Hopelessly in love - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2012
  • Opdateret: 17 jan. 2014
  • Status: Igang
En hver skole har den der elev, der er ligeglad med alt. På Eastern High School centralt i Atlanta, er det Rachel Barker. Hun har altid et kækt smil på læberne, og er fløjtenes ligeglad med hendes skolegang, og med hvad andre flok tænker om hende. Det ændre sig dog, da der starter en ny elev på skolen. Justin Bieber kommer fra en hård barndom, med hemmeligheder og fjender, men også karakterer der slå alle af deres trone. Et venskab opstår mellem de to, mere end et venskab, et forhold, men Justin rodder sig stadig ud i ballade, og alt Rachel vil er at hjælpe. Et venskab som deres, er dømt til at gå i vasken.
(Jeg undskylder meget for de første kapitler, havde en dårlig skrive perioder, bær over med det)

42Likes
48Kommentarer
4120Visninger
AA

5. Somehow an unexpected call.

 

♫I'll come back, when you call me - no need to say godbye♫

The Call - Regina Spektor

 

”Er du sikker?” spurgte han da han kom op på siden af mig.

For første gang, siden han havde snakket med mig første gang, lød han en smule…. Nervøs?

Jeg nikkede som vi var kommet forbi det sidste klasselokale, og som udgangen nu var den eneste dør tilbage. Jeg ved ikke hvorfor jeg fandt det morsomt, at han skulle pjække fra skole. Men hvis han var en nørd, var han vel vant til at møde op til alle timer. Ellers var han en af dem, der intet lavede som bare vidste alt.

Troldmand, ville nogen sige. Jeg ville sige - idiot. For jeg hadede at nogen bare kunne alt, og kunne være gode til alt. Mens andre skulle arbejde deres røv i laser, bare for at få et enkelt syv tal.

”I forhold til at du har gået på skolen, i … lang tid, virker det ikke som om du kender den ret godt!” Mumlede han da vi nåede udgangen.

”Hør her nørd. Hvis du vil til time, så skrid. Men jeg tager hjem!” jeg trådte ud af døren og følte straks den varme luft.

”Du behøver ikke blive jaloux eller sur på mig, bare fordi jeg har hele bakken!”

Der kom han tilbage, tilbage til hans selvglade og irriterende jeg, som jeg slet ikke rigtig kendte endnu? Men jeg vidste nok. Han skulle bare holde sig langt væk fra mig, jeg kunne ikke fordrage ham. Og han skulle i hvert fald ikke hjælpe mig med lektierne.

”Jaloux” jeg grinte højt, og falsk. ”Hvorfor i alverden skulle jeg være jaloux?”

”Fordi jeg er klog, lækker og skide charmerende!”

Du glemte selvglad.

”Hør, jeg har ikke brug for din hjælp eller nogen andens hjælp. Jeg klare mig fint alene, okay!”

Hvorfor gjorde den sætning, mig så ked af det? Det var jo ikke ligefrem forfærdeligt. Jeg overlevede vel. Men alligevel kunne jeg mærke at jeg var trist, at jeg sagtens kunne brøde ud i gråd. Men hvorfor dog det?

”Det må du sgu selvom, jeg er da ligeglad!” mumlede Justin og vendte sig rundt og gik.

Det fik mig til at tænke på mine forældre, de havde aldrig tid til mig. Jeg fik aldrig den der almene undervisning i livets mange gåder der hjemme, som næsten alle andre fik med hjemme fra. Jeg lærte dem selv, ved at afprøve alt for mange grænser af. Og det kan jeg lige love for ikke var en god måde.

 

***

 

Jeg sparkede praktisktalt hoved døren op, da jeg havde haft besvær med låsen. Jeg var træt, sur og ked af det. Jeg ville ikke have hjælp til mine lektier, og da slet ikke fra Justin. Jeg ville ikke finde mig selv som svag, som jeg tit kom til inderst inde når jeg var i nærheden af ham. Men han var ikke nem som andre drenge. Og hvordan kunne det være muligt for ham at, skjule skole talenter som han tydeligvis havde..

Jeg smed mig irriteret i sofaen, og rakte ud efter fjernbetjeningen. Men som sædvanligt var der intet værd at se, ikke en gang på disney fandt jeg noget der var værd at se. Jeg slukkede hurtigt igen, og rejste mig så hurtigt som jeg havde lagt mig. Min mave rumlede, så måtte jeg vel være sulten.

Jeg tøffede hen mod køkkenet, men stoppede halv vejs da min telefon begyndte at ringe i min lomme. Jeg trak den op fra bag lommen og kiggede på displayet. Det var et nummer jeg ikke kendte, jeg skubbede den grønne knap på min iPhone hen, og tog telefonen op til øret.

”Det er Rachel!” sagde jeg en smule forvirret, og selvfølgelig stadig irriteret. Jeg tøffede resten af vejen hen til køleskabet, og åbnede det for at lukke det igen, eftersom at der intet var der inde. Sukkende gik jeg op på mit værelse, og smed mig i sengen, imens jeg stadig ventede på at få at vide hvem jeg snakkede med. Men der var bare ingen der sagde noget.

”Hallo?”

Stadig intet svar betød som regel at man lagde på, men atypisk som jeg var, ventede jeg bare.

”Oh undskyld, det er Justin!” han havde en ekstrem sexet stemme, som hvis jeg stod op, ville feje benene væk under mig. Men heldigvis havde jeg lagt mig.

”Hvor har du mit nummer fra?” spurgte jeg forvirret.

”Jeg fik det af en af dine veninder!” den der hæse sexede stemme måtte meget gerne blive ved, men jeg blev blød af det, og det måtte ikke ske når jeg var vred på ham.. 

”Hvad vil du?” spurgte jeg, efter at have genvundet fatningen.

”Jeg savnede en side makker i engelsk!” og jeg var blød igen.

Jeg svarede ikke, for ærligtalt hvad skulle man svare til sådan noget. Jeg satte mig op i min seng, og kiggede ud igennem det gigantiske vindue.

”Hvad laver du lige nu?” spurgte han.

”Noget der ikke vedkommer dig!” svarede jeg flabet og lagde mig tilbage på ryggen igen.

”Det vil sige ingen ting, hver klar om fem minutter, jeg kommer og henter dig!”

”Men du har jo ikke fri endnu!”

”Og det har du måske?”

Og så blev der lagt på. Jeg satte mig forvirret op, og tænkte først. Hvorfor skulle jeg gøre mig klar til at se en, som jeg ikke ville bevise noget overfor? Men så igen, måske kunne jeg gøre en smule ud af mig selv. Det kunne man vel altid.

Jeg rejste mig fra sengen i en fart og fløj hen til mit skab, tøj tøj tøj. Selvom at man havde meget, kunne man aldrig finde det ideelle at tage på. Det var rent ud sagt umuligt sommetider, især tider som disse. 

 

_______________________________________________________________________________

Jeg undskylder for den længe vente tid! Nu kom der mere! Jeg ved det er et ekstremt kedeligt kapitel, og jeg prøver at komme videre hurtigst muligt! :) Det er ikke rettet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...