tæt på hende psykisk, og i hjertet" sagde jeg Haz smilede og kyssede mig blidt "tak Baby" sgade han "altid" sagde jeg(min ynglings imagine af dem fordi den er mega cute, og Hazza savner sin mor)

Louis: Du sad i sofaen, i Louis hus, da han kom ind i stuen, og satte sig tungt i sofaen, og så på dig, du kigger på ham "hva så Lou?" spurgte du, da du så det triste blik, i hans ellers altid så glade lysende øjne.

"jeg hackede din twitter, for at tweete sjove ting, men så gik jeg ind på dine mentions, for at se om der var mange fans der elskede dig, og det meste af det var hate, og jeg hader at se det" sagde han og tog din hånd og trak dig indtil sig, og op på hans skød.

"jeg er virkelig ked af det de siger baby, der er intet af det der er rigitgt, du er så smuk, så speciel, så perfekt, og jeg elsker dig så meget" hviskede han og fik tåre i øjnene "Lou det er okay, jeg læser det så sjælndet" sagde jeg "det er ikke okay, der kommer og mere og mere, og så bliver du ked af det, og det ender med at du forlader mig, fordi ingen kan acceptere at jeg elsker dig, og jeg vil være sammen med dig, jeg vil aldrig miste dig baby du betyder alt for mig" sagde Louis mens han snakkede begyndte han græde til sidst knækkede hans stemme sammen, du så på ham chokket, han havde aldir grædt foran dig før "Baby jeg lytter ikke til dem, jeg vil aldrig forlade dig, lige meget hvad de siger, lige meget hvor meget det såre mig, jeg ved du elsker mig, og at du syntes det modsatte af hvad de syntes, det er det eneste der betyder noget.....vi er det eneste der betyder noget, os to sammen, forevigt" sgade du Louis sagde ingen ting, han gemte på bare sit hoved ved din skulder, og græd, mens han hviskede at han elskede dig.

kom med flere ideer hvad som helst, og husk at likeXxx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...