Hopelessly in love - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2012
  • Opdateret: 17 jan. 2014
  • Status: Igang
En hver skole har den der elev, der er ligeglad med alt. På Eastern High School centralt i Atlanta, er det Rachel Barker. Hun har altid et kækt smil på læberne, og er fløjtenes ligeglad med hendes skolegang, og med hvad andre flok tænker om hende. Det ændre sig dog, da der starter en ny elev på skolen. Justin Bieber kommer fra en hård barndom, med hemmeligheder og fjender, men også karakterer der slå alle af deres trone. Et venskab opstår mellem de to, mere end et venskab, et forhold, men Justin rodder sig stadig ud i ballade, og alt Rachel vil er at hjælpe. Et venskab som deres, er dømt til at gå i vasken.
(Jeg undskylder meget for de første kapitler, havde en dårlig skrive perioder, bær over med det)

42Likes
48Kommentarer
4112Visninger
AA

7. Here's my dilemma

 

♫Here's my dilemma, one half of me want's ya, and the other half want's to forget♫

My dilemma - Selena Gomez

 

Jeg brugte lang tid på at læse fysik, efter det brugte jeg lang tid på at læse om Amerikas historie og efter det gav Justin mig endelig fri. Han bakkede sin taske sammen og rejste sig fra bordet, han kiggede ikke engang på mig, da han begyndte at gå tilbage. Jeg fulgte hurtigt efter og stoppede op hvor han stoppede op, flere gange på vejen tilbage til døren, stoppede han ved en reol og kiggede på nogle bøger, han tog aldrig en med sig han kiggede bare. 

"Køre du mig hjem?"  spurgte jeg på en mumlende og hviskende måde, jeg var blevet en smule bange for ham, han havde så meget magt, at jeg ikke turde modsige ham længere. Han vendte sig ikke rundt da han nikkede lydløst på hovedet, han gik videre langs de mange reoler og stoppede igen ved indgangs- og udgangsskranten, hvor han sagde pænt farvel til Judith. Hun nikkede venligt til mig som en gestus, men jeg var for opslugt af mine tanker, til at bemærke det. 

"Kommer du?" Justin stod på en eller anden måde allerede ved bilen, da jeg trådte ud og ventede kun på mig. Jeg løb ned af de få trapper og snublede næsten over det  sidste trin, men min balance var hurtig at genvinde og jeg nåede det lige før jorden havde ramt mit ansigt. Jeg satte mig lydløst ind i bilen, til en atmosfære der var kold, jeg fattede ikke at han var blevet så sur. 

"Undskyld, at jeg ikke sætter pris på din hjælp, det er bare fordi jeg ikke har prøvet at noget har villet hjælpe mig før, det skræmmer mig nok lidt mere end jeg havde forventet!" mumlede  jeg og kiggede undskyldende hen mod ham, men han lignede en der ikke havde hørt et ord af hvad jeg sagde, eller i hvert fald lod som om han ikke havde. 

"Jeg hjælper dig udelukkende fordi jeg har lyst til at komme i bukserne på dig!" jeg ved ikke om kommentaren var for at få sin facade frem igen, eller for at gøre mig bange, men den gjorde begge dele. Han havde allerede den magt over mig, at jeg ikke turde gøre andet end hvad han sagde, så det skulle  ikke undre mig hvis han, på mystisk vis ville kunne komme i bukserne på mig. 

"Jeg går hjem!" sagde jeg og spændte min sikkerhedssele op, men Justin stoppede ikke bilen. Han blev ved med at køre.

"Hold op med det pjat, det var jo bare for sjov. Men jeg syntes du er respektløs og uopdragen!" sagde han igen uden at kigge på mig, jeg spændte tøvende sikkerhedsselen igen og lagde mig tilbage i sæddet, jeg havde ikke lyst til at være i nærheden af ham, heldigvis tog det kun ti minutter at køre hjem til mig, og hvis det kunne være, kunne han bare sætte mig af for enden af vejen. 

Der var lydløs i bilen resten af vejen, og jeg var ikke heldig da han ville sætte mig af, han kørte næsten helt op til fordøren og fulgte mig op til døren og det hele. 

"Jeg tror du har fået et forkert billed af mig!" mumlede han og lændte sig op af dørkarmen, han lagde armene overkors og kiggede direkte på mig. "Jeg er ikke sådan en badboy der går rundt og kommer i trusserne på alle piger, på trods af trusserne i min bil. Jeg er faktisk meget mere end det!" jeg nikkede modvilligt. 

"Det ved jeg godt, man skal vel bare lære dig at kende!" jeg sukkede for jeg ville ikke give mig, han var en slem dreng og han havde taget min plads på skolen. Men alligevel, han var jo en god dreng han havde styr på alt i skolen, han var klog og venlig når man kendte ham. 

"Må jeg komme med ind?" jeg kiggede overrasket på ham, over hans forsøg på at narre mig. 

"Justin, det her har ikke været en eller anden form for date, hvor to teenager er dumme og tager det næste skridt. Du kommer ikke med ind, og det kommer du aldrig til!" sagde han og trådte et skridt tilbage i entréen. Et svagt smil blev formet på hans læber. 

"Du er naiv når du tror, at det er det jeg vil!" sagde han og grinte lidt, men det forsvandt hurtigt igen. Jeg sukkede og lagde hovedet på skrå, han skulle ikke tro at jeg ikke havde regnet den ud. En pludselig bevægelse kom fra Justin da han drastisk kom tættere på mig, og lagde sine hænder omkring min talje for tredje gang denne dag, men denne gang hviskede han ikke et eller andet med hans sexede hæse stemme, han lagde sine læber oven på mine, og holdt mig fast i et stærkt greb. Hans læber var egentlig ikke bløde, som jeg nok havde forestillet mig, de var mere sådan lidt ru og hårde. Mine arme som ikke var med i hans greb omkring min talje, stod i et dilemma, for egentlig nød jeg kysset som jeg ikke selv deltog i, men jeg deltog jo netop ikke, hvilket måtte betyde noget helt andet end nydelse, plus jeg havde åbnet øjne og det havde han ikke, så det måtte også betyde noget andet. Skulle de skubbe ham væk, eller skulle de ligge sig rundt om hans hals og trække ham helt ind til det rasterende af kroppen? De valgte det første og skubbede ham hårdt væk. 

"Hvad fanden tænker du på!" sagde jeg irriteret og hårdt og tørrede mig omkring munden. Justin rystede på hovedet, vendte sig rundt og gik.

 

***

 

Da jeg kom i skole igen næste morgen, undgik Justin mig. Jeg så ham godt nok på gangen, men han undgik fuldkommen mit blik, om han var blevet nervøs eller var sur over i går, vidste jeg ikke, men han måtte mene at jeg havde gjort et eller andet galt. Jeg gik hen til mit skab, tog mine ting og begav mig mod lokalet hvor jeg havde spansk, jeg havde altid spansk torsdag morgen, men det var sjældent at jeg deltog, så jeg var virkelig dårlig til det. Jeg satte mig på den plads jeg havde de gange jeg havde været her, og ventede i ti minutter før klassen var fuld og vores lære trådte ind. Og for første gang i lang tid, rakte jeg både hånden op og fulgte med i undervisningen, klassen var chokeret min lære var chokeret og jeg var chokeret, det var en dejlig følelse at få anerkendelse. 

"Rachel, kunne du lige blive i et kort øjeblik?" min lære stoppede mig på vej ud af døren, hun lagde en hånd på min skulder og trak mig ind igen. Jeg sukkede med gik høfligt med hen til katederet, hvor hun satte sig på stolen og smilede stort til mig. "Jeg har aldrig set dig være så aktiv før, er det den hjælp du har fået fra den nye dreng?" spurgte hun og kunne ikke skjule sin glæde og overraskelse, jeg trak på skulderen for lige nu havde jeg bestemt ikke lyst til at være anerkendene over for Justin, der bare pissede mig af. 

"Det er i hvert fald dejligt at se, at du engagere dig i timen. Jeg  ser meget frem til næsten torsdag!" hun smilede og sendte mig videre, det var en hel ny følelse at få ros af en lære, alle lære plejede bare at kiggede ned på mig og skælde mig ud, dette var noget nyt og det var helt klart noget jeg kunne vænne mig til. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...