Moments - One direction

Den 16 årige Noah Dale havde et perfekt liv, den perfekte kæreste og de perfekte venner. Hele hendes verden blev vendt på hovedet da hendes kæreste Andrew en dag tog livet af sig selv. Hun blev droppet af vennerne, da hun ikke lavede andet end at sørge og bebrejde sig selv for hans død. Oven i alt det tvinger hendes forældre hende med til London da hendes far fik et nyt job. Men hvad ville der ske hvis selveste Harry Styles fandt hende grædene på gaden midt om natten? Hvis der kommer nye mystiske informationer om Andrews død? Ville hendes verden nogensinde blive rettet op på? Og vigtigst af alt. Ville hun nogensinde turde elske en igen?

25Likes
29Kommentarer
3004Visninger
AA

5. What makes you beautiful

 

Noahs Synsvinkel:

Jeg sukkede og trådte ud på gaden med faste skridt, stadig med tårerne flydende ned af mine kinder. Jeg kiggede mig lidt omkring, jeg anede virkelig ikke hvor jeg var. Jeg tog min mobil frem og kaldte min mor op. Det var vel den eneste mulighed. Den nåede ikke engang at bippe en gang før hun tog den. ’’Noah?’’ Spurgte hun med panik i stemmen. Jeg svarede ikke så hun fortsatte. ’’Noah hvor fanden er du?’’ Spurgte hun ligeså panikslagen som før. ’’Det aner jeg ikke.’’ Mumlede jeg. ’’Er der ikke nogle gadeskilte?’’ Spurgte hun. Jeg kiggede mig hurtigt omkring og mumlede stedet så snart jeg fandt et skilt. ’’For helvede Noah.’’ Mumlede inden hun lagde på.

 

Da jeg vågnede næste morgen var det selvfølgelig i mit eget hus. Tredje dag London og der var allerede sket så meget. Men det kunne jeg ikke tænke over nu, da jeg stadig var sur over at jeg allerede skulle starte på den nye High school i dag. Jeg tog min mobil for at se hvad klokken var. Jeg sukkede højlydt, og rejste mig for at gøre mig klar, selvom det ifølge mig var alt for tidligt. Hurtigt tog jeg det sædvanlige tøj på: Jeans, en hættetrøje og halskæden fra Andrew gemt under trøjen.

 

Jeg ankom til skolen og steg ud af bilen. Mine forældre havde hyret en chauffør til mig da de mente jeg ville pjække, stikke af eller noget i den retning. Men det ville jeg jo også have gjort, det havde de efterhånden lært. Med faste skridt og blikket nede i jorden gik jeg ind på skolen. Da jeg kom ind kiggede jeg lidt op, jeg modtog en masse blikke, især fra drengene. Det var måske ikke fordi at hættetrøjer, en rodet knold og ingen make-up var særligt tiltrækkende. Jeg sukkede fordi jeg begyndte at tænke på Andrew, jeg kunne efterhånden forbinde hvad som helst med ham. Bare at drengene kiggede på mig fik mig til at tænke på ham. Jeg kiggede ned i jorden igen og fandt kontoret. Til min store overraskelse var det ikke en sur gammel dame som på min tidligere skole der sad der. Hun var ung, slank og lignede faktisk en der kunne gå på skolen hvis man så bort for hendes ret voksne tøjstil. Hun kiggede hurtigt op med et venligt smil, ikke et falskt et. ’’Noah Dale?’’ Spurgte hun mens hun rettede på sin sorte blazer. Jeg nikkede stille og gik lidt mere ind i rummet. ’’Et øjeblik.’’ Sagde hun og gik ind i rummet med siden af. Jeg satte mig på en stol og tillod mig at kigge lidt rundt. Det her sted var langtfra som på min gamle skole. Her virkede muntert, det var som om alle var glade selvom jeg kun havde været her et par minutter. På min gamle skole var der næsten kun sure lærer og indretningen var nærmest militæragtig. Hun kom tilbage med en lille bunke papir. Jeg skyndte at rejse mig og gik hen til den lille skrant. ’’Okay, det her er dit skema og her er et kort over skolen. En af vores elever, Emely, ville vise dig rundt.’’ Sagde hun mens hun pegede på de forskellige papirer. Jeg nikkede stille, så manglede hun bare lige at fortælle hvor jeg kunne finde Emely. Men da det ikke så ud til at hun havde tænkt sig at fortsætte gik jeg bare ud af kontoret. Jeg kiggede ned på mit skema. Min første time var matematik. Pis og lort. Jeg sukkede og fandt mit skab. Jeg kiggede skiftevis på mit skab, og så på mine papirer. Måske var folk flinke men de havde ikke særlig meget styr på tingene. Jeg havde fået et skab, fedt. Men det skulle man ligesom bruge en kode til, hvilket jeg ikke havde fået. Jeg vendte mig om med et suk og ignorerede alle blikkene, hvad var der så interessant ved mig? Jeg græd jo ikke. Endnu… En pige med langt lyst har kom gående hen mod mig med et stort smil. ’’Er du Noah?’’ Spurgte hun. Jeg nikkede og prøvede at gengælde hendes smil. ’’Jeg er Emely.’’ Fortsatte hun. Min redning. ’’Har du noget du ville vide lige nu?’’ Spurgte hun. Stadig med et stort smil som nærmest var klistret fast. ’’Ehm, ja. Min kode til skabet?’’ Hun kiggede på mig som om jeg var en idiot, men det var jeg vel også. ’’Må jeg lige se dine papirer?’’ Spurgte hun. Jeg tog dem ud af lommen på min hættetrøje, foldede dem ud og rakte dem til hende. Hun bladrede dem hurtigt igennem, hvorefter hun tog et papir ud af bunken og gav mig det. ’’Den er lige der.’’ Sagde hun og pegede midt på papiret. Jeg sukkede, typisk mig. Jeg troede ellers jeg havde læst det hele igennem. ’’Tak.’’ Mumlede jeg og åbnede skabet. Mine øjne skimtede hurtigt de få bøger der lå de. ’’Okay, måske lyder jeg som en idiot. Men hvilke bøger skal jeg bruge til matematik?’’ Spurgte jeg mens jeg kiggede ind i skabet. ’’Dem får du nede i lokalet, skal jeg vise dig vejen? Klokken ringer snart og jeg skal alligevel også have matematik nu.’’ Sagde hun. Jeg nikkede stille og vi begyndte at gå ned af gangen. ’’Og bare rolig, du lyder ikke som en idiot.’’

 

Jeg sad og kiggede ned i bordet i kantinen. Jeg sad sammen med Emely og resten af hendes venner, som næsten kun var drenge. Det var ikke fordi jeg ikke kunne være i nærheden af drenge, men alligevel følte jeg slet ikke at jeg hørte til her. ’’Hey Noah?’’ Spurgte Emely. Jeg kiggede hurtigt op fra den mad jeg slet ikke havde rørt. ’’Hvis du ikke allerede har nogle planer i dag, kunne du så ikke tænke dig at tage med mig hjem? Luke kommer også med.’’ Spurgte hun. Jeg kiggede hurtigt rundt på bordet, alle havde fortalt deres navne, men jeg havde på en måde glemt at høre efter… ’’Ehm, okay.’’ Mumlede jeg, selvom jeg vidste at jeg sikkert ville fortryde det. Jeg kendte dem jo nærmest ikke.

 

Jeg gik bag Luke og Emely på vej hjem til hende, og havde for lang tid siden opgivet at følge med i deres snak. Da Emely drejede ind til en grund fulgte jeg hurtigt med, hun boede egentlig ret tæt på skolen. ’’Kom nu Noah!’’ Råbte Emely oppe fra døren. Jeg satte farten op og gik op på døren. Her var faktisk meget hyggeligt. Langt fra som hjemme ved mig, mine forældre kunne nemlig godt lide at vise de havde mange penge. Jeg smilede svagt til Emely og gik med dem oven på. ’’Okay.’’ Sagde Emely og satte sig på sengen. ’’Nu skal du ikke føle dig presset til at sige ja, for vi har jo lige mødt hinanden.’’ Sagde hun mens hun kiggede på mig. Jeg kiggede bare på hende som tegn til at hun bare skulle fortsætte. ’’Mig og min søster skulle have været til koncert, men hun kunne ikke alligevel. Så jeg ville høre om du ikke ville med i stedet? Der er ingen af drengene som ville.’’ Sagde hun og kiggede lidt surt på Luke. ’’Til koncert med hvem?’’ Spurgte jeg. Egentlig var jeg lidt ligeglad med hvem det var, jeg trængte bare til at komme lidt ud. ’’One diection.’’ Sagde hun med et stort smil. ’’One direction?’’ Spurgte jeg. Hun nikkede, stadig med et stort smil. ’’Skulle jeg vide hvem det er?’’ Spurgte jeg og så lidt undrende på hende. ’’Ved du ikke hvem One direction er?’’ Spurgte hun chokeret. Jeg rystede på hovedet. ’’Se her.’’ Sagde hun og gik hurtigt hen til sin bærbare computer, og gik ind på youtube. ’’Har du heller ikke hørt et nummer der hedder What makes you beautiful?’’ Spurgte hun mens hun skrev i søgefeltet. ’’Nej.’’ Mumlede jeg og satte mig på sengen. Hun startede sangen, og et guitarspil der lød lidt som grease begyndte. En person begyndte at synge, de var da ret gode. Men da en alt for genkendelig stemme begyndte at synge spærrede jeg hurtigt øjnene ekstra op. Jeg løb hurtigt hen ved siden af Emely som sad foran skærmen med et stort smil, for at få bekræftet mine tanker. ’’Jeg skal ikke med.’’ Sagde jeg bestemt så snart jeg fik øje på drengen med det krøllede hår.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...