Hopelessly in love - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2012
  • Opdateret: 17 jan. 2014
  • Status: Igang
En hver skole har den der elev, der er ligeglad med alt. På Eastern High School centralt i Atlanta, er det Rachel Barker. Hun har altid et kækt smil på læberne, og er fløjtenes ligeglad med hendes skolegang, og med hvad andre flok tænker om hende. Det ændre sig dog, da der starter en ny elev på skolen. Justin Bieber kommer fra en hård barndom, med hemmeligheder og fjender, men også karakterer der slå alle af deres trone. Et venskab opstår mellem de to, mere end et venskab, et forhold, men Justin rodder sig stadig ud i ballade, og alt Rachel vil er at hjælpe. Et venskab som deres, er dømt til at gå i vasken.
(Jeg undskylder meget for de første kapitler, havde en dårlig skrive perioder, bær over med det)

42Likes
48Kommentarer
4123Visninger
AA

6. "Date"

 

What is it that drives me mad, girls like you that I never had
what is it about you that I adore?

At the Library - Green Day

 

Hans smil var som altid udfordrende og mystisk, han stod i dørkarmen før jeg overhovedet var kommet ned af trappen. Som tidligere havde han lukket sig selv ind. Han havde det samme tøj på som han havde i skolen, men han havde rettet lidt på sit hår, ikke at det var noget jeg lagde mærke til, men det så bare lidt mere voksbefænget ud. Han kiggede op på mig som jeg kom ned af trappen, hvilket fik en underlig følelse frem i min krop. Det kunne da umuligt passe, at jeg nu skulle til at blive blød i knæene hver gang jeg så ham, så lækker var han heller ikke. Men jeg holdte nok mig selv for nar, han var jo super lækker, og han bragte nogle følelser frem, nogle der ikke burde komme frem. 

"Er du klar?" spurgte han og stod oprejst, han placerede hænderne på ryggen, som en rigtig mand ville gøre, ikke en swagster der troede han ejede verdenen. Jeg skyndte mig resten af vejen ned af trapperne, og gik forbi ham uden at sige et ord, jeg måtte uanset hvad opretholde min facade. 

"Hvad er dit problem!" mumlede han meget lavt, det var nok ikke meningen at jeg skulle høre det, men det gjorde jeg og jeg ignorerede det, lod som om jeg ikke rigtig hørte det. 

"Hvad er det du vil?" spurgte jeg da jeg nåede han sorte bil der stod i vejkanten, han ventede med at svare før han kom helt hen til mig. Han lagde en hånd omkring min talje, og pressede min krop ind mod hans. Han placerede sit ansigt på siden af mit, og hviskede næsten lydløst ind i mit øre. 

"Det er en overraskelse!" Jeg skubbede ham straks væk, og af en eller anden grund grinte han bare. Han gik hen på den anden side af bilen og satte sig ind. 

"Du er en idiot!" sagde jeg irriteret og satte mig ind, han grinte endnu engang  og rystede på hovedet. 

"Jeg ved du kan lide det, så det går nok, tror du ikke!" han morede sig tydeligvis, og det blev alt for meget, jeg ville meget gerne at han lod sig falde lidt ned på jorden igen. Jeg fattede egentlig ikke hvorfor jeg havde sat mig ind i bilen med ham, det var jo ikke nødvendigt, jeg kunne bare have gået tilbage til huset, låst døren og ladet ham være i fred. 

"Jeg vil bare vise dig noget!" sagde han og startede bilen, han virkede meget vant i bilen, det var som havde han kørt lige nøjagtig denne bil i flere år, den virkede også en del hjemlig, han havde i hvert fald en masse skrammel over det hele, hvilket faktisk undrede mig. Jeg kiggede ned i bunden, hvor der lå et par pinke dame trusser med en masse blonder. Han var virkelig en klammo, hvordan han slap godt fra alt undrede mig også en smule. 

"Undskyld jeg ikke lige fik ryddet op!" han havde set at jeg havde set trusserne, og på en eller anden måde fik jeg den følelse at det ikke var noget tilfælde, at han ikke havde ryddet op, det var da helt klart meningen at jeg skulle se de lå der, for det gjorde ham jo så meget sejer, men lige nu i mine øjne, gjorde det ham bare endnu mere klam. 

"Det her kaldes et bibliotek, her kommer man og læser bøger og gør klar til prøver og sådan!" han pegede op på den gamle bygning der tårnede sig op foran os, han trådte ud og forventede tydeligvis at jeg ville følge efter, men jeg havde aldrig været på biblioteket og jeg havde virkelig ikke lyst lige nu. 

"Kommer du eller hvad?" han åbnede pludselig døren for mig, og tog fat i min arm og trak mig ud. Jeg væltede ind i ham, og blev nød til at gribe fat i hans skuldre for ikke at falde. 

"Man dør ikke at lidt støv og nogle venlige mennesker!" han trådte væk fra mig og lod mig komme ordenligt på benene før han smækkede bildøren bag mig og gik i forvejen. Jeg fulgte efter med flere skridts mellemrum. 

"Hej Justin, godt at se dig igen!" jeg blev overrasket da en ældre bibliotikar sage hej til Justin, han kom her virkelig meget siden det lød så venligt og hjemligt. 

"Judith, det er også godt at se dig igen, du ser godt ud!" selv her var han charmerende, han smilede venligt til damen. 

"Det her er Rachel, jeg kender hende fra skolen!" Han var også så venligt at han præsenterede mig, jeg var overvældet. Ironien og skarkasmen hvilede lige under overfladen i dag, og jeg havde mest af alt lyst til at smide et par sætninger i hovedet på Justin. 

"Kommer du her tit?" spurgte jeg da vi gik videre, Justin nikkede uden af vænne sig rundt, jeg fulgte ham tæt i frygten for at blive væk, det virkede som om at man kunne forsvinde bare ved at gå forkert en gang, men siden at Justin var her tit, burde han vide hvor vi skulle gå hen. Han satte sig ved et bord efter lidt gå tid, og smed sin taske på gulvet ved siden af. Hvis jeg havde vist at han ville tage mig med her til, havde jeg højst sandsynligt taget mine skole ting med, men siden det ikke var tilfældet måtte jeg vel bare lave ingen ting. 

"Sæt dig!" sagde han og pegede på stolen ved siden af ham selv, jeg gik tøvende hen ved siden af ham og satte mig så elegant jeg nu kunne. Han tog en bog frem fra tasken, og slog op på en side og lagde de imellem os. Han begyndte at forklare om atomfysik, og sagde at det var det mest basale så det var noget jeg burde kunne fra barnsben, bortset fra at det kunne jeg selvfølgelig ikke. 

"Læs det her igennem, så stiller jeg spørgsmål efterfølgende!" han pegede på teksten i bogen og begyndte at rode i sin taske, imens jeg gik i gang med at læse fandt han sit penalhus frem og noget notes papir. Jeg kunne ikke rigtig koncentrere mig, og fik ikke rigtig læst noget da jeg gjorde tegn på at jeg var færdig. 

"Hvem er Niels Bohr?" spurgte han og lukkede bogen, han kiggede på mig med et spørgrende blik og smilte svagt, jeg havde selvfølgelig ikke lige fået det med Niels Bohr med, så jeg kiggede lidt lamslået tilbage på ham, jeg havde ingen anelse om hvem han var. 

"Han er en eller anden fysikker fra et land i Europa?" det var mere et spørgsmål end det var et svar, jeg havde da hørt en bitte smule med i fysik en gang i mellem, og jeg havde forstået at han ikke var fra USA. Justin nikkede og grinte kort, det stod vel skåret ud i pap i bogen, som jeg selvfølgelig ikke havde læst. 

"Niels Bohr, er en dansk fysiker der har bidraget afgørende til forståelsen af atomets stuktur og udviklingen af  kvantemekanikken, og han vandt en nobel pris i 1922!" sagde Justin og åbnede bogen igen. "Læs det igen!" sagde han og skubbede den helt hen til mig, jeg kiggede på teksten og op på Justin, der nu bare sad og studerede mig. Han smilede svagt til mig og nikkede mod bogen, det var en helt anden side man så af ham her, og måske var det lettere for mig at sno ham om min lille fingere her end det ville være andre steder? 

"Jeg skal lige på toilettet!" sagde jeg og rejste mig, jeg skubbede stolen fra mig så den næsten væltede og gik forbi Justin, imens jeg kørte en finger hen over hans skuldre. En svag sitren kunne fornemmes og jeg smilede over min succes. Jeg gik  den samme vej vi var gået for at komme ned til bordet, og håbede jeg ville kunne finde ud her fra. Jeg nåede bare ikke særlig langt før, en hånd blev lagt omkring min talje og jeg blev skubbet op ad en reol. 

"Tro ikke jeg ikke hvad hvad du vil!" sagde han tæt på mi øre, som han havde gjort tidligere i dag, han pressede hans krop tæt op af min, og kiggede mig direkte i øjnene. "Jeg gør det her for at hjælpe dig, og det er ikke ligefrem mit ynglings job, jeg har mange andre ting jeg kunne give mig til!" han holdt stramt om mig, og lod mig i hvert fald ikke gå, jeg sank en klump for han var jo virkelig venlig, han kunne bare vælge at lade værre, hvilket jeg ikke kunne bebrejde ham i. 

"Så syntes jeg du skal give dig til nogle af de andre ting du kan finde på!" sagde jeg og vred mig en smule i hans greb, men han gav ikke slip. Et kort smil spillede over hans læber, før han blev seriøs og rystede på hovedet. 

"Nej, nu er du fanget med mig, det var dig der trak mig med på kontoret. Så min hjælp skal du have!" sagde han men gav stadig ikke slip, jeg vendte hovedet og så ned af de lange rækker af bøger, der var ingen i nærheden så det var ikke fordi han skulle være bange for at få sit gode ry på biblioteket ødelagt. Der var stille omkring os da Justin kiggede ind i mine øjne, da han endelig trak sig væk var mit hjerte ved sit højde punkt, på bristen af at springe ud af brystet på mig. 

"Lad os komme i gang!" 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...