Kunsten at være en Flue!

Bare lidt af, hvad jeg samler rundt omkring. Hvem ved? Måske et lille forsøg på at få styr på et meget rodet liv? Well, læs med! :-D

39Likes
71Kommentarer
4732Visninger
AA

32. At drømme..

18/4-13

 

Nu her hvor jeg faktisk burde sidde og skrive på mit fysikprojekt, men i stedet sidder og lytter til 1D, bliver jeg simpelthen nødt til at dele min facination af dette emne med jer.

"At drømme."

 

Jeg tror at dette, egentlig en smule overnaturlige, fænomen må være en forfatters største inspirationskilde. Der findes jo egentlig mange videnskabelige grunde til at vi drømmer, men det der gør mig så facineret af det, er, at selvom man drømmer den samme ting 100 gange, så tror man stadig hver gang at det virkelig er sket i virkeligheden.

Det er jo ikke længere nogen hemmelighed, at jeg er fuldstændigt håbløst forelsket i en helt fantastisk pige og har været det igennem de sidste tre år. Tæt på hver nat drømmer jeg et eller andet der handler om hende, og tit også noget hvor vi er en lille smule mere end blot veninder. Hver eneste fucking gang er jeg sikker på at denne her gang sker det rent faktisk, men jeg vågner selvfølgelig også op hver gang med tårer i øjnene og ligger alene i min seng. Som altid.

I nat drømte jeg faktisk at mine bedsteforældre var ved at blive skiltt (fuldstændig sindssyg tanke, hvis man tænker over det, men fordi det er en drøm troede jeg selvfølgelig på det.) Min farmor var blevet vildt underligt og havde besluttet sig for at købe en lejlighed inde i byen fordi hun ville prøve at feste med de unge? Ej nej nej, det lyder komisk, men i drømmen var jeg selvfølgelig helt ude af den over det.

Midt i det hele dukker hun selvfølgelig op. Som jeg sidder der i sofaen og savner hendes opmuntrende ord allermest dukker hun op i døråbningen og jeg flyver op i direkte i armene på hende, hvor jeg hvisker i hendes øre; "Jeg sad lige og drømte om at du ville dukke op." Hvortil hun svarer; "Det ved jeg godt, skat. Det er derfor jeg er her."

Resten af hvad der skete tror jeg bare jeg holder for mig selv.. xD Men pointen er bare at jeg endnu en gang var stensikker på at nu var hun virkelig blevet min og at mine bedsteforældre var blevet skilt. Indtil jeg vågnede selvfølgelig.

 

Udover dette er drømme også min største inspiration. Jeg drømmer mine plots og ser mine twist udspille sig for næsen sig. Når jeg så vågner kan jeg sætte mig til at skrive, og jeg formår at gøre det virkeligt, fordi jeg rent faktisk har følt hvordan det er at være der.

Drømme kan forfalske ens følelser, narre en til at tro man er en anden end den man er, men mest af alt så kan de lærer os hvem vi i virkeligheden er, og hvad det er vi har brug for. Sådan så,at når vi vågner, så ved vi præcis hvad vi skal søge.

Hvor vildt er det ikke lige?

 

Men det bedste af det hele når man pludselig står midt i drømmen og lysende klart ved at man drømmer. Så er frihed vildere end nogensinde, og lad os bare sige at det har resulteret i mange intense og impulsive kys fra min siden. Og hvis virkeligheden virkelig er bedre end drømmene, så har jeg godt nok noget at glæde mig til når jeg engang har fået styr på mit håbløse kærlighedsliv.

Indrømmer blankt at mine bedste stunder i øjeblikket er i drømmene. For lige meget hvad man foretager sig der, så er der ingen konsekvenser.

De værste nætter er faktisk dem, hvor jeg ikke kan huske hvad jeg drømte når jeg vågner. Især hvis jeg stadig har en bestemt følelse i kroppen, som jeg bare ikke kan finde ud af hvor kommer fra. Det er øv!

 

Tror faktisk det kunne være sjovt at lave sådan en drømmedagbog hvor jeg skrev op hvad jeg drømmer. Det ville være sjovt at sidde og læse igennem!

 

Er i lige så facineret af drømme som jeg er? :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...