Kunsten at være en Flue!

Bare lidt af, hvad jeg samler rundt omkring. Hvem ved? Måske et lille forsøg på at få styr på et meget rodet liv? Well, læs med! :-D

39Likes
71Kommentarer
4545Visninger
AA

4. En, ikke så begivenhedsrig, dag..

Den 13/9 12

Jeg sætter mig til at skrive nu, fordi jeg er ret sikker på jeg ikke når det senere. Selvom det egentligt ikke er sket så forfærdeligt meget idag.

Jeg vågnede i morges ved at min veninde skrev og spurgte mig, om det var idag jeg havde fri, og da jeg svarede ja, ville hun så gerne komme over. Hvorfor er en længere historie, som jeg gerne ville fortælle dig, kære dagbog. Men jeg har lovet at holde på en hemmelighed, og så fortæller jeg den selvfølgelig ikke.

Men hun fik selvfølgelig lov at komme, og vi snakkede så lidt om alt og intet inden vi tog ned til Ally, hvor vi red en tur sammen i skridt, hvor pony bare fik lov at gå og hygge sig.

Jeg havde egentligt lovet Ally at vi skulle have været ned på springstien og springe idag, men det må så blive i weekenden. Det tror jeg egentlig ikke hun er ked af.

Vi blev færdig med Ally, hvorefter vi tog hjem og stenede lidt The Vampire Diaries, hvorimens vi fik franskbrød med pålægschokolade. Det var ren guf.

Der kunne jeg så godt have lavet et lille hjerte. Gælder det overhovedet som en smiley?

Min veninde tog så hjem, og jeg tog ud til min farmor, hvor jeg sidder lige nu og hygger med chokolade og vandmelon. Uh, hvor jeg egentlig elsker at blive forkælet.

 

Jeg savner Bjørkie. Hun er taget til Berlin og kommer af en eller anden latterlig grund først hjem på lørdag. Jeg mangler hende til at skrive med om aftenen, og når nu jeg er i gang, så kan vel også lige så godt brokke mig over, at hun bor i den anden ende af landet.

Suk. Hvorfor bor alle mine gode veninder så langt væk?

 

Desuden så irriterer det mig virkelig at jeg ikke har fået flere henvendelser på part til Ally. Jeg ville ønske at jeg havde haft flere ryttere at vælge i mellem. Men nu må vi se hvordan det går med hende, der kommer i morgen.

Nu glæder jeg mig bare til weekenden. Og jeg håber inderligt at jeg kan få skrevet bare en smule, for jeg skal ikke noget, så jeg kommer virkelig til at kede mig, hvis jeg skal sidde og kigge på en tom word side hele tiden.

Wish me luck!

 

Jeg ved desuden at der er et eller andet jeg har glemt at skrive om. Men det må jeg fortælle i morgen så..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...