Hopelessly in love - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2012
  • Opdateret: 17 jan. 2014
  • Status: Igang
En hver skole har den der elev, der er ligeglad med alt. På Eastern High School centralt i Atlanta, er det Rachel Barker. Hun har altid et kækt smil på læberne, og er fløjtenes ligeglad med hendes skolegang, og med hvad andre flok tænker om hende. Det ændre sig dog, da der starter en ny elev på skolen. Justin Bieber kommer fra en hård barndom, med hemmeligheder og fjender, men også karakterer der slå alle af deres trone. Et venskab opstår mellem de to, mere end et venskab, et forhold, men Justin rodder sig stadig ud i ballade, og alt Rachel vil er at hjælpe. Et venskab som deres, er dømt til at gå i vasken.
(Jeg undskylder meget for de første kapitler, havde en dårlig skrive perioder, bær over med det)

42Likes
48Kommentarer
4207Visninger
AA

13. Hallo Leslie

♫Take me back, to the way that I was before

Don't save me - Haim

 

Jeg trådte irriteret ud fra bruseren, og fik hurtigt pakket mig selv ind i håndklæder. Jeg kunne straks dufte maden fra køkkenet, neden under. Min mor ville ikke komme hjem, det var blevet bekræftet da der kun var få timer til, at vores gæster ville banke på døren. Det gjorde mig ikke så meget alligevel, jeg så hende aldrig, det var blevet en vane. 

"Rachel, kommer du i noget tøj, så vi kan få ordnet bordet?" min far havde fået en kok til at lave maden, han kunne ikke lave mad, jeg kunne ikke, min mor var her ikke, så den eneste løsning var en kok, hvor meget det end skadede hans stolthed. Han ville helst ikke vise vores penge frem, selvom vi boede i et ret stort hus, så var alt andet skjult, han hadede folk skulle have fordomme om os, men det havde folk allerede. 

"Ja!" jeg skyndte mig at finde noget tøj i skabet, der var bygget ind i væggen på badeværelset, skabet på mit værelse, var til mit undertøj og nat tøj, skabet i væggen på badeværelset var til mit tøj. Jeg ville ikke gøre det store ud af af mig selv, jeg vidste ikke hvad det skulle gøre godt for, så jeg valgte bare et par sorte bukser, en løs chiffon bluse og min cowboy jakke. Jeg tog en halskæde fra det lille bord, der hang på væggen i skabet, og et armbånd hvor mit navn var skrevet, jeg havde fået det da jeg var fire, og siden havde jeg fået det udvidet, når jeg ikke kunne passe det længere. 

Min far var begyndt med bordet, her ville han heller ikke have noget stort og dyrt, selvom stellet vi havde i huset var dyrt, og havde det dyre mærke indgraveret. Han rakte mig bestikket og satte selv glas på. 

"Rachel, din rektor ringede til kontoret i dag!" min far stoppede midt i sin servietfoldning, han kiggede op på mig med en seriøs mine, og lagde servietten fra sig. Jeg havde undret mig over hvorfor det først var kommet nu, for jeg havde troet at det ville være det første da han kom hjem, jeg var næsten overbevist om, at hun ikke havde ringet til ham, eftersom han ikke tog fat i mig. 

"Er der noget du gerne vil fortælle mig?" spurgte han og trak en stol ud fra bordet, jeg satte mig overfor ham, og kiggede ned i tallerkenen. Der var intet jeg gerne ville fortælle ham, jeg havde ikke gjort noget forkert, det var flere måneder siden jeg havde mobbet Erica, jeg havde intet at gøre med det dagen forinden. 

"Erica Wing har begået selvmord skat, hvad er der sket?" jeg sukkede min far kendte godt til min adfærd, han havde fået mange opringninger hen over tiden, han havde taget mange lange snakke med mig, men jeg havde aldrig forstået vigtigheden i dem, ikke før nu. 

"Det er virkelig længe siden jeg har været sådan over for Erica, jeg lover dig far jeg har intet at gøre med hendes selvmord!" sagde jeg og kiggede endelig op på ham, han fangede mine øjne og så seriøst på mig, han løftede det ene øjenbryn, men da jeg ikke bevægede mig slappede han af, og rejste sig. 

"Jeg er glad for at du er ved at ændre din opførsel!" sagde han og forsvandt ud i køkkenet, hvor jeg kunne høre han begyndte en samtale med kokken. 

 

De tre bank på døren lød hurtigere end jeg havde forventet, jeg sad i stuen da min far fik mig til at gå med ham ud i gangen. Jeg vidste ikke om Justin havde fået det at vide, men jeg vidste at han nok skulle finde ud af det. Min far lagde hånden på håndtaget og åbnede for Justin og hans familie. Jeg fik et mindre chok, jeg havde ikke lige tænkt at jeg ville møde pigen, Justin havde voldtaget. Hun havde langt lyst hår, og nogle smukke blå øjne, men som hun stod der ved siden af Justin, så det ikke ud til at der var sket noget. 

"Kom inden for!" sagde min far, og vi trådte begge til siden. Justin kom ind først, han smilede ikke til mig, og jeg måtte formode at han havde hørt det med Erica. Han gav mig et kort knus og fortsatte ind i stuen. Min far gav hånden til pigen, Leslie, og sendte hende videre til mig. 

"Det er rart at møde det, Justin snakker ikke om andet end dig!" grinede hun og gav mig hånden, jeg kunne ikke længere se Justin, men hvis jeg kunne ville jeg give ham et undrende blik. Hun gik den samme vej ind i stuen, som Justin havde gjort og bagefter kom hendes mor hen til mig. 

"Susan!" sagde hun og gav mig hånden, hun virkede allerede  venlig, og jeg kunne godt forstå hvorfor de havde taget Justin under deres vinger, de virkede som den slags familie der ville gøre sådan noget.

Vi satte os alle til bordet, jeg over for Justin, min far på den ene side, og Susan på den anden. Leslie sad på den ene side af Justin og James på den anden side af ham. Jeg prøvede at finde mig til rette i selskabbet, men det var næsten en umulighed, jeg følte en stor trang til at smutte. 

"Værsgo at tage for jer!" sagde min far, og greb ud efter skålen med kartofler og rakte dem til James. Jeg kiggede på Justin der sad og snakkede med Leslie, de var sikkert som bror og søster, venlig og rare mod hinanden, de havde sikkert begge lagt fortiden bag sig, og var kommet videre, jeg var chokeret. Da deres samtale sluttede vendte han blikket mod mig, og smilede varmt til mig, måske havde han ikke hørt det med Erica. 

"Jeg er så taknemlig for, at du hjælper Rachel, Justin!" sagde min far og lagde et stykke kød på tallerkenen, "jeg har aldrig troet at hun skulle få ros på den skole!" jeg begyndte at syntes det var pinligt, min far sad og kaldte mig dårlig i skolen foran forældre, der helt sikkert havde styr på tingene. 

"Vi er også meget overrasket, han er også selv som et forandret mennesker, de må have en hånd over hinanden!" fortalte Susan og smilede i min retning, jeg smilede kort tilbage og koncentrerede mig om min tallerken igen. 

Jeg fik et mindre chok, da et ben pludselig begyndte at køre op og ned af mit ben, det fik mig til at lukke alt andet ude, som jeg fik øjenkontakt med Justin, der stadig smilede varmt til mig. Han havde et glimt i øjet, og jeg kunne ikke lade vær med at fordybe mig selv i tankerne om ham. 

"Skal i tre ikke op til bålfesten? Du har næsten ikke snakket om andet Leslie!" bål festen jeg aldrig havde hørt om, Leslie nikkede og et bredt smil kom frem på hendes læber. 

"Vil du med Rachel, det er en hel masse mennesker fra min skole, der er musik og glade mennesker. Det er sikkert lige noget for dig!" spurgte Leslie som hun rejste sig fra sin stol efterfulgt af Justin. Hun måtte have hørt forkert om mig, men jeg kunne vel godt tage med, i stedet for at sidde her hjemme og høre på voksne der snakkede om voksne ting. 

"Jo da!" 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...