It will rain - One Direction

Ever har altid sukket af sit liv, men efter den dag hvor One Direction dukker op i hendes forældres restaurant, Nandos, begynder tingene at udvikle sig.
Det har altid været Evers drøm at rejse til Paris, men hun har aldrig kunnet spare op til turen, men endelig indser hendes forældre at hun fortjener at rejse og nyde en tur alene.
Overraskende nok dukker One direction, og ikke nok med det, ændre Harry og Evers hadefulde blikke, til kærlige.
Hvad kommer der til at ske når Harrys Eks kæreste dukker op med Eleanor?
Men hvad gør Harry når han finder ud af at Ever er Louis' søster?
Hvad skal han stille op når han får følelser for hende?
Skal han opgive alt og lade alting ske af sig selv? Eller overtager hans følelser han krop og gør noget man slet ikke kan forvente af Harry?
Seksuelle udfordringer blander sig ind i turen og hvad mon sker når lystelserne tager over?
Både Harry og Ever forventede noget andet til denne tur, men det bliver en overraskelse for dem begge.
Written by Nadia Tutto.

27Likes
82Kommentarer
6266Visninger
AA

7. This could not be the truth?

 

Harry gav mig sin jakke så jeg kunne skjule mine bolde som godt kan lide at blive set. Selvom han faktisk så folk glo og det samme gjorde han, i flere sekunder, før han gav mig jakken.    

 

Vi styrtede ud af flyet og ind på dametoilettet. Eller jeg gik ind, de ventede bare lige udenfor. Jeg fik åbnet min kuffert og taget en hvid skjorte op og tog den så på. Jeg var ret ligeglad med om den passede til tøjet eller ej, selvom den faktisk gjorde. Anyways. Jeg skulle bare have noget på og glemme det der skete. Glemme at Harry så min overkrop. Meget af det i hvert fald. Det skulle slet ikke ske. Jeg lynede min kuffert og gik så ud til de andre. Fik kastet jakken over til Harry som blinkede med det ene øje. Sikkert bare for at irritere. Jeg puffede til ham og sendte ham et irriteret blik, mens jeg luntede over til Niall som var et par meter foran os.    

 

"Flot bh, forresten!" Halvråbte Zayn mens Harry fløjtede. Niall begyndte at smågrine og stoppede hurtigt da jeg så på ham.    

 

"Undskyld," Sagde han og gav mig hundeøjnene i et par sekunder.     

 

Vi kom endeligt ud af lufthavnen og jeg kiggede over på den lange taxarække. Hvilken mon jeg skulle tage? Det kom ikke som en overraskelse da Harry kom hen til mig.    

 

"Nå. Smutter du så bare?" Spurgte han og kiggede på mig og min krop, som om han var igang med at studere den og se om der var småfejl ved mig. Ellers er det bare mine tanker der altid når så langt. Whatever.    

 

"Øh, ja? Har du tænkt dig at sove på gaden?" Spurgte jeg ham og sendte et falskt smil, som for at irritere ham for det han irriterede mig med tidligere. Han smilede bare og gik over til drengene. Lige da jeg skulle til at åbne døren til taxaen for at sidde, fik jeg øje på en brunhåret dreng, så jeg bakkede hurtigt tilbage igen, hvor han vinkede mig ind. Jeg må indrømme jeg blev lidt skræmt, men jeg åbnede så døren og satte mig ind.    

 

"Det okay. Du kan bare sige hvor du skal hen først," Sagde han og sendte et forførende smil. Lækker som han var, med blålige øjne og et glimt i hvert øje der fik en hver person til at stirre uden man rigtig opdagede det. Jeg studerede ham fra top til tå. Han var de omkring 1,85 centimeter høj.    

 

"Le Burgundy Paris, tak," Fik jeg sagt. Var ret så sikker på det ikke var helt sådan man udtalte det, men jeg prøvede i hvert fald.    

 

"Fedt, der skal jeg også hen. Så du kan bare sætte os af på samme sted," Fik drenge sagt til Taxamanden.    

 

"Jeg hedder forresten Julian," Sagde drengen igen og sendte mig et sødt smil. Jeg nikkede bare. Det var ret afvisende, men jeg kunne vel ikke gøre andet? Eller jo, men jeg orkede bare ikke at starte en samtale nu og her. Det kunne jeg når vi var steget af denne her lorte taxa.    

 

"Og du hedder?" Lød det fra ham igen.    

 

"Ever.. Ever Tomlinson," Sagde jeg og smilede.    

 

***    

 

Endelig var vi nået der. Jeg steg af af den ene side og han åbnede døren fra den anden side og kom over til mig. Vi havde faktisk snakket ret meget i taxaen.    

 

"Kommer du?" Spurgte han og begyndte at gå langsomt fremad indtil han så jeg var begyndt at følge ham. Jeg begyndte at tænke tilbage til det der skete i flyet. Det med min bluse der bare lige havde lyst til at hænge lidt ud og valgte at gøre det på den måde så jeg blev nød til at smide den væk. Fedt man.    

 

"To værelser," Lød det fra Julian, da det endelig blev vores tur. Hun begyndte at skrive nogle ting ind på hendes computer og spurgte om vores navne.    

 

"Ja," Sagde hun bare og rakte os nøglerne hvor dørnumrene stod på.    

 

"301. Hvad fik du?" Spurgte han mig.    

 

"304," Det var nu ikke overraskende. Fedt nok med en sød nabo. Det her skulle nok blive sjovt. Jeg smilede for mig selv og traskede igennem den lange gang og op ad de lange trapper istedet for at bruge hjernen og tage elevatoren. BLING, lød det fra den.    

 

"Hvorfor kom du ikke med?" Spurgte Julian der kom ud fra elevatoren.    

 

"Jeg var for optaget af glæde," Sagde jeg og smågrinede af mine egne ord og dumhed.    

 

***    

 

Jeg fik lagt min kuffert i et hjørne. Jeg orkede ikke rigtigt at lægge dem ind i skabet som lå fint i et andet hjørne lidt overfor sengen. Istedet for valgte jeg at tage et bad. Eller ikke, det havde jeg gjort før jeg rejste. Jeg gik over til vinduet hvor en fucking dejlig udsigt strålede igennem mine øjne. Jeg følte mig som en prinsesse i et slot. Min mave rumlede, jeg havde ikke fået noget at spise siden jeg tog afsted, så jeg valgte at smutte ned og se hvad de havde. Selvom de havde roomservice, så ville jeg bare hellere ned selv, så kunne jeg ogs få noget luft.    

 

Jeg gik ned af de lange trapper. Ha! Nix. Det gjorde jeg ikke. Jeg tog nemlig elevatoren denne her gang. BLING, lød det. Og da jeg trådte ud stødte jeg ind i en person hvor jeg så faldte. Hvor mange gange har jeg ikke faldet idag? Holy shit..     "Se dig dog for," Sagde jeg surt og kom på benene.    

 

"Så klodset som du nu er," Sagde en stemme. Ja, det var Harry. typisk. Hvorfor var de nu her? Altså, hvorfor skulle jeg absolut møde dem overalt? Godt nok tog de på turné, men hallo?    

 

"Det burde du sige til dig selv, krølle," Sagde jeg og puffede til ham.    

 

"Jeg var da ikke ved at tabe min bh?" Sagde han og spruttede af grin. Gud hvor jeg hadede ham ligenu.    

 

"'Hej drenge," Sagde jeg til de andre og smuttede forbi dem og hen til restauranten der lå et par meter væk fra receptionen.      

 

Harrys Synsvinkel      

 

Af alle de piger der nu kunne være i verdenen, stødte jeg ind i den samme. Hvorfor? Jeg plejer virkelig ikke at tænke på sådan nogle ting, men det gik mig virkelig på. Hvem var hun? Hvorfor bliver hun ved med at dukke op for øjnene af mig? Hvorfor minder hun mig om en person jeg står så tæt ved? Hun minder mig om én, men jeg kan bare ikke få det afklaret. Måske var det mig? Seriøst, mit hovedet bomber snart af så mange spørgsmål der ikke kunne besvares. Jeg burde ikke tænke for meget. Jeg burde lægge alt i glemmekassen og begynde på min ferie. Nu hvor jeg ikke skal optræde og alt det, så kunne jeg da i det mindste tænke på noget andet og gøre lidt mere ud af min ferie. Det var i hvert fald det drengene og jeg planlagde. Det skulle være en drengetur, uden alle de skrigende fans der bad om autografer og billeder. Selvom det var dem der fik smilet frem på mine læber hver morgen, så ville det være fedt at få kølet lidt af.    

 

Jeg kunne nu høre en lyd komme fra den gang vi skulle bo i. Eller gangen hvor mit værelse lå.    

 

"Ever!" Kom det ud af en dreng der bankede på en dør. Jeg valgte at ignorere det. Men lige hvor han vendte sig om for at gå, kom Ever overraskende nok.    

 

"Hej. Hvor har du været?" Spurgte drengen Ever.    

 

"Ned og æde. Jeg har ikke fået noget at spise siden turen," Sagde hun til ham, mens hun kiggede over på mig i nogle sekunder.    

 

"Fedt nok, Tomlinson," Lød det igen fra drenge. Ever grinede af det han sagde.    

 

Tomlinson?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...