Hopelessly in love - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2012
  • Opdateret: 17 jan. 2014
  • Status: Igang
En hver skole har den der elev, der er ligeglad med alt. På Eastern High School centralt i Atlanta, er det Rachel Barker. Hun har altid et kækt smil på læberne, og er fløjtenes ligeglad med hendes skolegang, og med hvad andre flok tænker om hende. Det ændre sig dog, da der starter en ny elev på skolen. Justin Bieber kommer fra en hård barndom, med hemmeligheder og fjender, men også karakterer der slå alle af deres trone. Et venskab opstår mellem de to, mere end et venskab, et forhold, men Justin rodder sig stadig ud i ballade, og alt Rachel vil er at hjælpe. Et venskab som deres, er dømt til at gå i vasken.
(Jeg undskylder meget for de første kapitler, havde en dårlig skrive perioder, bær over med det)

42Likes
48Kommentarer
4124Visninger
AA

15. Nell

When the lights turned down, they don't know what they heard

Ellie Goulding - Burn

 

Jeg kiggede frustreret på den lyshårede pige, der stod der og så pæn ud. Hun kiggede overrasket på Justin, som lod et svagt smil passere over hans læber, men det forsvandt hurtigt igen. Han vendte sig mod mig, og kiggede længe på mig, som om han overvejede hvad han skulle gøre.

"Rachel, find Leslie, jeg finder jer om lidt!" sagde han med en hård stemme, og gav mig et blik, som selv om at jeg var frygtelig fuld, sagtens kunne tolke. Han vendte sig mod den mørkhåret pige, der havde lagt armene over kors, og kiggede opmærksomt på mig. 

"Og hvorfor skulle jeg det, du bestemmer ikke over mig Justin!" sagde jeg og gik efter ham, men han vendte sig rundt igen, og gav mig det samme blik som før, det man ikke kunne andet end at blive en smule bange for. 

"Du gør lige nøjagtig som jeg beder dig om nu, find Leslie!" sagde han igen med den hårde stemme, og lod mig stå tilbage. Han greb fat i pigens håndled og trak hende med sig, jeg kiggede længe efter dem, for at finde ud af hvad de skulle, og hvorfor det skulle hvad end de skulle. Han havde bare smidt mig væk, på grund af en grim kælling. 

Jeg begyndte min søgen på Leslie, som jeg fandt siddende på en af træstammerne, der var placeret rundt om det store bål. Hun sad sammen med nogen, som hun sikkert kendte, nok nogle hun gik i klasse med, men da hun bemærkede mig rejste hun sig straks, og gik hen til mig. 

"Hvor er Justin?" spurgte hun og kiggede over mine skuldre, for at se om han var bag mig, men jeg trak bare på skulderne, for jeg havde ingen anelse om hvor han var, han var forsvundet. 

"Der kom en eller anden pige med brunt hår, og spurgte om det virkelig kunne være ham. Og pludselig blev han fuldstændig kold over for mig, og bad mig gå for at finde dig!" mumlede jeg irriteret, men ville ikke tænke mere over det, jeg ville have det sjovt nu, uanset om Justin eller Leslie ville have det, men også Leslie havde lige nu valgt, at jeg ikke måtte have mere sjov. 

"Brunt hår? Hed hun tilfældigvis Nell?" spurgte Leslie og kiggede seriøst på mig, men endnu engang trak jeg på skuldrene, jeg havde ikke hørt noget navn, hvis det var blevet nævnt på et tidspunkt, men jeg havde hørt at Justin var blevet en lyseslukker, eller rettere jeg havde oplevet det, hvilket jeg alligevel aldrig ville have troet jeg skulle opleve, ja han tog på biblioteket, men det havde stadig været en smule hyggeligt, lige nu følte jeg at jeg ville hjem igen.

"Fortæl mig præcis hvordan pigen så ud forhelved!" jeg kiggede chokeret på Leslie, hvad gik der af folk i dag, hun fægtede rundt med armene, for at vise hvor alvorligt hun mente det, og kiggede på mig med sorte øjne. Jeg rystede irriteret på hovedet, og lagde armene over kors.

"Jeg lagde fucking ikke mærke til hvordan hun så ud, hun var skide tynd og havde brunt hår. Hun stod for langt væk til, at jeg kunne lave en personanalyse på hende. Forfanden, hvad er der med jer i dag!" jeg lagde irriteret hovedet på skrå, og spidsede læberne, hvilket jeg altid gjorde i spændte situationer. 

"Okay undskyld, men jeg skal bare vide om det er noget jeg skal bekymre mig om, eller ikke. Hvor mødte i hende?" spurgte hun og trak mig med sig, den vej jeg var kommet fra. Jeg var for fuld til at reagere ordentligt på hvad der foregik omkring mig, men jeg fornemmede Leslies bange anelser og  underlige måde at opføre sig på.

"Det var lige her!" forklarede jeg og pegede mod skuret hvor Justin og jeg var blevet afbrudt, hun kiggede rundt for sig, men kunne selvfølgelig ikke se hverken Justin, eller pigen han var gået sammen med. Jeg  pegede i retningen af den vej de var gået, og trak Leslie med mig, hun søgte hver eneste person som en menneskelig søgemaskine, og gik videre til den næste.

"Oh my god, det er Nell!" Leslie trak i min hånd for at stoppe mig op, og jeg kiggede i samme retning som hun gjorde. Jeg så en meget ophidset Justin stå foran den brun håret tynde pige, der måtte være Nell, han brugte store armbevægelser, præcis som Leslie havde gjort for mindre end fem minutter siden. Pigen, Nell var også ophidset, og ligesom Justin brugte hun ligeså store armbevægelser.

"Vil du være så venlig at forklare mig hvem Nell er?" sagde jeg og kiggede mod Leslie, der havde travlt med at holde øje med sin "bror", mens hun forsøgte at skrive på sin telefon, uden at få øjnene fra Justin. Hun kiggede endeligt op på mig, da jeg så hun havde trykket send på sin telefon.

"Nell er en del af grunden til, at Justin blev nød til at flytte skole. Han havde været ude i noget lort, og Nell havde ligesom været den person, der havde trykket ham der ud!" sagde hun og kiggede mod Justin igen, det undrede mig, at når han havde fortalt så mange ting om sig selv, som han nu havde, at han havde undladt at nævne denne Nell, han havde fortalt mig, at han havde voldtaget sin egen "søster", men ikke om en eller anden pige, der havde fået ham ud i noget rod, hvad var værst?

"Hvad laver du med den telefon, gå da der hen så?" sagde jeg håbløst og kiggede på Leslie, der igen var igang med at skrive, hun kiggede op på mig.

"Jeg har skrevet til Justin, at vi tager hjem nu! Jeg skal ikke i nærheden af Nell!" sagde hun og kiggede imod dem igen, og ligesom Leslie havde trykket send, kunne man se lyset fra hans telefon, lyse igennem lommen i hans bukser. "Se den nu forfanden Justin, din idiot!" hun bed sig hårdt i læben, og begyndte at skrive og ringe op til ham.

"I orden, hvis det er en han ikke brude være sammen med, så henter jeg ham!" sagde jeg opgivende og gik imod dem, jeg maste mig igennem de få mennesker der var i vejen, og kom frem til min destination, men ingen af dem tog sig af at jeg stod lige ved siden af dem, de blev ved med at skændes, men jeg nåede ikke at høre noget af det, før jeg brød ind.

"Justin, vi skal gå nu!" sagde jeg og fat i hans hånd, han vendte sig straks mod mig, og jeg kunne se hvor hidsig han var, bestemt ikke en man skulle komme op og slås med. Hans øjne brændte, da han kiggede på mig. Hans havde røde kinder, fra alt hans råben, og han trak straks sin hånd til sig.

"Jeg sagde du skal finde Leslie, i kan køre hjem, jeg har noget jeg skal ordne!" sagde han følelses løs og udtryks løst. Han viste mig ingen form for følelser, hans øjne så sorte at jeg kunne se mit eget spejlbillede i dem. Han skræmte mig, og det skete ellers sjælendt at jeg blev skræmt.

"Justin, du skal med hjem nu!" sagde jeg og hørte selv, hvordan min stemme hævede sig. Jeg kiggede længe på ham, uden at skænke Nell en tanke, men jeg kunne fornemme hendes blik på mig, og det var bestemt ikke noget behageligt blik, men hun kunne rande mig et hvis sted.

"Rachel, nu skal du ikke være dum, bare gør som jeg siger!" sagde han og vendte sig, fra at have haft ansigtet mod Nell, til at have ansigtet mod mig. Han skubbede mig blidt bagud, og gik helt tæt på mig. "Jeg vil ikke have, at der sker dig noget. Jeg holder for meget af dig, og det er mærkeligt, for vi har ikke kendt hinanden særligt længe, men-"

"Nu skal du ikke være dum Justin, hvis du tror at jeg bare vil lade dig gøre noget, som sikkert vil føre dig ud i problemer, så er det dig der er idioten, kom nu bare med hjem!" Han rystede på hovedet, og tog begge mine hænder, og lod sine egne flette sig ind i dem.

"Tag hjem, jeg lover at jeg kommer forbi i morgen!" Jeg rystede på hovedet, han betød også for meget for mig, til at jeg bare kunne lade ham være så dum. Hvis denne Nell pige, ville gøre noget der ville få ham i problemer igen, ville jeg personligt rive hendes hjerte ud.

"Hvad er det du skal have ordnet? Jeg tager med dig!" 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...