Hopelessly in love - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2012
  • Opdateret: 17 jan. 2014
  • Status: Igang
En hver skole har den der elev, der er ligeglad med alt. På Eastern High School centralt i Atlanta, er det Rachel Barker. Hun har altid et kækt smil på læberne, og er fløjtenes ligeglad med hendes skolegang, og med hvad andre flok tænker om hende. Det ændre sig dog, da der starter en ny elev på skolen. Justin Bieber kommer fra en hård barndom, med hemmeligheder og fjender, men også karakterer der slå alle af deres trone. Et venskab opstår mellem de to, mere end et venskab, et forhold, men Justin rodder sig stadig ud i ballade, og alt Rachel vil er at hjælpe. Et venskab som deres, er dømt til at gå i vasken.
(Jeg undskylder meget for de første kapitler, havde en dårlig skrive perioder, bær over med det)

42Likes
48Kommentarer
4184Visninger
AA

2. Why is my door unlocked?

 

”Vis mig nu bare forhelved rundt tøs, jeg kom forsent til min første time fordi jeg ikke kunne  finde vej!”

Tøs? Kaldte han mig lidt tøs? Ordet tøs, blev ikke brugt i nærheden af mig, og da slet ikke til mig. Og da overhovedet ikke når det kom ud af Justins mund.

”Jeg viser dig ikke rundt, fat det. Fin nu forfanden da nogle andre! Hvor svært kan det være?”

Irritationen boblede i mig, eftersom at han blev ved med at følge efter mig. Skrid din hotte skiderik. Jeg ville væk fra ungen, som af en eller anden grund ikke gad lade mig være i fred.

”Forklar hvorfor du ikke vil vise mig rundt, det er jo ikke lige frem fordi det et ti tusind skridt!” hans stemme var sexet - dyb og en smule hæs.

”Fordi du er provo, og jeg gider ikke. Som jeg sagde i går, kan du skride langt ud på Lars fucking tyndskidt marker!”

”Du havde faktisk ikke fucking med i går!” sagde han. Kunne han blive mere irriterende?

”Rachel Barker, skal indfinde sig på kontoret omgående!” blev der sagt over højtalerne, som sagt er de ord de magiske ord jeg slap da i det mindste væk fra Justin, og hans provokerende attitude. Som jeg ikke fandt andet end irriterende og… provokerende.

”Rachel, du skulle have været her klokken otte!” sagde vores rektor, der udstødte et højt suk. Var jeg virkelig så umulig, tak gud.

”Undskyld!” endnu en af standart kommenterende. Dem var der egentlig efterhånden mange af.

”Hvis du ikke begynder at tage det her seriøst, er der til sidst ikke noget at gøre!”

Jeg rullede ligegyldigt med øjnene, som hun blev færdig med den sætning. Og hvad så? Jeg jo som sagt klare mig uden.

”din hjælpe lære er blevet Meranda! Jeg kan se i har biologi sammen!”

Jeg vil ikke have Meranda, så vil jeg meget hellere finde en selv. Meranda er en nørd der er alt for glad for sig selv, og så ser hun ned på alt og alle. Og nu siger du nok - Jamen det gør du jo også, men nej jeg er bare sej og ligeglad. Desuden er hun ligeså irriterende som Justin.

”Må jeg ikke heller finde en selv, til i morgen?”

Et svagt smil kom frem på rektors læber, mens hun nikkede på hovedet.

”Det var hvad jeg håbede at høre. Du har til i morgen tidlig!” sagde hun og sendte mig ud med en håndbevægelse.

Så slap jeg uden om, som normalt.

 

***

 

Jeg trådte ind af døren, som mystisk nok ikke var låst. Jeg mente da ikke at mine forældre allerede var hjemme? Jeg kiggede undersøgende rundt i huset, måske var det bare mig der havde glemt at låse? Det kunne jo ske.

”Hallo? Er her nogen?” spurgte jeg som jeg kiggede ind af alle døre i huset, og der var ret mange af dem. Det store hus gav til tider nogle ulemper.

”kuk kuk.” jeg rynkede brynene, en forbryder? Narj, han ville vel have bundet mig så han kunne tage alle tingene. Og han ville da overhovedet ikke sige kuk kuk.

Kuk kuk, legede vi gemmeleg?

”Hvem er det?” spurgte jeg og gik mod lyden.

”Kuk kuk”

Jeg kom tættere og tættere på og endte foran skabet, der stod på mit værelse. Seriøst? Hvilken idiot havde brudt ind i mit hus, for at lege gemmeleg med mig? Hvem fanden ville gøre det?

Jeg tog forsigtig fat i håndtagende, og åbnede op. En vis irriterende person sprang ud, og væltede mig ned på gulvet. Han satte sig over mig, og låste mine arme fast så jeg ikke kunne gøre modstand. Hans hoved lændte sig helt ned mod mit, få centimer og vores næser ramte hinanden.

”Nu har jeg vist dig hvad jeg er i stand til! Gider du så give mig den rundvisning i morgen!” hans ånde lugtede af peppemynte, og hans brune øjne udstrålede selvsikkerhed. Detsværrer for ham havde jeg selv et par muskler, som nyttigt blev brugt. Jeg rev mine arme fri, og væltede ham nederst. Jeg fik låst hans arme, og var sikker på at han ikke kunne komme fri, eftersom han kæmpede men ikke kom nogen vegne. Jeg lændte ligesom ham hovedet ned, så vores næser næsten ramte hinanden.

”Og nu har jeg vist dig hvad jeg er i stand til. Så nej, jeg gir’ dig ikke nogen rundvisning!” sagde jeg irriteret og rejste mig op.

Idiot.

”Jeg har aldrig mødt en pige der var så stærk!” sagde han og prikkede på mine overarme.

”Jeg kender en masse irriterende idioter der tror de er seje!” gav jeg igen, selvom om at hans var en form for kompliment.

”Wow wow, rolig nu!” igen som dagen før, kom hans hænder op foran ham. Mens et grin undslap hans læber.

”Jeg vil ikke gøre dig noget, jeg vil bare have en rundtur!”

”Det viser du godt ved at bryde ind i mit hus!” 

Hvorfor skulle han være så pokkers lækker?

”Det er ellers et stort hus du har dig!” 

”Og et par flotte trusser!” han gik tilbage til mit skab og hev mine trusser ud.

No way Jose.

Jeg gik hen og hev dem ud af hånden på ham, og smed dem ind i skabet igen.

”Hold dig væk fra mig. Og skrid fra mit hus. 

 

______________________________________________________________________________

Andet kapitel - hva' syntes i? 

Skriv endelig jeres meninger og tanker. Og like, (hvis i har lyst)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...