It will rain - One Direction

Ever har altid sukket af sit liv, men efter den dag hvor One Direction dukker op i hendes forældres restaurant, Nandos, begynder tingene at udvikle sig.
Det har altid været Evers drøm at rejse til Paris, men hun har aldrig kunnet spare op til turen, men endelig indser hendes forældre at hun fortjener at rejse og nyde en tur alene.
Overraskende nok dukker One direction, og ikke nok med det, ændre Harry og Evers hadefulde blikke, til kærlige.
Hvad kommer der til at ske når Harrys Eks kæreste dukker op med Eleanor?
Men hvad gør Harry når han finder ud af at Ever er Louis' søster?
Hvad skal han stille op når han får følelser for hende?
Skal han opgive alt og lade alting ske af sig selv? Eller overtager hans følelser han krop og gør noget man slet ikke kan forvente af Harry?
Seksuelle udfordringer blander sig ind i turen og hvad mon sker når lystelserne tager over?
Både Harry og Ever forventede noget andet til denne tur, men det bliver en overraskelse for dem begge.
Written by Nadia Tutto.

27Likes
82Kommentarer
6285Visninger
AA

4. Meeting the feeling

 

"Ever!" - "EVER!" Blev der råbt af mig. Jeg åbnede mine øjne, for at se hvem det var. OhGod. Det var Elexis.

 

Fuuuuck, jeg havde helt glemt hende.

 

"Kom så i en fart! Jeg sagde du skulle gøre dig klar, din dejlige gris," Sagde hun igen, mens hun hev i mig. "Okay Okay, jeg er oppe!" Halvråbte jeg så hun kunne give slip på mig. Jeg hader virkelig når folk hiver i mig. Både fordi jeg engang blev hevet ned ad trappen, hvor jeg faldt og endte på hospitalet i to døgn.

 

Jeg hoppede af sengen og åbnede mit store hvide skab. Overvejede om jeg skulle have mine blålige bukser med guldknapper på hver sin side og en hvid bluse. Ja, det gjorde jeg så.

 

"Du må meget gerne kigge væk, så jeg kan få skiftet," Sagde jeg og grinede. "Okay, men skynd dig. Jeg går ned til dine forældre og får mig en milkshake!" Svarede hun og styrtede afsted. Jeg fik kuldegysninger ved tanken; Milkshake. Jeg hader dem virkelig, de smager generalt bare klamt. Det efter min smag.

 

Jeg hoppede hurtigt i tøjet og var ellers på vej ned af trapperne, da jeg gik ind og børstede mine tænder. Jeg tog selvfølgelig også penge med for en sikkerslikker skyld! Selvom det ikke var mig der skulle shoppe, så tog jeg ellers altid penge med. Hvem gjorde ikke det?

 

Vi cyklede ned til den nærmeste shoppingcenter og låste ellers cyklerne. Elexis småløb hen til Only og begyndte med at studere tøjet der var til salg. Jeg gik ind, hvor en hånd pludselig tog fat om min arm og begyndte at løbe. Igen var det Elexis.

 

"Hvad har du gang i? Skal du ikke lige kigge tøjet igennem?" Spurgte jeg hende og kiggede forvirret. "Det har jeg gjort, det var ikke lige mig. Vi skal forresten ind i Sportmaster. Jeg mangler en træningstrøje," Sagde hun og smilede hurtigt. "Dér. Følg med," Blev der råbt af mig. Vi gik begge ind i Sportmaster og kiggede på de sokker der var der. Godt nok gik hun længere ind, mens jeg bare kiggede på de falske dukker der stod og var klædt ind i store jakker og træningsbukser. Jeg elskede især at lege med deres parykker. Og så kunne jeg heller ikke lade være med at stikke en finger op i næsen på dem.

 

"Hahaha, det har du godt af, hva?" Lød en stemme bag mig. Det var virkelig pinligt, jeg turde næsten ikke at vende mig om. Hvis det var en medarbejder, var jeg sikkert blevet advaret og sendt ud næste gang. Men jeg kunne på den anden side heller ikke ignorere, så jeg vendte mig om. Til min overraskelse stod Louis Tomlinson der og smilede stort. "Er det ikke dig der arbejder i Nandos?" Spurgte han og grinede lidt. "Jo. Det mig," Svarede jeg. Niall og Liam kiggede hen på os og kom. "Hej, Nandos'tøs," Kom det ud fra Niall.

 

Nandos'tøs? Var det allerede en fornærmelse af sende mig, inden de overhovedet rigtig kendte mig? Var det sådan de behandlede mennesker og ville have et godt ry? Ikke at jeg selv var bedre!

 

"Jeg hedder Ever," Sagde jeg og himlede med øjnene. "Undskyld," Sagde Niall og kiggede undskyldende. Jeg godtog det for ikke at starte et skænderi, ved at nikke lidt med hovedet. "Nå, hvad laver du så her?" Spurgte Louis. "Det samme kunne jeg spørger om jer?" Jeg var lidt i tvivl om det ikke var fordi han ville starte en samtale, men helt ærligt. Han var verdenskendt, hvorfor skulle han dog være interesseret i det jeg laver? "Ellers kunne du også bare svarer på hans spørgsmål," Lød det fra Harry der var kommet ved siden af Louis. "Sjovt nok, er jeg bare ude og shoppe med en veninde. Hvis du, Harry, selvfølgelig tillader det?" Spurgte jeg sarkastisk og sendte ham et irriteret blik, i håb om han ville gå. Men næh nej, han blev hængende. Jeg havde altså ikke et problem med at sludre med dem, det var da langt bedte end at blive hevet i armen hvert andet minut. Men ligenu magter jeg simpelthen ikke Krøllehovedet, han irriterede mig bare.

 

"Det skal jeg lige tænke over," Svarede han og smilede. Han kiggede mig dybt i øjnene, hvilket fik mig til at gengælde det. Seriøst. Han har de pæneste øjne! Kunne virkelig stå og kigge i dem i en evighed, men det ville virke akavet og forkert. Hans smil gav mig en varm følelse indeni. "Javel," Sagde jeg og smilte, for ikke at virke kold, nu hvor han opførte sig sød som de andre. Jeg må indrømme at jeg fik et andet indtryk af Harry i starten, men der er noget over hans smil der fik mig til at se det fra en anden vinkel. "Er veninden lækker?" Spurgte Harry.

 

Oh My Gard. Skrid.

 

Jeg valgte ikke at svare på det, men istedet for at bakke tilbage, vende mig om og fortsætte ligeud. Da jeg var gået 7-8 meter fra dem, kiggede jeg tilbage, men de var der ikke, så jeg fortsatte bare videre.

 

"Jeg har fundet de her sko og den her trøje. Er de pæne?" Inden jeg nåede at svare, afbrød hun mig og svarede på sit eget spørgsmål. "Ja de er. Jeg køber dem bare,". Jeg kiggede underligt på hende og valgte bare at følge efter hende.

 

Da jeg var kommet hjem, lagde jeg mig på sengen. Jeg var ikke specielt træt. Og nu hvor jeg tænkte over det, så var det faktisk underligt vi stødte i hinanden, men det valgte jeg alligevel at sætte i glemmekassen. Hvorfor var Harry kommet op ad trapperne og ind i min stue? Hvad ville han mig egentlig? Hvorfor gav han mig den kolde skulder til at starte med, men blev sødere bagefter? Det undrede jeg mig virkelig over, men kassérede det alligevel. Jeg rakte ud efter min jakke for at fiske min mobil op, men underligt nok, lod der et papir i min jakkelomme.

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Undskyld Kapitlet blev lidt kedeligt, men jeg er virkelig træt! Husk at like og kommentere, tak! :-D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...