Hopelessly in love - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2012
  • Opdateret: 17 jan. 2014
  • Status: Igang
En hver skole har den der elev, der er ligeglad med alt. På Eastern High School centralt i Atlanta, er det Rachel Barker. Hun har altid et kækt smil på læberne, og er fløjtenes ligeglad med hendes skolegang, og med hvad andre flok tænker om hende. Det ændre sig dog, da der starter en ny elev på skolen. Justin Bieber kommer fra en hård barndom, med hemmeligheder og fjender, men også karakterer der slå alle af deres trone. Et venskab opstår mellem de to, mere end et venskab, et forhold, men Justin rodder sig stadig ud i ballade, og alt Rachel vil er at hjælpe. Et venskab som deres, er dømt til at gå i vasken.
(Jeg undskylder meget for de første kapitler, havde en dårlig skrive perioder, bær over med det)

42Likes
48Kommentarer
4156Visninger
AA

8. Sorry - part 1

 

 

I'm sorry I'm bad, I'm sorry you're blue, I'm sorry about all things I said to you
And I know I can't take it back

Sorry - Buckcherry
 

Da jeg kom til kantinen efter to timer hvor jeg kun havde fået ros, kom jeg hurtigt tilbage til mit gamle jeg, som var sur og irriteret over alt, men det gav vist også mening, for Justin kom imod mig med hans bakke fyldt med mad, og smed det hele ved et "uheld" over mig. Og der havde helt klart været noget varmt suppe måske, for det brændte hele vejen ned langs min krop. Han gik  videre som om intet var sket, og han kunne sagtens gå uset videre, for jeg havde ikke skreget så ingen havde rigtig lagt mærke til noget, og nu når de gjorde var Justin væk. Jeg løb ud på gangen, efter Justin og stoppede ham på gange, jeg lagde hårdt en hånd på hans skulder og vente ham om. 

"Hvad er dit problem?" spurgte jeg hårdt og irriteret, han smilede skævt og kiggede ned på mit nu meget klamme tøj. Jeg var blevet ydmyget og det tog jeg det ikke ligefrem let på, han skulle bøde og det lød måske gammeldags, men det skulle han virkelig han ville få så meget hævn, at han ville fortryde at han var starte her. 

"Hvad er dit?" Han var selvfølgelig flabet, det kom ikke engang bag på mig, det irriterede mig bare en hel del. Jeg skubbede hårdt til ham, så han næsten faldt bag over, men hans balance holdt ham oppe. 

"Mit problem er dig, du tror du kan komme her og tage over, at du kan få hvad du peger på. Jeg vil ikke være din lille dingse du bare kan koste rundt med, og du skal slet ikke kysse mig!" Jeg skubbede til ham igen, men igen faldt han ikke bag over. Han trådte et skridt nærmere og lignede en der ville tage fat i mig, på samme måde han havde gjort hele dagen igår. "Fortæl mig hvad dit problem er!" 

"Dig, du en møgforkælet unge der aldrig har haft brug for andre før, du tror alt bare kommer til dig, når du knipser med fingrene, jeg er træt af dig og di-" "Siden hvornår har jeg givet dig det indtryk, vi to er den samme person, og hvis du er træt af mig, så er du velkommen til at smutte igen, jeg sagde det også til dig igår, jeg har ikke brug for din hjælp!" Jeg hadede normalt når andre afbrød mig, men når det var mig der gjorde det, var det ikke noget problem. 

"Jeg gjorde det udelukkende for at være venlig, har det nogen sinde faldet dig ind, men det har det nok ikke, for som sagt er du en møgforkælet unge, der aldrig har haft brug for andre!" Hans stemme var høj og truende, og det var jeg næsten også sikker på at min var, og det var nok grunden til at folk på gangen, var begyndt at vende sig mod os og lytte.

"Kom!" Justin tog hårdt fat om mit håndled, og trak mig ned af gangen, folks blikke fulgte os, men der var ingen der fulgte efter os. Han stoppede lidt længere væk og skubbede mig op af væggen, han blev dog selv på afstand. 

"Hør her, jeg vil hellere end gerne hjælpe dig, og jeg er sikker på at du vil have min hjælp. Men jeg kan bare ikke hjælpe dig, hvis du bliver nød til at benægte. Jeg har hørt at du har klaret dig bedre idag, end du har gjort hele året, jeg har vel haft en eller anden form for indflydelse!" han holdt en kort pause og kiggede sig over skulderene, hvorfor vidste jeg ikke, men da han kiggede tilbage på mig havde han et så mildt ansigts udtryk, at jeg knap kunne kende ham. "Jeg ved ikke hvorfor, men jeg vil hjælpe dig, og det er blevet en eller anden form for mission, for at få dig på det "rette" spor igen, jeg har ikke lyst til bare at lade dig gå din egen vej, ikke nu. Vores skænderier handler om vores magt, og vores stolthed, du mener jeg har taget din plads, og jeg mener du er arrogant!" Han havde pludselig ændret sig, ligesom han pludselig havde ændret sig på biblioteket igår, da han hilste på Judith. Det var undrende, men det var også en behagelig side af ham, som man åbenbart ikke så ret tit. 

"Undskyld for i går!" sagde han og kiggede ned, en undskyldning var vist også ny. "Og undskyld for det der!" han hentydede til mit tøj, hvilket var ydmygende men tilgengæld, havde jeg en undskyldning for at tage hjem for at skifte tøj. 

"Undskyld for at jeg er så besværlig at arbejde med!" sagde jeg og smilede svagt, jeg havde aldrig været nød til at have sådan en snak med nogen før, og det virkede bare så voksent på en eller anden måde. 

"Vi skal vel bare begge vænne os til det, og måske lære hinanden lidt bedre at kende!" jeg nikkede bekræftende og åndede lettet ud, det var virkelig en lettelse på en eller anden måde, at vide vi nu kunne komme videre, for jeg havde virkelig brug for hjælp, og det var Justin der skulle give mig det, så vi skulle begge have det bedste ud af det. 

"Du har historie nu ikke?" spurgte han og pegede eftertænksomt på mig med sin pegefinger, jeg nikkede. Historie med Hr. Long, måske den mand i universet der interesserede sig mest om anden verdens krig, han vidste alt om det, og det vidste jeg fra de få gange jeg havde hørt efter eller deltaget. 

 

***

 

Jeg satte mig ved siden af Justin, da vi kom ind i klassen. Vi var de eneste udover Erika Wing, der altid var den første til alle timer, hun havde ikke rigtig nogle venner, for ingen syntes hun var "sej" nok til at være i nærheden af én. Det var egentlig også sådan jeg havde det, men efter jeg ligesom havde fundet ud af at Justin var en rimlig stor nørd, så var det måske lidt noget andet. 

Hun havde kiggede en smule bange ned i bordet, da vi var kommet ind, det var også klart for jeg havde mobbet hende en del, hun havde på et tidspunkt været mit mobbe offer nummer 1. Men jeg lod hende være nu, hun havde vist også været igennem en del. Engang gjorde jeg faktisk grin med at hendes bror havde begået selvmord. Jeg var blevet bortvist i tre uger. 

"Nu vil jeg se dig være aktiv!" sagde Justin og kiggede på mig med entusiasme, jeg nikkede uden rigtig at have forstået hvad han sagde, for mine tanker tog også lidt over for min hørelse en gang i mellem. En gruppe kom ind, hvor blandt andet Meranda var indblandet, som jeg tidligere havde nævnt var hun en nørd, der så ned på ALLE også den gruppe hun gik sammen med, men de så nok bort fra det, for set bort fra hendes kloge hjerne, var hun faktisk ret populær. 

De hviskede da de kom ind, og gik forbi Erika, der igen kiggede ned i sine notater der lå foran hende på bordet. På et tidspunkt var Meranda og jeg løbet ind i hende på samme tid, og var begge gået på hende, det var det eneste vi nogen sinde havde lavet sammen, og det havde aldrig været noget efter det. En af drengene der var med i slænget, skubbede til Erika og væltede hendes notater og bøger ned på gulvet. Hun blev siddende en smule røstet på sin plads, og ventede med at bukke sig til at de var færdig med at grine og havde sat sig hen til de tre border de altid sad ved. 

"Fede ko!" sagde en pige der sad ved siden af Meranda, jeg kendte ikke hendes navn, men jeg var også rimelig ligeglad. Jeg følte lidt at jeg var blevet forandret efter jeg havde mødt Justin, og følte måske at jeg burde sige noget til dem, det var i hvert fald tydeligt at de alle var bange for mig, for jeg lå højere i hierarkiet end de gjorde. Men jeg kunne ikke lade mig selv ødelægge mit ry, det var jeg for macho til og jeg havde for meget stolthed for mig selv, til at kunne gøre det. 

Justin kiggede på mig, som om han forventede at jeg ville sige noget, han var tydeligvis badboy, men han forstod også når nogen gik over stregen, og folk gik altid over stregen med Erika Wing. Jeg sukkede og søgte væk fra hans blik, jeg ville ikke rejse mig og sige noget, jeg var bare ikke stærk nok. Det viste hvor meget omdømme betød, så ligeglad var jeg alligevel ikke. Og man kunne jo så diskutere, om det er fordi man er ligeglad, at man er sej eller om det er fordi man er hjælpsom. 

"Snak ordentligt!" Den sexede stemme der tilhørte Justin gav lyd fra sig, og jeg vendte blikket rundt, for at se hvad han ville gøre. Han rejste sig og gik hen til Erika og hjalp hende med at samle hendes ting op, han var slet ikke så macho som man gik rundt og troede. Et af hendes ark var fløjet hen under bordet ved Meranda, og hun satte en fod oven på det. Justin rejste sig fra gulvet  og gik hen for at tage det, men da Meranda ikke flyttede fodden rejste han sig i alt hans pomp og pragt. 

"Giv mig det!" Han stemme var truende og lød farlig, og selvfølgelig fjernede Meranda fodden og lod ham kravle ned og få det. Jeg var overvældet og overrasket over Justins handling, både over hans venlighed og hans måde at håndtere tingene på, jeg havde haft et helt andet billed af ham, men som han sagde igår, så havde jeg fået det forkerte billed af ham! Da han havde hjulpet hende, kom han tilbage til bordet og satte sig koldt ved siden af mig. 

"Jeg må indrømme at jeg troede noget andet om dig!" sagde han hårdt og rystede skuffet på hovedet af mig. Han kunne da overhovedet ikke opfører sig sådan over for mig, det var respektløst at fortælle et andet menneske det, og det ville jeg ikke finde mig i. 

"Idiot!" det var måske impulsivt, men det var lige sådan det blev. Jeg tog mine ting rejste mig og gik, jeg havde ikke tænkt mig at få belæringer om mit eget liv fra ham, han kunne godt lære mig at få bedre karaktere, men han skulle ikke vise mig hvordan jeg skulle leve mit liv!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...