Hopelessly in love - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2012
  • Opdateret: 17 jan. 2014
  • Status: Igang
En hver skole har den der elev, der er ligeglad med alt. På Eastern High School centralt i Atlanta, er det Rachel Barker. Hun har altid et kækt smil på læberne, og er fløjtenes ligeglad med hendes skolegang, og med hvad andre flok tænker om hende. Det ændre sig dog, da der starter en ny elev på skolen. Justin Bieber kommer fra en hård barndom, med hemmeligheder og fjender, men også karakterer der slå alle af deres trone. Et venskab opstår mellem de to, mere end et venskab, et forhold, men Justin rodder sig stadig ud i ballade, og alt Rachel vil er at hjælpe. Et venskab som deres, er dømt til at gå i vasken.
(Jeg undskylder meget for de første kapitler, havde en dårlig skrive perioder, bær over med det)

42Likes
48Kommentarer
4249Visninger
AA

1. When you realize his not what you thought!

Jeg slentrede med et smil vendt den modsatte vej, hen over den tomme parkeringsplads. Alle elever sad på deres fine røv, inde i de forskellige nummereret klasselokaler, og modtog den daglig dosis af undervisning. Om jeg var en del af den undervisning, var ikke engang et spørgsmål. For alle vidste jeg ikke interesseret mig, overhovedet. Jeg havde ingen stor drøm om at blive noget stort, min far ejede alle de penge jeg ville få brug for, så hvorfor arbejde? Det var i mit hoved ikke lov at modtage undervisning, i mit hoved var det bare noget de andre elever gjorde for at de ikke skulle kede sig dagen lang. Jeg åbnede længselt fuldt døren til min bil, og satte mig ind. Da jeg startede den ekstrem dyre bil, satte den automatisk i gang med mit nye Demi lovato album.

En bil der kørte ind over parkeringspladsen, fangede min opmærksomhed. Jeg fulgte den hele vejen, indtil den stoppede tæt på skolens dør. En dame trådte ud i den ene side, og en dreng i den anden. Jeg nærstuderede ham, hmm kunne vel gå han. Hell yeah, endelig en hot fyr. Jeg ville se tættere på, måske lige få en lille smaltalk? Jeg slukkede bilens motor og resten af lortet, og trådte ud af bilen. Drengen måtte være den nye elev alle snakkede sådan om, navnet kunne jeg ikke rigtig huske. Noget med J, måske Jason eller Janotovick.

Janotovick, var faktisk navnet på det barn mine forældre, var blevet fader til i et eller andet hullabulla land jeg ikke kunne huske. Han var nu en flink lille fyr. Janotovick på 10!

Tilbage over parkeringspladsen, og ind af døren igen. Uset. Ninja

"Det skal nok blive godt Justin!" 

Justin var navnet, det er også rigtig. Justin Bieber, tror jeg.

Et svagt nik kom fra denne Justins hoved, mens de bevægede sig mod kontoret. Jeg sukkede, nu når jeg blev på skolen kunne jeg vel ligeså godt gå til time. Selvom at der kun var en halv time til bage af tredje time.

Lige da jeg havde banket på og var trådt ind, hørte jeg de magiske ord der sendte mig ud fra klasseværelset nummer 34 igen. ”Rachel Barker bedes indfinde sig på kontoret omgående!” jeg lavede en lille pioette rundt om mig selv, og forlod alle de stirrende idioter.

Jeg åbnede døren til det store kontor hvor der sad sekretærer. De kendte mig for godt her inde, kunne jeg hurtigt konstatere da de bare med et vink viste mig vejen. ”Vent i fem minutter, der er nogle der inde nu!” sagde rektorens sekretær, som sad med sit fint opsatte hår og stramme nederdel. ”ja ja!” sagde jeg og slog mig ned i sædet.

Efter de korte fem minutter, med tankerne om hvorfor i alverden han var så vigtig i mit hovede, blev døren åbnet. Jeg kiggede op fra min egen verden, fyldt med enhjørninger og smukke feer og Justin? Glem det først… Synet af drengen efterfulgt hans mor, fik frembragt smilet. Han kiggede kort på mig, og gengældte smilet som egentlig ikke var ment direkte til ham.

”Rachel Barker!” sagde vores rektor i samme øjeblik hun så mig, ”Hvornår stopper du med at udnytte kontoret?” 

”Når I stopper for at interessere jer for mig!” sagde jeg og dumpede ned i stolen foran det store skrivebord. Hun foldede hænderne foran sig på bordet, og kiggede undersøgende på mig. Et blik der ikke ligefrem var behageligt. Jeg sukkede og tog benene op under mig.

”Behøver jeg at være her?” spurgte jeg og lagde hovedet diskret på skrå.

Hun nikkede.

”Så sig hvorfor jeg er her!”

Igen nikkede hun.

”Så snak dog kvinde menneske!” irritationen kom lige så meget bag på mig, som den gjorde på hende. Egentlig havde jeg et rimeligt godt forhold til skolens rektor, hun var venlig mod mig og alt det der. Men hun var som alle andre lære på skolen, hun ville have at man skulle bestå.

Vent, stop. Hvad var det lige jeg sagde, et rimeligt godt forhold til rektoren? Jeg må til at hænge mere ud med de mennesker jeg kalder venner.

”Du har svært ved at holde dig med i timerne, og du gør ikke et særligt godt forsøg!” sagde hun ligeud, og kiggede indtrængende på mig.

Så smid mig da for fanden ud…

”Jeg skal prøve!” standart kommentar fra mig.

”Sådan kommer det ikke til at fungere mere. Jeg vil give dig tre dage til at finde en der kan hjælpe dig. Om det er en lære eller en elev, jeg er ligeglad. Du skal have dine karakterer op, og det skal være meget snart!”

Min tur til at nikke, med min fuldstændig ligeglade attitude.

”Ved du hvad, jeg finder en til dig. Det ser ikke ud til at du tager det her meget seriøst! I morgen ved møde tid, vil jeg se dig her på kontoret. Så har jeg fundet en der kan og skal hjælpe dig!” sagde hun strengt med en løftet pegefinger.

Endnu et fuldstændig ligeglad nik fra mig. Smid mig da endelig ud hvis det er problemet.

”Jeg mener det her alvorligt, ellers bliver du smidt ud af skolen!” sagde hun og lod sin hånd falde ned på bordet, for at flette den sammen med den anden hånd.

Jeg forlod kontoret og slaskede ud på gangen, med strikse ordre om at gå til time. Jeg gad ikke at gå den lange omvej, for at hente mine bøger, så jeg gik direkte ind.

”Godt at se dig Rachel” sagde læren sarkastisk, uden overhovedet at have set at jeg kom ind af døren.

Jeg gik direkte ned på pladsen, der altid var ledig. Bagerst i lokalet.

Det bankede på døren efter et kvarters tid, og uanset hvor ligeglad jeg kunne spille, kiggede jeg op af ren nysgerrighed. Drengen fra før trådte ind, med et nervøst smil. ”Du må være Justin!” sagde vores lære og lagde en hånd på knægtens skulder.

Knægten? Det lød jo som om jeg var voksen…

Hottilamotti

Han stod lammet foran klassen, og skulle fortælle om sig selv. En tradition her på stedet.

Traditioner, jeg hader dem. Dumme og ubrugelige.

”Jeg hedder Justin, jeg er 18 år gammel og kommer fra Canada!” hans ord kom utrolig nok uden stammen, hvilket jeg havde bestemt i mit hovedet, at det ville være.

Hotte

”Hvem vil melde sig til at give Mr. Bieber en rundt tur?” spurgte vores lære som lagde en hånd på Justins skulder. Mig mig mig mig. Jeg er ligeglad og sej, jeg gir’ ikke folk rundvisninger. Han må selv lære stedet at kende.

Alle rakte hånden i vejret, det ville sige alle pigerne. Jeg sagde det jo, han er hot.

”Lad mig se, Rachel!” sagde vores lære.

Hvad.

Ja forsatan. Fandme ja! Jeg skal nok give den knægt en rundtur, han sent vil glemme.

Ligeglad og sej, ligeglad og sej.

Jeg undgik at kigge op, bare for ikke at møde hans blik - for så at smelte fuldstændig.

”Du kan også sætte dig ved siden af hende!” sagde vores lære og jeg kunne føle, hvordan hans fede pegefinger viste vejen mod mig.

”Justin!” sagde en utrolig sexet og forførende stemme.

Hvad?

Forførende og sexet, hvordan kunne det lade sig gøre?

Jeg havde jo forestillet mig ham som stille og nørdet. Som i virkeligheden bare ikke viste hvor sexet han i virkeligheden var. Men åbenbart gjorde han.

”Rachel!” sagde jeg og prøvede at få min egen stemme til at lyde ens, men nej nej. Ikke i dag.

Hans hånd blev rakt frem mod mig, ville han hilse? Hvem hilser på den måde mere? Selvfølgelig en sexet motherfucker.

Jeg tog i mod den, og kom ved et uheld til at få hans øjenkontakt. No fucking way Hvordan i alverden kunne det lade sig gøre at falde fuldstændig i spåner over et par øjne?

Kærlighed ved første blik? Narrj da…

Da det endelig ringede ud til frikvarter, rejste jeg mig hurtigt og forlod klasse værelset. Jeg ville ikke virke som en svagpisser foran en total hot dreng, der spillede en eller anden form for skuespil (havde jeg fundet ud af) Flere gange når pigerne foran os kiggede tilbage, for at få et smug kig af godterne ved siden af mig, havde han sendt dem et utroligt usikkert smil, som ikke udstrålede andet end nervøsitet, men når jeg kiggede på ham, kom der bare et utrolig sexet smil tilbage til mit fjæs. Ellers tak.

”Hey vent da lige lidt, skulle du ikke vise mig rundt!” stemme tilhørte tydeligvis den nervøse Justin, sikkert fordi han snakkede højt og alle kunne høre ham. Et suk undslap mine læber, jeg er ligeglad og sej, ikke en rundviser. Og slet ikke for Hr. Skuespil her.

”Jeg har travlt!”

”Nåh virkelig!” den sexet og forførende Justin kom frem, da han stod helt henne ved mig.

”Ja, så spørg en anden!” Jeg gik direkte mod mit skab for at få min taske, eftersom at min beslutning nu var at tage hjem. Jeg orkede ikke mere skole, for slet ikke at sige, at mine øjne ikke kunne klare mere skønhed fra den dreng.

”Prøver du at slippe væk fra mig?” spurgte han og stoppede mig op, ved at gå ind foran mig.

Suk.

”Gider du godt skride, jeg har travlt. Og du er skide irriterende!” ikke irriterende men hot.

”Så har du vel tid i morgen. Ellers for du problemer!” sagde han med en hævet pegefinger.

Seriøst, problemer. Han havde været her i hvad, tre kvarter og han truer allerede med problemer. Nogen går ud over deres plads. Mit job var at skabe problemer for andre, det var ikke andres job at skabe problemer for mig. Slet ikke en top lækker fyr, som troede han var sej.

”Pas på. Måske kommer du fra en skole hvor du har magten, men her er det min plads. Så hvis du ikke skrider lagt ud på Lars tyndskids marker, kan jeg love dig at du for problemer!”

”Rolig tiger” hans hænder fandt sin vej op foran hovedet, som et slags skjold.

Hvordan kunne en så lækker knægt, være så pokkers provokerende? 

 

______________________________________________________________________

Første kapitel, hvad syntes i?

Det er anderledes af hvad jeg normalt skriver, (syntes jeg selv) men det er vel også godt engang imellem.

Husk like knappen hvis i syntes den er god, og fortjener et tryk!   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...