Hopelessly in love - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2012
  • Opdateret: 17 jan. 2014
  • Status: Igang
En hver skole har den der elev, der er ligeglad med alt. På Eastern High School centralt i Atlanta, er det Rachel Barker. Hun har altid et kækt smil på læberne, og er fløjtenes ligeglad med hendes skolegang, og med hvad andre flok tænker om hende. Det ændre sig dog, da der starter en ny elev på skolen. Justin Bieber kommer fra en hård barndom, med hemmeligheder og fjender, men også karakterer der slå alle af deres trone. Et venskab opstår mellem de to, mere end et venskab, et forhold, men Justin rodder sig stadig ud i ballade, og alt Rachel vil er at hjælpe. Et venskab som deres, er dømt til at gå i vasken.
(Jeg undskylder meget for de første kapitler, havde en dårlig skrive perioder, bær over med det)

42Likes
48Kommentarer
4113Visninger
AA

3. Now give me that tour!

 

Jeg trådte ind af skolens fordør, og mødte et blik der ikke lige frem faldt rigtig ind i mit hovede. Justin omringet af en flok piger og drenge, der hørte fascineret med på hans historie.

Han havde været her mindre end en hel dag, og folk var allerede helt opslugt af ham.

Han fik åbenbart hurtigt øje på mig, og maste sig hurtigt igennem mængden og løb hen til mig. Tsk, hold dig endelig væk.

”Hvad vil du?” spurgte jeg irriteret da han kom ind foran mig, hans smil sad oppe ved ørene. Hvad var der galt med ham, kunne han ikke finde ud af at jeg ikke gad ham.

”Rundvisning!”

Jeg rystede på hovedet og gik uden om ham.

”Få et par et dine nye venner derovre, til at vise dig rundt!” jeg pegede med en ligeglad finger hen mod flokken, der med store øjne kiggede på.

Folk på min skole har en stor interesse for sladder, piger som drenge. Det var en forfærdelig skole at komme på, og man kom her kun fordi det var den der lå tættest på ens hjem.

”Åh… Ha, jeg kan se hvad det går ud på. Du er jaloux, over at jeg faktisk kan skabe venner hurtigere end dig. Og hvor lang tid har du lige været her?”

Sådan legede vi ikke, for jeg havde ikke brug for dem. Alle årene jeg havde været her, havde jeg holdt mig til mig selv, og været fuldstændig ligeglad med alt og alle. Det havde givet mig rygtet om, at være en eller anden form for ’badboy’ (Badgirl) hvilket passede helt fint med mig, for ærligtalt var jeg ikke i humør til andre folk.

”Jaloux? Ikke rigtig. Jeg har ikke brug for venner. Og tror du selv på at den flok der henne virkelig er interesseret i at blive venner med en der kan få deres karakterer sat fuldstændig i bund?”

Se nu tænker du nok, hvordan kan han gøre det? Simpelt, drenge som Justin er typen der elsker at feste, tro mig jeg kender typen. Og fester på en hverdag passer snilt ind i hans plan, så lektierne og så vider et sgu lige meget når man skal til fest. Så sænker man ens karakterer og sådan kan han få deres i bund.

Han løftede sin pegefinger midt i min sætning, men da jeg lod som om jeg ikke så det, sænkede den sig også langsomt, jo længere min sætning blev. Da jeg var færdig havde hans mund formet sig til et perfekt ’o’. Som tydeligt viste at jeg havde ret.     

Han tænkte sig lidt om, skulle være sikker på at han sagde det rigtige. Så han ikke kludrede i det igen, som før. Og pludselig så det ud til at han rent faktisk havde fundet på noget godt at sige.

”Du er bange, for at jeg vil tage din plads!”

”Nej, ikke rigtig”

”Jo, det er derfor du ikke gider have noget med mig at gøre!”

”Heller ikke rigtigt!”

”jeg har ret, det er også grunden til at du virker så ligeglad med mig, men i virkeligheden er du dødhamrende forelsket i mig!”

Han indså først efter, hvad han egentlig havde sagt, og rystede på hovedet. Men kan man egentlig være mere selvcentreret? 

”Og overhovedet ikke rigtig! Ja, du er dødhamrende hot, men du er ikke lige forelskelses materiale!”

Jeg bed hårdt tænderne sammen, da jeg indså at det nu var min tur til at sige noget forkert. Hvorfor, det var ikke meningen han skulle vide at han var hot, og det var da slet ikke meningen at han skulle vide, at jeg syntes han var hot. Selvom at han var ekstrem hot.

”Du syntes jeg er hot?”

Det lød til at være kommet bag på ham, at jeg syntes det det. Men det kom bag på mig, at det kom bag på ham. For helt ærligt, look at the boy, han er jo for fanden dødhamrende hot, og lige til at spise.

”Ja jeg syntes du er hot, og det er så det! Giv mig noget plads til at komme forbi!”

Jeg trådte til siden, for at komme forbi ham, men han valgte selvfølgelig også at træde et skridt til siden. Lort, lort, lort, lort. Hvorfor kunne jeg ikke også bare holde kæften lukket? Kunne det virkelig være så svært?

Et grin undslap hans læber, som han prøvede at holde inde. Selvfølgelig fandt han det morsomt, selvfølgelig skulle det kommenteres. Hvorfor kunne han ikke være klam, ulækker alt andet end den fucking sexet hankat, som han nu engang var. Jeg trådte endnu et skridt til siden, stadig uden held. Han trådte med et millisekund efter at jeg havde bevæget mig.

”hvad vil du helt seriøst?” spurgte jeg som jeg korslagde armene.

”Jeg vil stadig have en rundvisning. Du kan ikke slippe bare fordi du syntes jeg er hot!”

Suk.

”Fint lad mig give dig den rundt tur, lover du så du aldrig snakker til mig igen?”

Han nikkede.

Jeg tog fat omkring hans håndled, og lavede en cirkel om mig selv. En rundvisning.

”Så, det var det. Så nu kan vi lade være med at snakke sammen!”

Jeg slap hans håndled og ville vende mig, for at gå den modsatte vej. Men så langt nåede jeg ikke, før han lagde sin hånd rundt om mit håndled.

”En rundvisning af skolen, ikke af forhallen!” han holdte hårdt fast om mit håndled, hvilket førte til at blodomløbet i min hånd stoppede fuldstændig.

”Godt så kom!” jeg sukkede og vred hånden fri. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...