Louis hvad laver du her?- One Direction

Trine har haft et rimlig hårdt liv men det gør det ikke bedre da hendes mor dør og hendes far bliver mere og mere sindsyg. Og da hun var lille havde hun kun en ven og det var en dreng ved navn Louis. Men de gik kun sammen i folke skolen og har nu ingen kend skab til hinandden. Men hvad sker der når Louis kommer tilbage til hende? Og er verdens kendt? Hun er mega fan af One Direction men hun vidste ikke at det var 'den' Louis som hun engang kendte og var bedste venner med...

34Likes
73Kommentarer
6325Visninger
AA

6. Du ved intet om mig....

Da jeg blev træt af at sidde og improvisere på klaveret gik jeg ind hvor mine ting var. Jeg rodede rundt i min taske og håbede inderlidt at Louis også havde pakket mine noder og sange jeg selv havde skrevet. Og jeg kunne heldigvis ånde lettet op. Han havde pakket det hele. Jeg tog alle mine papirer med ind til klaveret. Jeg fandt sangen "It's your life" frem. (Okay vi leger lige at Francesca Battistelli som har skrevet sangene jeg bruger i historien ikke findes ;D) Jeg begyndte langsomt at spille forspillet og begyndte at synge: "This is the moment it's on the line. wich way you gonna fall? In the middle between wrong and rigth.But you now after all! It's your life whatcha gonna do? The world is watching you..."

Da jeg havde sunget færdig var der en der klappede. Jeg fik et så kæmpe chok at jeg hoppede op fra klaver stolen og vendte mig hurtigt om. Det var Louis der stod og klappede og smilede til mig. Jeg sukkede. " Du gav mig et chok.." Sagde jeg. Han grinede men sagde så " Undskyld." Han gik hen i mod mig. Jeg satte mig ned på klaver stolen og han satte sig ved siden af mig. Han så hurtigt på mine noder og begyndte at spille "It's your life. Og jeg begyndte igen at synge den.

Da jeg for anden gang havde sunget sangen færdig sagde Louis " Wow... Jeg vidste ikke du kunne spille klaver!" " I lige måde." Sagde jeg. " Jeg vidste heller ikke du kunne synge! Og jeg vidste slet ikke du kunne spille noget instrument." " Er du gal!?" Spurgte jeg og forsatte så. " Jeg elsker og kan godt spille klaver.... Og jeg spiller også andre instrumenter!" Sagde jeg drillende. " Nå... Men hvad kan du ellers spille på?" Spurgte han efter en lille pause. " Øhmm.... hvis jeg tager klaver med så... Klaver, Trommer, Bas, Guitar, Violin, blok fløjte, tvær fløjte og... Nårh jeg lidt cello." Sagde jeg eftertænksomt. Han måbede kort tid og udbrød så " Wow!" Han lavede sit ide ansigt og jeg sagde " Hvad?" Uden videre trak han mig med sig ind i stuen hvor de andre drenge sad og grinede over en joke. " I skal seriøst høre den sang Trine har skrevet!" Udbrød han ivrigt.

De kiggede kort på Louis og så hen på mig. " Skriver du dine egne sange?" Spurgte Niall beundrene. Jeg nikkede langsomt. " Det har du ikke fortalt Louis." Sagde Niall. " Det var fordi jeg ikke selv vidste det før nu." Sagde Louis. Jeg kom til at grine højt men fortrød det da de selvfølgelig kiggede på. " Hvad er der?" Spurgte Louis forvirret. " Jeg... det. øh... Det var..." Jeg kunne ikke få mig selv til at sige det. " Sig det nu bare.." Sagde Louis og sukkede. " Jeg kom bare til at tænke at du..... ingenting.... ved om mig.." Sagde jeg forsigtigt og undgik hans blik. Nu grinte han og jeg kiggede overrasket på ham. " Nej..." Sagde han og fortsatte " Men ved du over hovedet noget om mig?" Jeg fnyste kort " Øh ja fek.s. Du går i søvne. Du hedder William til mellem navn. Du sang " Hey there delilah" til din x-factor audition. Dit stjerne tegn er stenbukken. Du har fødselsdag den 24 december. Din yndlings farve er mørke rød... Skal jeg fortsatte?" Spurgte jeg. Han sukkede " Okay okay du ved en masse om mig. Men jeg ved 3 ting om dig 1. Da vi var 13 år farvede du dit hår rødt. 2. Du elsker Italiansk lasagne.3. Du HADER at blive prikket på maven!" Sagde han.

Og før jeg kunne nå at gøre noget løftede han mig op og bar mig hen på sofaen lagde mig ned og så satte han sig på mig og begyndte at prikke mig på maven. " Louis stop!" Skreg jeg og grinte. Men han ville bare ikke stoppe. Jeg vred mig af grin og da han endelig flyttede sig kunne jeg næsten ikke trække vejret. " Jeg hader dig!" Sagde jeg og grinede videre. Han grinte bare af mig men sagde så " Men helt seriøst i skal altså høre hendes sang!" Sagde han henvendt til drengene. De kiggede hen på mig og jeg nikkede bare kort som svar.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...