It will rain - One Direction

Ever har altid sukket af sit liv, men efter den dag hvor One Direction dukker op i hendes forældres restaurant, Nandos, begynder tingene at udvikle sig.
Det har altid været Evers drøm at rejse til Paris, men hun har aldrig kunnet spare op til turen, men endelig indser hendes forældre at hun fortjener at rejse og nyde en tur alene.
Overraskende nok dukker One direction, og ikke nok med det, ændre Harry og Evers hadefulde blikke, til kærlige.
Hvad kommer der til at ske når Harrys Eks kæreste dukker op med Eleanor?
Men hvad gør Harry når han finder ud af at Ever er Louis' søster?
Hvad skal han stille op når han får følelser for hende?
Skal han opgive alt og lade alting ske af sig selv? Eller overtager hans følelser han krop og gør noget man slet ikke kan forvente af Harry?
Seksuelle udfordringer blander sig ind i turen og hvad mon sker når lystelserne tager over?
Både Harry og Ever forventede noget andet til denne tur, men det bliver en overraskelse for dem begge.
Written by Nadia Tutto.

27Likes
82Kommentarer
6284Visninger
AA

2. One Irritation.

 

Den lyshårede kiggede op og svarede; "Kan vi ikke lige få menukort, så vi kan se hvad i har?"    

 

Måske var det derfor han farvede håret blond. Han var blondie.    

 

"De ligger på bordet," svarede jeg og himlede med øjnene. "Har i gulerødder?" spurgte en af drengene, som havde en stribet bluse på. Han så sød ud, og så hvidt som jeg ved, så er han den ældste af dem. Den lyshårede havde nu menukortet i hånden og bladrede igennem, mens hans læber formede en bue og var næsten ved at savle.    

 

"Ever?" lød det fra den krøllede. "Hov! Hvad? Hvordan kender du mit navn?"    

 

Okay, det lykkedes mig ikke at holde op med at ligne en kikset servitrice.    

 

"Det står på dit forklæde," Sagde han og grinede. Wow, allerede dér begyndte han at komme mig på nerverne, men ikke fordi han svarede mig, bare den måde han grinte på. en irriterende måde. Jeg ville kunne se det, hvis det bare var mig der så negativt på det, men nej, det var det altså ikke. Kender i ham fra det søde liv til søs, som spiller wody? Ja, ham. Den krøllede og ham kunne lave en reklame der hed; Nu kan du også bære dine ting ved hjælp af dit hår. Selvom det lød ondsvagt, kunne det være sjovt.    

 

Og så videre. "Okay," svarede jeg. "Kan du anbefale noget?" Spurgte ham, som jeg helt klart kan huske hvad hed; Zayn. Zayn Malik. Jeg synes han er den lækreste af dem alle.    

 

"Nej, jeg har ikke nogen favorit. Desuden laver jeg min egen mad, alt herhenne gør en så tyk," Svarede jeg og lod mit blik falde ned henover Zayn. "Er det ikke meningen du skal få os til at købe noget, istedet for at få os til at fortryde?" kom det ud af fra ham den krøllede.    

 

Forresten! Jeg kan godt huske hvad han hed, jeg kan bare bedre lide det navn jeg har givet ham.    

 

"Hvis du ville spise her, så gør det, hvis du ikke ville, kan du pakke sammen og smutte," sagde jeg og himlede med øjnene. Det her burde være nok, jeg er ikke kommet for at sniksnakke med krøllehovedet dér.    

 

"Jaja, slap af, jeg spurgte bare, flabheden selv," Svarede han mig igen.    

 

Okay, jeg havde så meget lyst til at kyle et glas efter ham, men det kunne jeg selvfølgelig ikke gøre.    

 

"Skal i bestille eller hvad?" Spurgte jeg utålmodigt. "Ja!" råbte den lyshårede, også bare kaldt Naill. "Jeg vil gerne have løgringe, en hamburger, fritter, og en kage til dessert," Sagde han hurtigt igen. Min mund formede et O da jeg var ved at sige noget, indtil han afbrød mig og sagde hurtigt; "Og en stor cola med også!". Jeg skrev det ned og kiggede så på de andre fire, der kiggede ned på deres menukort. "Jeg ville gerne have løgringe, en potion fritter og en mellem cola," Udtalte Liam. Og igen skrev jeg det ned. "Det samme," Sagde Zayn. "Kogt gulerød og en pizza," - "Uh, og en mellem cola til også," Sagde Louis. Jeg smilede falsk, da min mor kiggede henover det bord jeg var igang med at tage bestillinger fra, hvilket var krøllehovedet og de fire andre fra bandet.    

 

"Husk nu at være sød," Sagde min mor, da jeg gik forbi hende i køkkenet.    

 

Være sød? Får man overhovedet noget til gengæld af de popstjerner? Nej.    

 

"Jaja, okay," Svarede jeg hende, kun for at få det overstået og for at gemme snakken til senere. Hun smilede og puffede til mig, mens hun var på vej ud og tage flere bestillinger.    

 

Jeg havde hurtigt leveret papiret med bestillingerne til min far, så han kunne ordne det og gøre maden klar. Imens han gjorde maden klar, gik jeg hen med drinksene.    

 

"Maden får i om lidt," Sagde jeg. Harry kiggede på mig, som om han studerede min krop. Louis kiggede bare og smilede, og det samme med Niall, Zayn og Liam.    

 

"Ever.." Lød det fra Niall. "Hvad er der?" Spurgte jeg og kiggede underligt på ham. "Jeg har bare aldrig hørt det navn før. Men det heller ikke for at være ond, det faktisk pænt," Han kiggede mig lige ind i øjnene, og det samme gjorde jeg. Ja, selvfølgelig i hans, ikke mine, det kan man heller ikke. Det ville være sejt hvis man kunne. Og altså, uden et spejl, eller noget man kan kigge på for at se sig selv.    

 

Jeg valgte at ignorere hans spørgsmål, og stille et andet for at være lidt høflig, de skal jo nødig tro at jeg er en totalt snotdum forkælet unge. "Er i ikke bange for en masse unge overfalder jer ligepludselig?" Spurgte jeg og faktisk så jeg interesseret ud. "Nej, vi har vores boodyguards udenfor, så det er ikke noget problem. De holder desuden også lavt profil som os, ellers ville det ende med at vi ikke kunne komme nogle steder hen," sagde Liam og smilede. Han så faktisk ret sød ud, jeg elskede hans smil, det gav en dejlig følelse indeni. Jeg gengældte hans smil, da jeg ikke vidste hvad jeg skulle sige.    

 

"Ever!" kaldte min mor efter mig. "Ups," Sagde jeg hurtigt og marcherede ligeud til køkkenet. Mens Niall bare grinede. Det gjorde han næsten under hele samtalen.    

 

Efter fem minutter, kom jeg gående med deres mad. Niall rakte ud efter sine løjringe og begyndte ellers at æde dem, mens de andre bare lagde deres på bordet og begyndte stille og roligt at spise. "Ville du ikke selv have noget?" Spurgte Zayn. Oh my gosh! Han havde bare de pæneste øjne! med et lyst glimt. De fik en til at stirre uden man opdagede det, og selvfølgelig skulle jeg også lige komme til at gøre det. "Nejtak, du. Jeg er ikke sulten,"    

 

Min mobil ringede, det var Elexis, min bedsteveninde. Jeg begyndte at gå hen mod trapperne ved siden af køkkenet. Jeg gik op ad dem og gik ind i stuen, dumpede mig selv i sofaen og tændte for tv'et.    

 

"Er det så hvad du gør, hvergang du tager imod en bestilling?"    

 

Jeg vendte mig om, og der stod Harry.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...