It will rain - One Direction

Ever har altid sukket af sit liv, men efter den dag hvor One Direction dukker op i hendes forældres restaurant, Nandos, begynder tingene at udvikle sig.
Det har altid været Evers drøm at rejse til Paris, men hun har aldrig kunnet spare op til turen, men endelig indser hendes forældre at hun fortjener at rejse og nyde en tur alene.
Overraskende nok dukker One direction, og ikke nok med det, ændre Harry og Evers hadefulde blikke, til kærlige.
Hvad kommer der til at ske når Harrys Eks kæreste dukker op med Eleanor?
Men hvad gør Harry når han finder ud af at Ever er Louis' søster?
Hvad skal han stille op når han får følelser for hende?
Skal han opgive alt og lade alting ske af sig selv? Eller overtager hans følelser han krop og gør noget man slet ikke kan forvente af Harry?
Seksuelle udfordringer blander sig ind i turen og hvad mon sker når lystelserne tager over?
Både Harry og Ever forventede noget andet til denne tur, men det bliver en overraskelse for dem begge.
Written by Nadia Tutto.

27Likes
82Kommentarer
6290Visninger
AA

17. I guess I'm in heaven.

Som aften gik igår, gjorde den her dag netop det samme. Og hvis i undre jer over hvem jeg sov med, så var det stadig Nialler.<3 Det blev ikke lagt op. Altså, Vi kom hjem og Harry og jeg sad nede i resturanten og spiste. Derefter kom de andre og vi gik allesammen op. Jeg gik ind på værelset og opdagede at Niall også kom med ind, hvor Harry bare gik med ind til drengene.

Men det ogs' ligemeget.

Jeg undrede mig over Zayn. Hvorfor kyssede han mig? Altså, han har aldrig givet mig et indtryk af at han har et crush på mig eller noget? Legede han bare med mig? - Ligesom jeg følte Harry gjorde.

Ja, jeg ved altså godt Harry fortalte han elskede mig, men kan jeg ogs' tro på det? Jeg ved jeg sagde jeg var hans igår - Og at jeg lovede jeg ville holde mig væk fra Zayn, men altså.. Jeg blev bare forført.

Thats life.

I det hele taget, er jeg bare forvirret!

Men ja.

Tilbage til verdenen.

Vi sad allesammen helt oppe i hotellet. På taget, eller hva' fuck.

Det hyggeligt og aften. Jeg sidder med et tæppe over mig, ligesom alle andre.

"Tør du?" Spurgte Harry og kiggede på mig.

"Jaja," Fuck man! Jeg ved ikke engang hvad det er. Mine tanker tog over igen.

"Okay, Lou, du giver," Sagde Harry og smilede udfordrende.

Louis rakte mig 4 og 4 til Harry.

Nårh!

Oh yeah, bare kom an.

"3,"

"2,"

"1,"

"GO!" Råbte Liam.

1

2

3

4

FÆRDIG.

Jeg kunne se Harry lægge de sidste glas fra sig.

"Nej vel?" Sagde han og kiggede skuffet på mig.

"Taber," Sagde jeg og fnisede.

"Wow. Det skulle man ikk' tro af en Tomlinson tøs," Lød det fra Julian der begyndte at grine.

"Snak for dig selv, dumme," Sagde jeg og rettede blikket mod Julian mens mit smil blev større.

"Er du min fan?" Halvråbte Louis og fik et stort smil på sin mundvige.

"Hvorfor spørger du?" Spurgte jeg undrende.

"Han sagde Tomlinson.." Lød Louis skuffet.

"Det mit efternavn, dumme," Sagde jeg og fnisede.

"Virkelig?.." Spurgte Louis og så ned.

Han så nedtrykt ud. Og jeg ved ikke rigtig om det er på grund af at jeg ikke er hans fan, eller andet?

Jeg kiggede rundt på alle og så forvirret ud, indtil jeg fik øje på Harry. Han så alvorlig ud.

"Lou, er du okay?" Han lagde en hånd på hans ryg.

"Louis?" Lød det fra Eleanor.

Hvorfor betyder et efternavn så meget?

I don't get that shit.

Louis rejste sig op og gik hen mod trapperne. Hvorfor blev han så nedtrykt ligepludselig? Er det mig? Hvad har jeg gjort?

"Sagde jeg noget forkert?" Spurgte jeg og kiggede hen mod Niall.

"Det tror jeg ikke," Sagde han og kiggede underligt.

Jeg rejste mig op og gik hen mod Louis der allerede var på vej ned mod trapperne.

"Ever, vent," Sagde Harry og luntede efter mig. Jeg hørte ikke efter ham, jeg ville bare vide hvad jeg havde gjort forkert. Hvorfor betød mit efternavn så meget? Er jeg skyld i at Louis er ked af det? Han plejer altid at være glad. Selv da Eleanor prøvede at snakke til ham, lyttede han ikke på hende. Zayn sagde til hende at hun skulle give ham lidt plads, så hun lod være med at komme med, fortalte Harry mig imens jeg var på vej ned af trapperne. Jeg var egentlig ligeglad, jeg skulle bare vide hvad der gik galt og om det var min skyld det hele.

"Louis vent," Sagde jeg da han nåede at åbne døren til deres rum.

"Ever, det ligemeget," Sagde han og gik ind. Døren skulle lige til at lukke, men jeg løb hurtigt og fik den åbnet helt, så jeg kunne komme ind.

"Fortæl mig lige hvad der gik galt," Sagde jeg ivrigt.

"Er det min skyld?" Tilføjede jeg hurtigt.

"Nej, bare gå," Sagde han og sad på sofaen i stuen.

"Hold nu op. Jeg kan se det," Sagde jeg og dumpede ned i sofaen ved siden af ham. Jeg lagde en arm på hans lår. Harry kom ind og stod foran os.

"Hvad sker der?" Spurgte Harry. Man kunne ikke se nysgerrigheden i hans øjne, som man kunne i mine.

Det her var underligt.

"Louis?.." Hviskede jeg nærmest.

En tåre fandt sig ned ad Louis' kind.

Jeg fjernede hurtigt min hånd fra hans lår og fik fjernet hans tåre.

"Louis, fortæl os hvad der foregår, så vi bedre kan forstå dig," Sagde jeg og kiggede på Harry der nikkede.

Der var et eller andet ved Harry der fik mig til at tro han vidste noget, men jeg lod det ligge alligevel.

"Ever, jeg mener det, det er ingenting. Jeg huskede bare noget," Sagde han og kiggede væk.

"Du huskede det, da vi nævnte mit efternavn. Fortæl mig det," Sagde jeg bestemt.

"Kan du huske noget fra din barndom?" Spurgte han ud i det blå.

"Hvad mener du?.." Spurgte jeg og så underligt på ham. Hvad mente han med det? Selvfølgelig kan jeg huske noget? Der er jo altid minder i ens hoved?

"Ligemeget,"

"Nej, nu kom du ind, så kan du ligeså godt fortsætte," Sagde jeg bestemt.

"Kan du huske at du kun var enebarn?" Og der fløj stemmerne op. Alt. Det mine forældre snakkede om. Det de blev enige om.'Det var aldrig meningen at få en dreng' 'Det var ikke vores ønske' 'Vi ville kun have et barn' 'En pige' Det var det eneste de snakkede om, da jeg ikke var i nærheden. Men de var dumme nok til at tro jeg sov, når de befalede det. De snakkede om at det var det bedste. Det bedste for dem og mig. Hvem hvad er det der er det bedste? AT JEG MISTEDE MIN BROR? - Fordi de fucking ikke ville have en dreng?! Er det det de tænkte på?! Jeg kunne mærke en tåre trillede ned af min kind. Jeg trak benene ind til mig og slog armene om dem. - Louis kiggede på mig og jeg er ret sikker på det var svar nok.

Nu kunne jeg forstå Louis. - Han havde det endda værre end jeg havde det. Det var ham der blev smidt ind i et fucking børnehjem. Efterladt af sin fucking egen familie. Som fucking ikke gider at have ham, fordi de ønskede en pige. - Og den pige ønskede ikke sådan nogle forældre, især ikke nogle der tvangsfjerner hendes bror fra hende.

Jeg følte alt andet end glad ligenu. Godt nok havde jeg fundet min bror.. Min bror der er medlem af One Direction. Eleanors kæreste. Ham som alle piger falder for. - Ja, ham. Det er min bror. Jeg lukkede øjnene, så der ikke skulle blive ved med at falde tåre, men det hjalp ikke. Overhovedet ikke.

Og så lød den banken på døren som jeg slet ikke ventede på. Jeg havde slet ikke lyst til at have nogen skal se mig sådan her. Jeg hader det her. Jeg hader den følelse jeg har i mig. Jeg vidste slet ikke jeg havde en bror. En bror jeg kan lave sjov med. En jeg kan komme hen til når der er noget galt. En bror jeg kan putte mig ind til. En bror der vil støtte mig uanset hvad. Sådan en bror som Louis Tomlinson.

Harry rejste sig op og gik imod døren. Han åbnede den og jeg så hvem det var. Det var Julie. Han gik ud til hende og lukkede døren.

Jeg kiggede ned igen og prøvede at glemme alt i denne her verden. Hvorfor skulle verden også være så uretfærdig? Hvorfor skulle mine forældre være uretfærdige?

Jeg kunne mærke en arm om mig der trak mig tættere på Louis. Det var ingen anden end Louis.

Vent.

Jeg prøver igen.

Det var ingen anden end min bror.

Tror i jeg overhovedet kan vende mig til at kalde ham bror?

Det ville være svært.

17 år uden ham. - Enebarn og hvad ved jeg.

Og nu har jeg pludselig en berømt bror.

En fucking dejlig bror.

Jeg satte begge mine arme rundt om ham og knugede mig ind til ham. Jeg fik en varm følelse. Ikke en Uha-Følelse. Men en Jeg-Er-Beskyttet-Følelse.

Og det var rart.

Han begyndte at aé mig på håret og trække mig længere ind til sig.

"Det okay, Ever," Mumlede han og kyssede mig på panden.

Jeg snøftede og trak mig lidt væk fra ham, så jeg kunne se ham ind i øjnene.

"Du forlader mig ikke, gør du vel?" Hviskede jeg nærmest.

Han kiggede mig i øjnene og sagde så:

"Det vil jeg aldrig gøre. Du da min søster.." Han trak mig ind til sig igen og slog armene ekstra godt fast om mig.

Der dukkede automatisk et smil op på min mundvige. Selvom jeg ikke kan tro han er min bror, så ved jeg det. Mit hjerte ved det.

Harry kom ind i stuen igen.

"Så ser man søskende der krammer," Sagde han og blinkede med det ene øje.

"Jaloux?" Spurgte min bror og grinede.

"Lidt," Svarede Harry og smilede.

 

***

 

Vi sad igen oppe på 'taget' på hotellet og hyggede os. Jeg sad i Louis arme og lukkede øjnene. Jeg nød hvert sekund. Bare det at være tæt på sin bror gør mig lykkelig. Jeg behøver ingen anden end ham.

"Er du træt?" Spurgte han stille.

"Mig?" Spurgte jeg undrende og kiggede op på Louis.

"Nej.. Julemanden. Kan du se ham?" Sagde han drillende og kyssede mig på panden.

"Tal for dig selv," Sagde jeg og fnisede.

"Nej, jeg er ikk' træt, er du?" Tilføjede jeg hurtigt.

"Næh," Svarede han kort og fjernede en tot fra mit ansigt.

Jeg valgte bare at smile og lukke mine øjne igen.

"Louis? Er du ikke træt?" Spurgte Eleanor der kom hen og satte sig ved siden af ham. Ikke helt, for mine fødder lå der.

Oh, shut up bitch. Kan du ikke se vi nyder vores søster-bror-tid?

Tard.

Ej okay.

Skal nok være sød!

"Narh. Er du?" Spurgte han og lænede sig frem for at kysse hende.

De var nu søde nok.

Men!

Jeg var sødere med Louis.<3

Min bror.

Min bro.

Min ægte bro.

Beat that, bitch.

Hun rystede på hovedet og begyndte at snakke med Julie der sad ved siden af hende.

"Hva' ska' vi lave imorgen?" Spurgte Niall der så op på stjernerne.

Cutttttttie Nialler.

"Hvad med at tage på restaurant?" Spurgte jeg og kiggede hen på Zayn automatisk.

Han smilede et varmt smil og svarede:

"Det en god ide," Hvorfor føler jeg at han er begyndt at støtte mig i alt? Han er blevet sødere og ligger endnu mere mærke til mig. Godt nok har vi kysset, men altså.

"Det kan vi godt," Lød det fra Harry der kiggede over på Louis, som nikkede.

"Godt, så er det afgjort," Sagde Harry.

"Vel ikke hele dagen?" Kom det ud fra Julie.

Jeg gøs ved tanken om at hun skulle med.

Grrr!

ghetghtrg dig!

Og rgergerw din fremtid!

Og ergrejgne alt ved dig!

Spassoman.

Hvorfor skulle hun ogs' kommentere alt?

"Næh, men det finder vi nok ud af," Svarede Zayn og undlod at kigge på hende.

Hadede han hende?

Nu elsker jeg dig Zayn.

 

***

 

I nat skulle jeg sove med Harry. Ham og Niall aftalte at nu var alt på plads. Så nu var alt ved det gamle.

Jeg smed tøjet og lå nu i undertøj.

I sengen.

Frækt.

Ej, okay.

"Skal du sove?" Spurgte Harry der lige havde lagt sig i sengen.

"Ja. Jeg er træt," Mumlede jeg nærmest.

"Er du sur?" Spurgte han.

Lad mig nu bare være.

"Træt, sagde jeg," Jeg sukkede og vendte mig om, så han kunne se på min dejlige ryg.

Ej ok.

Jeg lukkede øjnene og prøvede at sove.

"Ever?" mumlede han stille.

"Hvad er der nu?" Jeg sukkede højlydt.

"Vil du gerne spille kort med mig?" Hviskede han.

"Godnat Harry," Sagde jeg og klappede i hænderne, så lyset blev slukket.

"Godnat," Han kyssede mig på kinden og trak dynen over sig også.

Jeg fik automatisk et smil på mundvigen.

 

------------------------------------------------------------------------

Dette kapitel var ikke så langt.

Men nu fik i en smagsprøve af søskendene! 

Er de ikke søøøøøøøøøde?<33

TAK FORDI I LÆSER. DET BETYDER MEGET.<3

Kommenter gerne hvad jeg kunne ændre og tilføje og alt det fis, så er i nogle dejlinger!

Husk at like! kommentere og favoritisere eller sådan noget! :*!!<3

 

.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...