It will rain - One Direction

Ever har altid sukket af sit liv, men efter den dag hvor One Direction dukker op i hendes forældres restaurant, Nandos, begynder tingene at udvikle sig.
Det har altid været Evers drøm at rejse til Paris, men hun har aldrig kunnet spare op til turen, men endelig indser hendes forældre at hun fortjener at rejse og nyde en tur alene.
Overraskende nok dukker One direction, og ikke nok med det, ændre Harry og Evers hadefulde blikke, til kærlige.
Hvad kommer der til at ske når Harrys Eks kæreste dukker op med Eleanor?
Men hvad gør Harry når han finder ud af at Ever er Louis' søster?
Hvad skal han stille op når han får følelser for hende?
Skal han opgive alt og lade alting ske af sig selv? Eller overtager hans følelser han krop og gør noget man slet ikke kan forvente af Harry?
Seksuelle udfordringer blander sig ind i turen og hvad mon sker når lystelserne tager over?
Både Harry og Ever forventede noget andet til denne tur, men det bliver en overraskelse for dem begge.
Written by Nadia Tutto.

27Likes
82Kommentarer
6340Visninger
AA

14. Wait.. What?!

Jeg indrømmer jeg blev bange. Han stod dér liiiiiige fucking foran mig, med det koldeste blik i øjnene og de øjenbryn der var formet som et eller andet der viste at han var kræftlortme overdrevet sur på mig. Jeg ved virkelig ikke om det er min skyld, eller hans? Altså, han skulle fandme ikke kalde mig en luder, overhovedet.

Det kan han selv være.

Han er nemlig homo.

Dén homo.

Grrrr!

Jeg skulle lige til at vende mig om, men med den hurtigste refleks som Harry havde i sig, havde han givet mig den sygeste lussing som kunne høres fra 3346456 lang meters afstand.

Jeg stod lammet i nogle sekunder. Jeg kunne mærke tårene presse på.. Jeg var helt forsvundet, væk fra alt, jeg havde lukket alt larmen og snakken ude. Det var kun mig. Mig på stranden, som om jeg så en film der var lavet uden lyd. Jeg kunne se Niall der var løbet over til Harry der bakkede tilbage. Niall begyndte at skubbe til ham mens hans mund bevægede sig. Han sagde noget, men jeg kunne ikke få mig selv til at komme til mig. Jeg kunne ikke mer'. Jeg, Ever - var færdig.

Nu blev Janus også indblandet, han stod dér ved siden af Niall og begyndte at skubbe, for ikke at sige med knyttede næver, men han blev hurtigt trukket væk af Louis og Liam. Eleanor stod helt blank og man kunne se på hende at hun ikke vidste hvad der foregik og hvad hun skulle gøre og alt det fucking lort.

Julie sad stadig på det lorte tæppe - ja inden hun luntede over til Niall og fik ham væk fra Harry og så begyndte hun ellers at snakke til Harry der var så kold i røven.

Jeg hader ham virkelig. 

Af hele mit hjerte.

Fuck.

Der begyndte langsomt at falde en tåre ned af min ene kind.

Og nu er det her hvor jeg mest af alt har lyst til at krave et hul og gemme mig i det, så ingen kunne få øje på mig, og når de så var gået, kunne jeg rejse mig op og løbe alt det jeg kunne. Jeg kunne se Niall komme hen imod mig. Alt begyndte at dreje rundt. Jeg kunne for første gang mærke at verdenen virkelig drejede rundt. Mine knæ føltes som tændstikker der var ved at knække - og med dét. faldt jeg. Og nu hvor jeg lå der på siden på sandet, faldt der endnu en tåre, men denne gang, kørte den ikke ned stille og roligt af min kind. Den strejfede min næse og faldt ned i sandet, hvor den gjorde det vådt.

Og hér idag, kan jeg sige at jeg har en grund til at hade en dreng, nemlig Harry Styles.

Niall satte sig på hug og begyndte at sige noget til mig, men som jeg lukkede af for alt, kunne jeg ikke høre et eneste ord. Jeg lå der bare, helt lammet og stille. Den eneste lyd jeg kunne høre, var mit eget åndedrag.

 

***

 

Nialls synsvinkel

 

Jeg stod dér på sandet og var helt mundlam. Jeg har aldrig før set Ever eller nogen anden pige sådan, og det får mig til at føle mig helt nede, især nu hvor det er Ever. Hun er sådan en sød og dejlig pige. En der kunne ligne min bedste-ste-veninde. Ligesom en søster. Én jeg kunne fortælle alt til og sidde med under solnedgang og putte mig ind til hende og fortælle hende om alt. Og det værreste der kunne ske er lige sket. At se hende så såret og sådan som hun nu var. Og det var netop det der fik mig til at gå amok på idioten Harry. - Ja, jeg kaldte min egen bedsteven en idiot. Endda min bror. Min bror af alle de fem brødre jeg har. En kæmpe idiot. Ever fortjente slet ikke at blive behandlet på den måde og jeg synes at hun fortjener langt bedre end den nar. Jeg ville ønske jeg sådan bare kunne holde om hende og trøste hende, få hende til at føle sig tryg og elsket. Det ville være noget der uden tvivl fik mig til at blive glad. Noget der frembringer et smil på min mundvige. Et gyldent smil.

Zayn som også var blevet helt mundlam og slet ikke kunne vide hvad han skulle gøre under alt det der lige var sket, - havde nu båret Ever og fik Liam til at ringe til en taxa.

Jeg satte mig ned og kiggede ned i sandet. Jeg følte jeg kunne gøre noget bedre end det jeg gjorde. Vise Ever at hun havde nogen der stod bag hende og var klar til at gribe hende hvis hun snublede over en sten. En kold sten som Harry.

Måske jeg skulle have advaret hende om ham?

Det havde jeg i hvert fald ikke tænkt på..

Jeg vidste ikke at Ever ville komme til at betyde noget for mig. Slet ikke.

Zayn, der havde Ever i armene var gået over til en bænk der var placeret overfor vejen. Han satte sig ned og kiggede ned på Ever. Han sagde noget til hende som jeg selvfølgelig ikke kunne høre, men jeg kunne vide at Ever ikke svarede igen eller hørte noget, fordi hun så helt væk ud, og hendes læber bevægede sig ikke fra hinanden, eller noget.

"Hvor fanden er den taxa blevet af?" Råbte Zayn ivrigt til Liam der kiggede ned på hans mobil. Han valgte bare at lave et undskyldende blik som svar på hans spørgsmål. Hvilket vil sige at han ikke vidste det.

"Er du okay?" Lød det fra Louis der satte sig ned på sandet ved siden af mig. Og lige efter de ord kom ud af hans mund, kom Eleanor til syne og satte sig ned ved siden af mig på den anden side.

"Tror i Ever kan blive glad igen?" Mumlede jeg og stadig havde blikket mod sandet. Jeg lød en anelse trist.

"Jeg.." Sagde Louis og nåede ikke at sige mere, da han blev afbrudt af Eleanor som sagde; "Jeg er så meget sikker på at hun bliver glad igen, hun har bare brug for lidt tid til at komme sig. Harry har været virkelig hård ved hende. Det gør man normalt ikke foran andre, det burde de have taget en snak om, selvom jeg ikke helt ved hvad der foregår," Med de ord hun spyttede ud, begyndte hun at aé min ryg med hendes hånd.

Jeg kiggede hurtigt over på Louis og ville høre hvad han havde at sige.

"Jeg ved det altså ikke Niall," Mumlede han nærmest. Han så også trist ud.

"Hvad med Harry?" Jeg fik automatisk et koldt blik der blev vendt og ført hen på Louis.

"Han er gået sammen med Julie," Louis sukkede og rejste sig op, idet han tog fat i min hånd og fik trukket mig op.

"Jeg tror det er idag vi alle skal tage en slapper og alt det der," Sagde Louis og prøvede at smile.

Jeg er ret sikker på at Louis ved ligeså meget som jeg. Han havde skuffet os allesammen. Ingen af os havde aldrig nogensinde slået en pige eller kaldt hende luder. Desuden kunne Ever når som helst blæse det op på sladrebladene. Og sådan som hun så ud, tror jeg godt hun kunne finde på at gøre det mod Harry. Ligesom han gjorde det mod hende.

Ærligtalt, så synes jeg at det burde Ever ikke have sagt om Harrys mor, men hun havde ret til det alligevel. Han havde stemplet luder på hendes pande foran alle. De alle hørte han kaldte hende luder og det er det der ikke får det at hun kaldte hans mor en luder til noget stort. Det var som at sige - 'Du lugter af ost'.

Endelig kom den taxa til syne. Og da jeg begyndte at gå mod den, fik Liam kaldt efter mig og fortalt mig at jeg ikke skulle med, men at vi skulle vente på en anden taxa som han også ringede efter. Jeg forstod det godt. Ever havde det meget skidt og ville sikkert føle sig mere tryg, hvis det kun var en enkel af os der tog med hende, istedet for alle. Og hvis jeg tog med, havde jeg sikkert ikke kunne fjerne mine blikke fra hende, for med den samvittighed jeg har, så tror jeg ikke jeg ville kunne lade hende være. Jeg tror jeg gerne ville sige til Louis at mig og Harry skal udskiftes til hun bliver god igen. - Altså, så jeg kan sove med Ever istedet for Harry gør. Det ville nok blive bedre for Ever og Harry. - Jeg ved ikke hvordan Harry har det nu eller hvad han tænker på og hvordan han føler, men én ting ved jeg. At han ikke har dårlig samvittighed, for han er kold og ligeglad. Han er sådan en type der er ligeglad med pigers følelser, om de bliver kede, såret, og alt muligt andet, kan det rende ham.

Nu sidder jeg og kritisere ham i mine tanker, men nej, jeg hader ham ikke. Jeg elsker ham, han er min bror. Jeg ønsker det bedste kommer til at ske for øjnene af ham, jeg var bare lidt ked af det ligenu, og det er det der får mig til at kritisere ham på den måde, fordi han var skyld i alt det fucking lort der nu var sket. Han var baggrundet på alt det pis.

Zayn havde sat Ever ind i taxaén og var gået ind selv ogs'.

Der gik ikke lang tid før den anden taxa også kom, både jeg, Liam, Louis, Janus og Eleanor havde gået ind og sat ogs' og var allerede på vej hjem til hotellet. - Spørg ikke hvordan vi kunne passe ind i bilen.

"Louis?" Jeg sad ved siden af Eleanor der sad ved siden af Louis.

"Mm...?" Fik Louis mumlet.

"Kan du ikke ringe til Harry når vi er nået til hotellet, så du kan sige at jeg sover med Ever, isedet for han gør. Så kan han sove med jer," Jeg kiggede på ham, men han kiggede bare ud af vinduet.

"Det kan jeg godt gøre, Niall," Han smilede til mig og kiggede derefter ud af vinduet igen.

Jeg lagde høretelefoner i øret og lagde så Titanic sangen - 'My Heart Will Go On' sangen på.(Prøv at læg sangen på, på Youtube og læs videre imens)

Jeg elskede at høre afslappende musik, når sådan noget som det her blev til virkelighed. Det her fik mig til at få kølet lidt af og kommet i min afslapningstid. Eller noget!

Jeg begyndte at tænke på da jeg var barn.. På min mor der altid var der for mig, men nu hvor jeg er berømt, har jeg fået et helt andet liv. Ikke at jeg hadede det, jeg elskede det. Og det bedste ved det hele er, at jeg selvfølgelig stadig kan være sammen med min mor når det er jeg vil. Men man har bare flere ting at tænke på.

Nu er det jo selvfølgelig ikke kun lige mad og mor jeg kunne tænke på.

Jeg kaldte det M+M tankegang.

Jeg synes det er sødt.

Sangen hjælper.

Se!

Jeg kom på andre tanker..

Indtil nu i hvert fald..

Gad vide hvordan Ever havde det nu.. Er hendes humør ændret? Irritere Zayn hende? Ej, det tror jeg ikke. Jeg stoler på Zayn. Han kan godt klare sådan nogle situationer, tror jeg.. Det er jeg sikker på. Han er min bro. En meget sød én. Han er der altid for mig. Jeg elsker ham. - Som en bror!

Jeg lukkede øjnene og lyttede til damen der sang den, samt melodien. Den er så afslappende.

Respekt for den der har lavet den. - Og den der synger den.

Jeg lyder piget, ikke? ._.

Jeg har lyst til mad, det ville sikkert få mig i bedre humør også!

 

***

 

Vi var endelig nået til hotellet. Chaufføren var virkelig langsom! Før jeg gik op til vores værelser, gik jeg ind i resturanten for at få nogle løgringe. Det gik egentlig meget hurtigt med de løgringe.

Nam!

Jeg valgte at tage trapperne da jeg ikke gad vente på at elevatoren skulle køre ned igen og tage sin tid til at åbne den lorte dør.

Da jeg gik op af trapperne som en ninja med løgringe, bankede jeg på Evers dør.

Og så ventede jeg ellers.

Vente.

Vente..

Vente...

Vente....

Og vente..

Ej, kom nu Ever..

Måske jeg skulle sige at det var Niall?

"Ever, det mig, Niall. Må jeg komme ind?"

"Kom ind," Fik hun endelig ud gennem hendes læber.

Hun lød meget ked af det. Såret på en eller anden måde.

"Jeg har hentet løgringe med til dig og mig.." Mumlede jeg og sad på sengekanten, hvor hun havde vendt ryggen til mig. Jeg så det ikke som noget negativt, hun var jo såret..

"Bar' spis dem selv Niall, ellers tak," Hendes stemme lød hæs, som om hun har grædt i en evighed. Det fik mig virkelig til at blive såret. Jeg lod være med at sige noget. Jeg ville på ingen måde irritere hende. Jeg fik kastet posen med løgringene i på natbordet, men uden at få det til at lyde som om jeg var sur eller irriteret, for det skulle Ever nødig tro jeg var.

"Hvorfor græder du?" Evers stemme var stadig hæs og meget skrøbelig.

Jeg tørrede hurtigt en tåre væk fra min kind der var slået sig til at finde vej ned ad min kind.

"Eeeej, nej, nej. Jeg græder ikke.." Jeg lød usikker i stemmen, det var der ingen tvivl om.

"Kom her.." Fik jeg tilføjet. Istedet for hun kom hen til mig, rykkede jeg hurtigt tættere på hende og fik begge mine arme til at vikle sig om hende. Det vildt hvor skrøbelig hun egentlig var. Sådan havde jeg aldrig set Ever.

Uden at tænke over det, lagde jeg min ene hånd i hendes og holdt den ind til mig. Den var kold, virkelig kold. Hun kiggede op på mig og fik mumlet ordene: "Du varm," Med hendes lille og skrøbelig stemme, idet hun snøftede og puttede sig mere ind til mig. Så sød som hun var.

Med den anden hånd, begyndte jeg aé hende på håret, idet døren til værelset åbnede.

Jeg havde slet ikke svært ved at tro og se hvem det var.

Selvfølgelig havde Louis glemt at ringe og sige det.

Jeg kunne mærke Evers hånd i min blive holdt hårdere. Hun følte sig utilpas og man kunne se svagheden i hendes øjne og den måde hun var på, var man ikke i tvivl om at hun var blevet såret og knækket indeni.

"Smut," Fik jeg sagt lidt for hårdt til Harry.

Han gjorde ikke hvad jeg bad ham om, men istedet for gik han ind. Han var kold, hans øjne var overvældet af had. Kun had.

Han åbnede skabet og begyndte at rode i det, derefter havde han noget tøj i hånden og begyndte at gå mod døren. Han åbnede den langsomt, og ligeså snart han var ude, smækkede han døren meget hårdt.

Det pissede mig fucking meget af at han opførte sig sådan. Idet mindste kunne kan undskylde for hende. Gøre et eller andet der fik hende til at vide at han var ked af det han gjorde. Ikke gøre det værre. Pigen var fucking bange for ham. Hun stramte grebet om min hånd. Jeg har så inderligt ondt af den pige. ÅhMyDiller.

"Jeg sover hos dig istedet for Harry gør," Hviskede jeg i hendes øre og smilede for mig selv.

Hun gav ikke et svar der kom ud af munden, men endte med at nikke.

Hun var så kær.

Så skrøbelig.

Lige til at kramme.

Som en søster...

"Jeg holder af dig, ved du godt det?.." Jeg fremstammede det nærmest. Det første gang jeg siger sådan noget til hende.. Men jeg vil bare gerne have hun ved jeg altid vil være med hende.

Hun nikkede bare igen som svar.

Bare jeg kunne vide hvad der foregik i hovedet på hende.

Hvad hun tænkte på og alt det..

 

Julies synsvinkel

 

Eleanor og jeg havde bestilt et værelse til os, så vi kunne blive her i en uge eller mere. Det ved vi ikke helt endnu.

Det der var sket for Harry og Ever tænkte jeg stadig på, af en vis grund. Han havde slået hende og lød så kold og hadefuld overfor hende. Man kunne se han hadede hende af hele hans hjerte.

Men gæt hvad?

Da jeg fjernede Niall fra Harry og valgte at tage sammen med Harry en tur, efter at have plaget ham, så var han fuld af sorg. Han var nede. Slet ikke som han plejede. Jeg kendte ham som den selvsikre, charmerende, sexede, stolte, smilende, glade, dejlige, lækre Harry. Men sådan var han ikke på stranden efter den episode. Han havde sagt jeg skulle blive sammen med de andre og at han ville være alene, men jeg havde sukket og plaget for meget, så han sagde at jeg godt måtte komme med ham.

Det hele blev indspillet igen og igen inde i mit hoved;

"Er du okay Harry?" Jeg lød bekymret og usikker. Han sagde ikke noget i nogle minutter, jeg valgte heller ikke at sige noget for ikke at være for irriterende, han havde trods alt sagt at jeg godt måtte komme med, så han skulle nødig fortryde.

"Jeg var en nar, var jeg ikke?.." Han mumlede det nærmest.

"Nej du var ikke. Det var hun. Hun kan ikke tillade sig at snakke sådan om din mor. Helt ærligt!" Sagde jeg ivrigt. Jeg prøvede at overbevise ham om at det var hendes skyld. Jeg kunne trods alt godt lide Harry. Endda siden vi var små. Jeg ville gerne splitte Ever og Harry ad, hvis de egentlig havde noget sammen. Hun skulle ikke få lov til at være hans pige. Det mig. Jeg ville være hans. Ikke hende.

"Hvorfor gik alle så imod mig?.." Han lød skrøbelig og ked. Jeg havde lyst til at holde ham i hånden og fortælle ham at det nok skulle gå. At de bare gjorde det for ikke at gøre hende ked, men endte med at gøre dig ked. Det kunne de ikke se, men jeg kunne godt. - Så det fortalte jeg ham.

"Er du sikker?.." Han standsede og kiggede mig i øjnene. Jeg kunne ikke se noget håb i hans øjne. Ikke som jeg plejede.. 

"Jeg er fuldstændig sikker. De indser det nok meget snart. Tro på mig," Jeg smilede og aede ham på ryggen.

Han så trist ud. Meget trist.

Så det jeg valgte at gøre, det jeg havde ventet længe på at gøre men aldrig havde haft modet til det, skete nu. Jeg tog mig sammen og rykkede tættere på ham og lod mine læber møde hans, lige idet han hurtigt bakker tilbage.

Jeg blev fornærmet, det kunne man tydeligt se.

"Undskyld Julie, men jeg kan ikke.." Han kiggede ned og så op igen.

Jeg lod være med at sige noget, jeg så bare skuffet ud.

"Hør, du er en sød pige.. Det er du virkelig, men jeg kan altså ikke," Han kiggede mig i øjnene.. De grønne dejlige øjne.

"Hvorfor?.." Det var ikke nemt at gemme det at jeg var skuffet.

"Jeg stoler på dig nok til at sige det her.." Han tog en pause og sukkede.

"Mm?.." Mumlede jeg.

"Der er noget over Ever der får mig til at.. føle jeg skal være der for hende. At jeg skal hjælpe hende. Noget der siger at jeg skal følge med hende uanset hvad. Hånd i hånd skal jeg hjælpe hende ad den lange vej. Jeg har aldrig følt sådan før. Og du kender mig Julie, du ved udmærket godt at jeg leger med pigers følelser, uden at tænke på hvordan de har det. Jeg plejer at være ligeglad. Jeg plejer at være sammen med en ny pige hverdag. En ny pige i min seng hver nat. Det ved du, ingen tvivl dér. Efter jeg har fået lavet dem, daffer jeg. Jeg lader dem tude og spise is mens jeg smiler og ruller ind igennem flere nye damer som jeg laver. En følelse får mig til at standse når det er Ever. Hun er speciel, hun er ikke som alle andre piger. Hun er helt sin egen. Som en engel, en der adskiller sig fra alle andre. En engel med sorte vinger og hvidt tøj, hvis du forstår?..

Han sukkede så og tilføjede; "Jeg elsker hende.."

Da alle de ord kom ud af hans mund, kunne jeg føle jeg skulle tude, spise is, gøre alt der kunne få mig til at komme over Harry.

Jeg skulle væk herfra.

"Lad os tage en taxa hjem nu," Sagde jeg koldt. Han fik ringet til en og så ventede vi ellers. Hele turen hjem sagde vi ikke et ord til hinanden.

Ordene blev indspillet igen og igen.

Han elsker hende.

 

------------------------------------------------------------------------------------------------

Dam Dam Dam!

Nå, der fik i også et langt kapitel!

Hvad synes i om Julie? Er det fair at hun prøvede og stadig ville adskille Ever og Harry fra hinanden?

Hvorfor tror i Harry stadig var kold overfor Ever da han kom tilbage? - Han elsker hende jo?

Tror i Ever ville savne Harry?

Eller ville hun have Niall til at bo med hende på hotellet hele ferien?

HUSK: Like! Det ville betyde virkelig meget!

Kom med jeres meninger og alt det! Hvad synes i der skulle ske .. osv?:-D<3

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...