Dagen i går var dagen før i dag.

Jeg sad bare lige i det dejlige vejr og skrev dette. Skriv en kommentar om den så i søde.



Jeg vidste ikke hvilken kategori den skulle ind under, så den kom ind under blandet.

0Likes
0Kommentarer
559Visninger

1. 1. og eneste.

 

I går. I går var dagen før i dag. I går var dagen før i forgårs. I går var to dage før dagen i morgen. I går var tre dage efter dagen for fire dage siden. I går var ét år efter dagen sidste år. Dagen hvor alting startede. Dagen for 4 år og én dag siden.

Dengang før Dagen var jeg en måske næsten helt almindelig pige. Var blot tretten år gammel da det hele startede. En masse mærkelige ting startede dagen. Først mine forældre, som glemte at vække mig. At komme for sent i skole... jeg har næsten ikke lyst til at fortælle om det, men nu er jeg startet og når er man startet skal man ikke slutte før alt er fortalt. Jeg kom ind i klassen. Alle kiggede mærkeligt på mig. Jeg undrede mig, for ingen kiggede så mærkeligt på dem som plejede at komme for sent. Jeg var af natur meget nervøs og den situation gjorde det ikke bedre. Jeg bed mig i læben. Det gjorde jeg altid. Min lærer stod med åben mund og store øjne, mine klassekammerater gjorde sådan set det samme. Jeg kiggede ned af mig selv. Jeg frygtede øjenkontakten.

Da, forstod jeg hvorfor de kiggede sådan. En tynd stribe af næsten sort blod kom strømmende ud af et sår på mine lækre sommer solbrune ben. Men ikke blot det. Det dybe runde sår, var omringet af en tekst. Hele vejen rundt, skåret ind i huden, med fine og elegante bogstaver.

’At leve dagen før i morgen, er at vide at man overlevede dagen i går’.

Det gav ingen mening. Men det står der endnu. På mit ben. I min grav. For jeg levede ikke dagen før i morgen, jeg overlevede ikke dagen i går. Men de skrev det på min gravsten. Nu sidder jeg foran den og prøver at finde en forklaring. Men måske er der ingen. Måske er det meningen at jeg skulle dø uden at vide forklaringen. Det en gåde. Ligesom resten af livet. Livet skal leves. Måske er det dét de mener?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...