It will rain - One Direction

Ever har altid sukket af sit liv, men efter den dag hvor One Direction dukker op i hendes forældres restaurant, Nandos, begynder tingene at udvikle sig.
Det har altid været Evers drøm at rejse til Paris, men hun har aldrig kunnet spare op til turen, men endelig indser hendes forældre at hun fortjener at rejse og nyde en tur alene.
Overraskende nok dukker One direction, og ikke nok med det, ændre Harry og Evers hadefulde blikke, til kærlige.
Hvad kommer der til at ske når Harrys Eks kæreste dukker op med Eleanor?
Men hvad gør Harry når han finder ud af at Ever er Louis' søster?
Hvad skal han stille op når han får følelser for hende?
Skal han opgive alt og lade alting ske af sig selv? Eller overtager hans følelser han krop og gør noget man slet ikke kan forvente af Harry?
Seksuelle udfordringer blander sig ind i turen og hvad mon sker når lystelserne tager over?
Både Harry og Ever forventede noget andet til denne tur, men det bliver en overraskelse for dem begge.
Written by Nadia Tutto.

27Likes
82Kommentarer
6283Visninger
AA

23. Try to leave me alone.

Vi kom ind i stuen og så menneskerne (Drengene og pigerne) på mobiler. Ikke en eneste kiggede op og så på os. De bemærkede os sikkert ikke. Jeg kiggede på Harry som smilede og greb hårdere fat om min hånd.

"Fine skulpturer," Lød det fra Harry der kiggede imod dem, og først dér reagerede de og kiggede hen på os.

"Er i blevet kærester?!" Niall sprang op og spurtede hen til os, hvorefter han stod spændt og betragtede os. Hånd i hånd. Jeg kiggede bare på Niall, hvorefter jeg rettede mit blik mod Harry.

"Nej," Lød det endeligt fra Harry. Han slap min hånd og gjorde et vink, et tegn på at jeg skulle følge med. Han sad på en en-persons-sofa, som jeg kalder den. Jeg gik lige forbi ham for at sidde ned ved siden af Zayn, men han trak hurtigt i min arm og jeg dumpede ned på hans skød.

"Mh," Kom det ud af ham.

"Stønner du Harry?" Sagde jeg overrasket og med et drillende smil.

"Haha, meget morsomt," Sagde han og kildede mig i siden. Jeg kunne mærke en vibrerende følelse og troede så at det var hans hænder mod min krop, men troen sluttede da han sagde at min mobil vibrerede. Jeg stak hånden ned i lommen og fiskede min mobil op. Jeg fik hurtigt et smil på læben. Det var veninden, maiiiiin. Jeg har venner, tihi. Ej, ok! Selvfølgelig har jeg da det? Tsh!

'Hva' så tøsen, hygger du dig?' Stod der. - 'Meget. Jeg har mange ting jeg skal fortælle dig når jeg rejser hjem igen.' Jeg trykkede send og betragtede mit baggrundsbillede. Det var et billede af mig og Chris Brown. Ja, jeg har mødt ham før! Til en af hans koncerter. Det var virkelig federen.

Der lød en lyd fra min mobil og straks låste jeg den op og før jeg nåede af det, hev Harry min mobil så den endte i hans hånd.

"Stop Harry," Jeg grinede og rak ud efter min mobil, men til mit store uheld, var heldet ikke med mig, så jeg dumpede ned på gulvet og endte med at ligne en hund der hopper efter hundekiks. Det ikk' særlig sjovt, vel?

Nej.

Samme tanke.

Godt.

"Harry, giv mig min mobil," Jeg bad til og rak min hånd ud for at tage den, men han hev den bare til sig og ville se på mine beskeder. Hvilket var privat, så det pissede mig sku' lidt af.

"Harry, giv mig den nu," Vrissede jeg. Men ja, han smilede bare og gad ikke høre et ord af det jeg sagde, så det blev ikke til en glad Ever, nej. Den dreng ville gerne se den dårlige side af mig.

"Harry!" Vrissede jeg igen.

"Harry, giv hende hendes mobil, nu," Lød det fra Louis der kiggede hen på Harry. Harry fjernede sit blik fra mig og kiggede så på Louis der så seriøs ud.

"Hvorfor skal du blande dig?" Spurgte Harry og løftede et øjenbryn.

"Fordi jeg er hendes bror," Svarede Louis og fastholdt sit blik på Harry.

"Det stadig en ting mellem mig og Ever, så bland dig udenom, tak,"

"Hold nu o-" - "Giv hende hendes fucking mobil telefon, du har intet at lave med den," Louis rejste sig op og gik hen mod Harry der også rejste sig op.

Uuuuh, bitchfight, huh?

"Drenge, stop så," Zayn rejste sig op og holdt omkring Louis håndled.

"Gå væk, Zayn," Ok, han lød meget sur.

"Hvorfor skal du være så træls?" Harry smed min mobil på sofaen og gik tættere på Louis, så de stod, maybe en cm fra hinanden?

Ja.

Det må det nok være.

"Louis, bare drop det," Nåede jeg lige at sige før han skubbede Harry, så han dumpede ned i sofaen. Harry kiggede rundt på os alle og knyttede sin næve. "Harry, stop!" Råbte Liam og trådte til, men nej, det nåede han ikke.

Bitchfighten var begyndt.

Og min mobil startede det hele.

Hvorfor skal den ogs' være så hemmelighedsfuld?

Den burde lukke det ud som mig. Ej ok.

"Du fucking irriterende man. Ligesiden du fandt ud af at Ever var din søster, har du ikke gjort andet end at kramse på hende. Du har ikk' tænkt på andet end hende. Jeg mener, kig lige på Eleanor, har du set hvor ked af det hun er? Hvad sker der for dig. Du plejede at elske mig og behandle mig som den bror du ikke har, lige fucking omvendt igen!" Råbte Harry og skubbede hårdt til Louis. Jeg kunne mærke skyldfølelse. Det mig det handlede om. Ikke min mobil. Det var mig der var skyld i det hele..

"Harry, undskyld.." Mumlede jeg. Og selvom det kun var en mumlen, så hørte alle det. Alle og enhver der sad her i denne fucking stue. Jeg kiggede ned og kunne mærke tårer i øjnene.

"Gør mig sur, irriter' mig, svin mig til, men du skal fucking fandme ikke gøre min søster ked!" Råbte Louis og fyrrede den flad, som Harry fortjente på nogle sider. Tro det eller ej, så stod alle chokerede og kiggede på Harry. Og Louis. Men mest Harry.

"Det var sådan du ville have det, ikke?" Harry kiggede på mig. Mit hjerte bankede hårdere end nogensinde før. Jeg rejste mig op, tog min mobil og var på vej ud, selvom der blev råbt efter mig. Det her var min skyld, ikke Louis', ikke Harrys, ikke nogle andre. Det var mig. Mig der var grunden til at de kom op og slås, mig der var grunden til ødelæggelsen af ferien. Både min, og deres. Jeg hader at stå i sådan en situation, som den her. Jeg åbnede døren og smækkede den efter mig. Tårene pressede ud af mig. Jeg satte mig på gangen og samlede mine ben, hvorefter jeg slog mig til at tude. Eller, bare at lade tårene have frit løb. Jeg kunne ikke åbne min fucking dør, fordi mine nøgler lå inde hos dem og jeg ville ikke derind igen. Døren til drengenes rum blev flået op. Det var Julie. Fucking hate that girl.

"Hér," Hun kastede mine nøgler på gulvet ved siden af mig. Hvordan kan denne pige ikke have noget hjerte? HVORDAN? Hun lukkede døren og stod der mens hun gav mig elevatorblikket. Just tell me why? - Igen blev døren flået op og da jeg rettede blikket mod personen med de krøllede lokker, sank mit humør til bunds. WHY?

"Julie, skrid. Nu," Harry lød stadig sur. - Vent, hvorfor sagde han det til hans elskede?

"Hvorfor skulle jeg?" Spurgte hun med hendes irriterende skrigende pigestemme.

"Fuck nu af, din billige luder, okay?!" Råbte Harry og holdt om hendes arm.

"Jeg ved netop at du kun ville irritere hende," Tilføjede han, hvorefter han skubbede hende ind til drengene og lukkede døren. Og jeg mener, lukkede døren, som i at han lukkede døren og blev ude på gangen med mig. Jeg kiggede stadig tavst og fuld af sorg, med blikket rettet mod ham. Ligenu, kunne jeg ikke føle noget, med en undtagelse. Had, kunne jeg føle. Nej, ikke mig. Men at han hadede mig.

"Ever, undskyld," Var det første der kom ud af ham.

"Det var slet ikke m-" - "Gå,"

"Hør nu på mig," Bedede han til.

"Hvorfor skulle jeg gøre det? Ville du nedgøre mig igen? Ville du kaste alt muligt lort i hovedet på mig igen? Ville du ødelægge mig? Hvad ville du? Hvad kan gøre bedre ved at du snakker med mig? Intet," Vrissede jeg.

"Me-" - "Gå, Harry, lad mig være," Jeg kiggede håbfuldt og bad til at han gik. En ting kunne jeg se i hans øjne. Det var sorg. Det var ulykkelighed og jeg kunne mærke at han var nede, ligesom jeg var. Jeg havde på en måde lyst til at lade ham blive her og fortælle mig hvad det er han ville fortælle mig. Lade ham give mig den varme han giver mig. Han åbnede sin mund for at sige noget, men jeg rejste mig op og afbrød ham. Jeg gik over til min dør og fik nøglen i og drejede så. Jeg kiggede en sidste gang tilbage og så at en tåre bandede ned ad hans kind, men jeg ignorerede det og gik ind, hvorefter jeg hurtigt låste min dør.

 

-----------------------------------------------------------------------------------

Undskyld, det var kort, men der kommer et kapitel mere imorgen. Grunden til jeg ikke kunne gøre det langt, er fordi min venindes moster er død, og jeg må være der for hende.. Håber i overlever.

Tak fordi i l;ser!

Husk at like! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...