It will rain - One Direction

Ever har altid sukket af sit liv, men efter den dag hvor One Direction dukker op i hendes forældres restaurant, Nandos, begynder tingene at udvikle sig.
Det har altid været Evers drøm at rejse til Paris, men hun har aldrig kunnet spare op til turen, men endelig indser hendes forældre at hun fortjener at rejse og nyde en tur alene.
Overraskende nok dukker One direction, og ikke nok med det, ændre Harry og Evers hadefulde blikke, til kærlige.
Hvad kommer der til at ske når Harrys Eks kæreste dukker op med Eleanor?
Men hvad gør Harry når han finder ud af at Ever er Louis' søster?
Hvad skal han stille op når han får følelser for hende?
Skal han opgive alt og lade alting ske af sig selv? Eller overtager hans følelser han krop og gør noget man slet ikke kan forvente af Harry?
Seksuelle udfordringer blander sig ind i turen og hvad mon sker når lystelserne tager over?
Både Harry og Ever forventede noget andet til denne tur, men det bliver en overraskelse for dem begge.
Written by Nadia Tutto.

27Likes
82Kommentarer
6292Visninger
AA

1. In the Nandos

 

Det var forfærdeligt, det sidste jeg orkede var en masse mennesker der bad om mad, som om jeg var den eneste der kunne stå og opfylde deres mavers ønsker.

 

"Hallóóó" afbrød en gammel lav dame mine tanker. Hun viftede med et lommetørklæde. Jeg havde virkelig lyst til at smide hende ud af restauranten, men endte med at give hende elevatorblikket, som om det ikke var nok hun viftede med lommetørklædet mens hendes hånd vibrerede.

 

Nåmen! Jeg kiggede surt og udtalte så ordene langsom for at irritere hende; "Hvad.. skulle.. det.. være?" - "Jeg kunne godt tænke mig en kop kaffe og en dejlig varm saftig bøf," sagde hun og pussede næse.

 

Hvor klamt alligevel.

 

"Aha, o.k. Ellers andet?" spurgte jeg og gav endnu elevatorblikket. "Nejtak. Og gider du levere det til bord 46? Mange tak skal du have, søde pige,"  

 

Jeg vendte min ryg til hende og gik hen mod køkkenet. Min far var igang med at gøre bestillingerne klar og nynnede ellers til den sang fra 90'erne. Eller 80'erne? Det kan jeg ikke huske, men den hed; Daddy cool. Old alligevel.

 

Jeg tog mit forklæde af, som min mor havde købt, hvor der stod mit navn på, den var udmygende, men min far ville have jeg har den på når jeg arbejder, så folk kunne vide at jeg tilhørte Nandos' restaurant.   

 

Jeg plejede altid at lave en LittleMacTrick, som jeg kalder det. Det vil sige at jeg stikker af midt i det hele. Helt ærligt, mine forældre kan da ikke forvente at jeg ville arbejde døgnet rundt, vel? Jeg er kun 16 år og fortjener da at nyde det liv jeg har.  

 

Men altså, tilbage til mit LittleMacTrick! 

 

Jeg ventede til min mor gik ud af køkkenet for at levere den bestilling som en 25 årig dreng havde bestilt. Eller han lignede en på 25? Han havde en kasket og briller på, det så crazy ud fordi han havde dreadlocks. Jeg elsker dreadlocks på drenge, men det så bare ikke godt ud med briller og kasket. Det var min mening, i hvert fald!  

 

Nåmen, så var der fri bane. Next place, my room. Jeg gik ud af køkkenet og op ad den lange trappe der lå til højre for køkkenet.  

 

Puha! Det var hårdt. Når ja, glemte jeg at fortælle det? Jeg er altså blevet ret doven her på det seneste. Hvis jeg var med i en dovenskabskonkurrence, havde jeg vundet første pladsen, hell yeah!  

 

Og nu, så i ikke lige tror at jeg er en fucking fed pige der ikke gør andet end at æde pommefritter og har det med at sidde i en badekar resten af sit liv, så vejer jeg 49 kg og er 1,63 i højden. Jeg bor forresten i England! Jeg har altid ville tage til Frankrig i Paris, men jeg er elendig til at spare penge. Jeg lavede en deal med mine forældre for 3 måneder siden. Hvis jeg kunne samle penge op til rejsen, måtte jeg rejse og opholde mig i et hotel i 3 måneder.  

Fuck det kunne være dejligt alligevel!  

 

Alle de lækre drenge der nu kunne have været der, våde af vandet og at man så kunne se deres guldklump (hvis i ved hvad jeg mener).. Uff, et lækkert syn!  

 

"Hey! Sidder du bare dér og dovner? Kom ned nu, vi har altså brug for din hjælp, Ever," Lød det fra min mor, der som sædvanlig altid skal komme imellem mig og mine ellers ret dejlige tanker.  

 

Wow, den havde jeg ikke gennemtænkt. Jeg plejede at gemme mig oppe på loftet indtil jeg fik en trang til at gå udenfor, men idag blev jeg opslugt at min guldklump-tankegang.  

 

"Jeg kommer nu," sukkede jeg. "Nej, det skal være nu," svarede hun hurtigt.  

 

Whaaat? Det var ogs' det jeg sagde?  

 

Okay Okay, jeg indrømmer det, når jeg siger at jeg nok skal komme nu, betyder det at jeg kommer efter 10-15 minutter. Ikke altid, men meget tit.  

 

"De popstjerner som alle de unge altid snakker om, sidder nedenunder og venter, så tag og skynd dig, skat," sagde hun og gik ned.  

 

Jajaja, som om jeg nogensinde skulle tro på det. Det var sikkert endnu én af de lokkemader hun sender mig, for at få mig til at gøre ting. Ligesom hun fortalte mig der lå en hundevalpsmandssælger nedenunder, hvis det overhovedet hedder det? Men i hvert fald, fik det mig til at løbe i en fart. Jeg elsker hunde og ville selv ønske jeg havde en, men som i ved, så er jeg elendig til at spare sammen.  

"Ever!" Råbte hun efter mig.  

 

Hov! Jeg havde helt glemt hende.  

 

"Jeg kommer!" fik jeg råbt igen. Spassermor. Ahahah, Spassermorder. Når jeg keder mig, så har jeg sorte humor..  

 

Og nu begyndte jeg ellers at moonwalk'e hen til trappen. Eller som jeg kalder det; Anden-måde-at-moonwalk'e-på. Jeg kan ikke moonwalke, men whatever.  

 

Da jeg gik nedenunder, tog jeg fat i mit forklæde og tog ellers en kuglepen og min papirblok. "Hvad skulle det være?" sagde jeg og kiggede hen på dem alle. Alle fem. Så hvidt jeg ved, var det One Direction.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...