It will rain - One Direction

Ever har altid sukket af sit liv, men efter den dag hvor One Direction dukker op i hendes forældres restaurant, Nandos, begynder tingene at udvikle sig.
Det har altid været Evers drøm at rejse til Paris, men hun har aldrig kunnet spare op til turen, men endelig indser hendes forældre at hun fortjener at rejse og nyde en tur alene.
Overraskende nok dukker One direction, og ikke nok med det, ændre Harry og Evers hadefulde blikke, til kærlige.
Hvad kommer der til at ske når Harrys Eks kæreste dukker op med Eleanor?
Men hvad gør Harry når han finder ud af at Ever er Louis' søster?
Hvad skal han stille op når han får følelser for hende?
Skal han opgive alt og lade alting ske af sig selv? Eller overtager hans følelser han krop og gør noget man slet ikke kan forvente af Harry?
Seksuelle udfordringer blander sig ind i turen og hvad mon sker når lystelserne tager over?
Både Harry og Ever forventede noget andet til denne tur, men det bliver en overraskelse for dem begge.
Written by Nadia Tutto.

27Likes
82Kommentarer
6269Visninger
AA

21. Tell me.

"Hvornår skal i lave koncerter igen?" Spurgte jeg og kiggede på Louis der havde sine arme om mig.

"Hmm.. Efter ferien," Han så lidt forvirret ud.

"Ja," Sagde Liam og smilede til mig. Hallo, Liam. Ikk' flirt! - Just kidding. Bar' flirt.<33

"Hvorfor?" Spurgte Niall og kiggede nysgerrigt på mig. Well, fordi jeg har tænkt mig at komme med en pistol og skyde jer ned.

"Jeg spørger bare, af den samme grund som din," Sagde jeg og blinkede med det ene øje. Han endte bare med at grine af mig og fortælle mig hvor sej jeg var - Og stadig er. Ej, ok. Men i mit hoved, foregik det sådan! Jeg kiggede over på Harry der smilede til Julie. Hvad sagde jeg? Han kan ikke lide mig, så hvorfor tro på det?

Tard.

"Du jo altid nysgerrig, Ever," Kom det fra Louis der begyndte at kilde mig lidt i siden.

"Stooooooop. Hader at blive kildet," Sagde jeg og kildede ham lidt igen. Eat that.

"Elsker at drille," Han grinede kort og så på Eleanor der hele tiden kiggede på os. Det bemærkede jeg for noget tid siden. Mon hvorfor? Ej, okay. Jeg ved det godt. Jeg har stjålet Louis fra hende, og hvad så? Tud altså. Det min bror, og jeg har aldrig vidst det. Det burde hun forstå. Så altså, jeg kan ikke rigtig gøre noget ved det, når der intet problem er. Hvis hun har et, kan hun selv løse det.

"Ever?" Louis kiggede på mig og strøg mig over håret.

"Jaaaa?" 

"Jeg elsker dig," Ej, nuuuurh! Hvor du bare dejlig, min skat! Jeg gloede op på ham, nu hvor jeg lå på hans lår. Jeg rejste mig fra ham og sad normalt ved siden af ham på sofaen hvor af jeg gav ham et kæmpe kram og et kys på kinden.

"Jeg elsker ogs' dig," Mumlede jeg og smilede. Tænk at have sådan en dejlig bror? Ja! I må gerne misunde mig.

"Nurh!" Råbte Niall og kiggede på os. Både Louis og jeg begyndte at grine i det tidspunkt Niall råbte. Jeg så Harry kiggede på os et øjeblik og kiggede væk mod Julie igen. De snakkede ikke, de gloede bare på hinanden. Eller, det gør de i hvert fald ikke ligenu. Og hvorfor tænker jeg på det?

Nå!

Back to the real world.

"Ever, må jeg snakke med dig et øjeblik?" Lød det fra Harry der først vendte sit blik mod mig da han havde spurgt om det. Særhed. Trust me.

"Hvorfor?" Lidt irriterende har man da lov at være? Han svarede ikke på mit spørgsmål, men stod op og gik hen mod gangen.

Lyseslukker.

Legen skal ikke ende nu og her!

Jeg rejste mig op og gik hen til ham. Han lukkede døren og vendte sig om mod mig.

"Hvad er der galt med dig?" Var det eneste han spurgte om.

"Hvad mener du?" Denne her gang, var det ikke for at være irriterende, men jeg var forvirret, ok?

"Du ved udmærket godt hvad jeg mener," Sagde han koldt og gloede bare på mig. Og ikke med et kærligt blik, men et meget hårdt. Lidt lige som om jeg havde dræbt en af hans nærmeste.

"Hvis jeg vidste det, ville jeg ikke spørger," Mon der var lidt irritation i det? - Ja!

Jeg er sød, hihi.

"Ever, tag dig forhelvede sammen og opfør dig som en på din egen alder," Sagde han irriteret.

"Hvorfor siger du det ikke til dig selv? Det er da ikke mig der fortæller at jeg elsker dig det ene øjeblik, og fucker det op det andet, ved at lade som om du slet ikke kender mig og slet ikke ville kendes ved mig," Det havde jeg lige brug for at komme ud med. For at være ærlig, så mente jeg det og jeg har undret mig over det.

Spasser tard.

Tænk han fik mig til at tænke over det!

"Det har jeg jo ikke gjort?" Han så forvirret på mig.

"Hør Styles, hvis du har tænkt dig at spille little-mac-jeg-ved-ikke-noget, så skrider jeg," Sagde jeg koldt og irriteret.

Don't mess, bitch, don't.

"Slap af," Sagde han og kiggede ned i gulvet, hvorefter han rettede blikket mod mig igen og sagde;

"Hvorfor gik du hen til Zayn igen? Jeg sagde du ikke skulle,"

"Er det din fucking latterlige grund til du har opført dig sådan? For det første, hvordan kan du i fucking helvede tillade dig at sige sådan noget? det andet, du skal ikke spille far overfor mig. Du bestemmer kræftlortme ikke over mig, ok?" Nu var jeg begyndt at blive sur. Han pisser mig sku' af.

"Hvis du forhelvede har den holdning, så hvorfor sagde du ja? Hvorfor kaldte du dig selv for min?" Vrissede han og kiggede surt.

Hm, hvordan skal jeg forklare det? Skal jeg fucking sige at du var tiltrækkende, lækker, dejlig, sød og mega sexet? Nej, det kan jeg ikke.

Og det var først gået op for mig at jeg rent faktisk sagde det højt.

Jeg kunne se et smil spille sig på Harrys mundvige.

"Du skør, Ever," Han smilede endnu større. Nuuuurh! Og hvorfor synes jeg at det er sødt? Og hvorfor bliver jeg varm i kroppen? Og hvorfor bliver jeg ligepludselig nervøs? Can somebody tell me why? Just anybody?

"Du ka' li' det," Sagde jeg og prøvede at lade være med at smile, men det virkede ikke, jeg smilede. Faktisk, ligeså stort som han gjorde.

"Mm," Hviskede han i mit øre, da han kom tættere på mig. Jeg hev fat i hans t-shirt og trak ham meget tættere på mig, hvorefter jeg lagde hænderne om hans nakke og trak ham ind i et kys. Og ved i hvad? - Nej, det gør i ikke. Kysset var ikke som de andre gange. Det her, var mere varmt. Det var dejligt. I hvert fald, dejligere. Der var noget i det, som jeg ikke kunne finde ud af hvad var. JUST SOMEBODY?

Han trak sig pludselig væk fra kysset og trak mig ind i et kram. Jeg lagde hovedet på hans bryst og lukkede mine øjne. Hvorfor har jeg en tanke om at stå sådan her forevigt? Med Harrys arme om mig? Come oooooooon, fortæl mig det lige!

"Jeg tror vi hellere må gå ind igen.." Mumlede jeg lidt for lavt, men jeg er ret sikker på at Harry både hørt det og forstod det.

"Lad os hellere det," Han smilede kort til mig og tog min hånd. Uden at tænke over det, var jeg ret ligeglad med om de andre skulle se os i hænder. Livet var jo fuld af overraskelser, ikke?

 

----------------------------------------------------------------------------------------

Jeg undskylder virkelig meget, både fordi det tog lang tid før jeg publicerede det og fordi det er kort. Men jeg har haft virkelig travlt, håber ikke at i blev sureeeeeee.. eller noget!

Igen, undskyld, undskyld, undskyld!

Er virkelig ked af det.

Jeg lover jer, at næste kapitel bliver længere og mere spændende.

Tusind tak! - Husk at like!<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...