Louis hvad laver du her?- One Direction

Trine har haft et rimlig hårdt liv men det gør det ikke bedre da hendes mor dør og hendes far bliver mere og mere sindsyg. Og da hun var lille havde hun kun en ven og det var en dreng ved navn Louis. Men de gik kun sammen i folke skolen og har nu ingen kend skab til hinandden. Men hvad sker der når Louis kommer tilbage til hende? Og er verdens kendt? Hun er mega fan af One Direction men hun vidste ikke at det var 'den' Louis som hun engang kendte og var bedste venner med...

34Likes
73Kommentarer
6364Visninger
AA

15. Den sjette sans.

Jeg var helt hæs og tør i munden da jeg sad i ambulancen sammen med de andre drenge og Louis liggende på en brisk helt stille. Ingen sagde noget vi sad alle i stilhed. Jeg sad i Liam's skød og hulkede mod hans skulder. Han sad og aede mig i håret og det beroligede mig en lille bitte smule. Men også kun en lille smule. Alt der var sket kørte replay i mit hoved. Mine øjne gjorde ondt og min næse var sikkert helt rød. Jeg lukkede øjne og snøftede hurtigt.

***

" Trine?" Det var Liam's stemme der vækkede mig. Jeg var åben bart faldet i søvn og da jeg åbnede øjne var jeg i et hvidt vente værelse. Jeg kiggede på Liam som smilede opmuntrende til mig. " Louis er vågnet vi må godt besøge ham!" Jeg lyste op og smilede til ham. " Hvor lang tid har jeg sovet?" Spurgte jeg nysgerrigt. " Øhm 2-3-4 timer tror jeg." Jeg nikkede langsomt og fik først nu øje på Harry, Niall og Zayn.

Vi gik alle langsomt ind til Louis. Han sad oppe i hospitals sengen og smilede til os. Der var en læge inde ved os. " Undskyld men jeg har lige brud for nogen af jer til at svare på nogle spørgsmål." Sagde lægen venligt. Det endte med at Liam, Niall og Zayn fik med hende så det bare var mig, Louis og Harry.

" Hey." Sagde Louis mat. " Hej.." Sagde jeg. Mig og Harry gik helt hen til ham. Louis tog langsomt min hånd og smilede stort til mig og jeg gengældte hans hurtigt han smil. Hans blik faldt på min arm og han rynkede panden og kiggede igen op på mig. " Hvad er det for et langt ar du har på din arm?" Spurgte han.

Pis. Han havde set det. Jeg tøvede men sagde så. " Øhm jeg.... Har øh øh.." Begyndte jeg og kiggede kort på Harry som stod lidt bag mig. Han ansigts udtryk var ikke til at tyde han havde totalt Stone-Face. " Øhm jeg har.... Skåret i mig selv." Mumlede jeg stille og vendte blikket mod jorden. Louis slap min hånd og løftede mit ansigt op med 2 finger som han havde placeret på min hage.

" Hvorfor gjorde du dog det?" Sagde han stille og rystede kort på hovedet men fastholdte stadig blikket på mig. Jeg ved ikke var den kom fra men pludselig var den der bare. Pludselig var vreden der bare. " Fordi for 4-5 år siden forladte du mig bare også vidste jeg ikke om jeg skulle leve i helved eller om jeg skulle komme i helved eller himlen eller hvad gud nu bestemmer med mig!" Hvæsede jeg vredt af ham. Han kiggede på mig men jeg kunne ikke tyde hans blik.

" Hør her!" Sagde Harry og Louis vendte blikket mod ham og jeg vendte mig om så jeg kunne se ham. " Man kan ikke lave en fremtid uden fortiden. Man er nød til at tage noget af det forfærdelige med i livet. Og Trine jeg ved at det der engang skete har bare gjord dig stærk!"Jeg kiggede overrasket på ham men smilede så " Tak Harry!" Sagde jeg og kyssede ham på kinden.

Jeg vendte mod Louis og kom til at grine. Ham sad med hunde øjne og frem skubbet under læbe. " Jeg vil også have et!" Sagde han. Jeg kyssede ham hurtigt på munden. " Også her!? Skal i kysse alle steder!?" Jeg vendte mig om og så at Niall, Zayn og Liam var kommet tilbage. Det var Niall det havde sagt det og jeg grinede kort af ham. " Hey! Det er ikke min skyld det var Harry der var så dyb!" Sagde jeg og grinede videre. " Nej da min kind er uskyldig!" Sagde han og grinede med.

Lige pludselig mærkede jeg en stort smerte i min hånd. Også i min mave. Jeg tog hurtigt den hånd hvor det gjorde ondt i ned på maven. Jeg trækkede vejret hurtigere og fladt ned på knæ. Jeg tog min "raske" hånd op sengen for ikke at falde helt sammen og først nu fandt drengene ud af at der var noget galt. " Trine hvad er der?" Spurgte Louis. Jeg kiggede op på ham. " Det er tilbage.... Følsen..... Det gør ondt." Sagde jeg langsomt. " Er det slemt?" Spurgte han. " Det har aldrig været værre." Sagde jeg og hostede kort. " Hvad snakker i om?" Spurgte Zayn forvirret. " Øhm jeg har ligesom.... En... Sjette sans.... Så jeg kan ligesom mærke når der er noget galt så.... Gør det ondt...." Jeg hostede igen det gjorde også ondt i brystet. Det sortnede for øjne og jeg kunne Louis kalde på mig. " TRINE!" kaldte han.

Hans stemme lød anderledes. Jeg havde aldrig hørt ham sådan her før. Hans stemme var fuld af.......... Frygt?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...