Only if you love me - One direction

Lucy er en pige på 17 som aldrig har været vild med musik!
Især ikke One Direction, men hvad sker der når hun til en af deres koncerter som hun er tvunget med til møder den flotte og forførende Harry Styles, Vil der ske noget mellem Lucy og Harry og vil Lucy kunne kalre presset som en kends kæreste??

3Likes
1Kommentarer
1061Visninger
AA

7. Never again

”hey smukke” hørte jeg en stemme bag mig sige. ”Forsvind” sagde jeg koldt. ”selvom jeg var helt væk vidste jeg heldigvis stadig hvad der var rigtigt og forkert. Jeg ved ikke hvor længe jeg havde danset der, men det var nok længe. 

 

Harry’s synsvinkel:

Vi var færdig med Koncerten og vi var på vej hjem, det var gået rigtig godt så alle var glade og snakkede, eller alle udover mig. Jeg kunne ikke lade hver med at tænke på Lucy’s gråd i telefonen. Selvom hun havde sagt hun var okay vidste jeg godt det ikke var helt sandt.  Klokken var næsten 12 da vi gik ind ad døren. Jeg havde regnet med Lucy kom med et kram eller i det mindste bare sagde hej.

”Lucy” sagde jeg ud i rummet i håb om et svar. ”Hun sover nok Harry” sagde Liam.

”eller ikke” sagde Niall som selvfølgelig havde været ude i køkkenet efter en snack.  ”hun er taget til fest, prøv at se hvad jeg fandt på køleskabet”

 

Det var en lille gul lap papir hvor der stod med Lucy’s håndskrift Er til fest, vis jeg ikke er hjemme 12 skal i hente mig. Adressen er..   Jeg fik ikke læst videre før jeg gav Liam sedlen. ”køre du?” spurgte jeg hurtigt. ”selvfølgelig sagde Liam og var allerede på vej tilbage i bilen. ”skriv vis hun kommer hjem!” råbte jeg inden jeg var ude i bilen igen. Liam tastede adressen ind på gps’en  og vi kørte.

Jeg var nervøs for om hun nu havde gjort noget dumt nu hvor hun var så ked af det. Jeg håbede bare der ikke var sket hende noget!.

 

Lucy’s Synsvinkel:

 

Jeg havde sat mig ved baren og bestilte en drink mere. Jeg havde taget næsten drukket den færdig da jeg så Harry og Liam.

”heeey drenge!” nærmest råbte jeg til dem imens jeg gik over mod dem. Jeg omfavnede Harry. Jeg var så lykkelig for at se ham at jeg begyndte at græde. ”nu skal vi hjem Lucy” hviskede han til mig. ”jeg nikkede bare og fulgte med dem.

 

Hele turen hjem sov jeg. Jeg prøvede at sove min brandert ud men kunne godt fornemme jeg nok ville have en ordentlig omgang tømmermænd i morgen.

Da jeg kom en af døren med den ene arm rundt om Harry for at støtte mig lidt op af ham hørte jeg Louis sige. ”Når for satan jeg vidste godt hun ville være fuld men ikke så fuld!” Louis var flad af grin. Personligt syntes jeg ikke det var specielt sjovt. ”Louis..Drop det” sagde Harry imens han hjalp mig op i seng. Jeg fik stille og roligt tøjet af og kom i seng. 

 

Den næste morgen havde jeg virkelig meget hovedpine. Jeg kiggede på uret og så at klokken var 12. Jeg vendte mig om og sov et par timer mere.

Jeg stod endelig op da klokken var 14. Min hovedpine var blevet udholdelig så jeg stod op og gik i bad. ”aldrig mere alkohol til mig!” sagde jeg da jeg gik ned til de andre.

”det lyder som en god ide!” sagde Liam imens jeg gik ud i køkkenet for at finde noget at spise. Jeg snuppede hurtigt noget frugt og satte mig ind i stuen igen. De sad alle inde i stuen, eller alle udover Harry. ”hvor er Harry henne?” spurgte jeg forvirret. ”Han er nede ved stranden” svarede Louis ret så uinteresseret. ”Okay, jeg går der ned så” sagde jeg imens jeg tog mine klip klapper på og gik ned mod stranden.  Jeg så Harry gå langs stranden. ”Harry!” råbte jeg da jeg så ham. Han løb hen mod mig og løftede mig op. Han svingede mig rundt en gang og satte mig ned bagefter. ”Det må du love at du aldrig gør igen!” sagde han så. ”Bare rolig” små grinede jeg. Jeg lændte mig frem efter ham og kyssede ham.  Han løftede mig op og løb hen til vandet. ”Jeg smider dig i nu!” sagde han med et drilsk smil. ”Nej Harry Lad vær’!” råbte jeg, men det var for sent jeg lå drivvåd ude i vandet. Harry kom hen til mig og hjalp mig op, jeg skubbede til ham så han også faldt. Han satte sig op i vandet og jeg satte mig oven på ham. Hans læber nærmede sig mine og jeg lod det hurtigt udvikle sig til et snav. Vi rejste os og gik op mod huset. ”hvorfor er i så våde?” spurgte Niall med et drilsk smil.  ”Harry smed mig i vandet!” sagde jeg mens jeg løb over og gav Niall et kæmpe vådt kram. ”Ihh gå væk” nærmest råbte han imens han prøvede at vride sig ud af mit kram, selvom han var meget stærkere end mig så blev jeg da hængende ret længe. ”er der andre der vil have et kram” spurgte jeg glad. ”Nej tak!” sagde de alle sammen hurtigt lige bortset fra Harry som jo også var våd. ”jeg vil da godt!” sagde Harry.

Jeg løb der over men i stedet for at give ham et kram sprøjtede jeg noget vandt på ham. Han tog fat i mine arme og lænede sig frem mod mig. Da hans læber rørte mine stod min verden stille ind til man hørte Louis høje grin.    Jeg gik op for at tage noget tørt tøj på.

 

 

Jeg ledte efter noget rent tøj, der var kun min lime grønne sommerkjole tilbage. Jeg skiftede hurtigt tøj og fandt vasketøjs kurven hvorefter jeg gik ned igen med kurven i favnen.

 ”Okay det var mig der var pisse stiv i går men alligevel er det mig der skal vaske tøj” 

”Der er jo en grund til du bor her ikke?” svarede Niall med et flabet grin.   ”haha, vildt sjovt” sagde jeg sakastisk.

”Du ved godt du ikke behøver at gøre alt det der” sagde Harry med et sødt smil på læben.

”Ja men jeg har ikke noget imod det” sagde jeg med et smil imens jeg gik ud og lagde tøjet til vask.

Harry kom ud i bryggerset, jeg kunne se på hans ansigt at det var noget alvorligt han ville sige.

Jeg kiggede på ham med et smil.

”det gør du aldrig igen.”  sagde han ”Jeg var virkelig bange der var sket dig noget”

”Jeg er ked af det, det var ikke min mening at gøre dig bange eller noget” svarede jeg

Hvor jeg dog skammede mig, tage af sted på den måde og gøre ham så bekymrede.

Hvor ville jeg gerne slå mig selv!

Han lænede sig frem mod mig og krammede mig. 

Niall kom ind ad døren lidt efter vi havde trukket os væk fra hinanden. ”Vil i med ud og spise?” sagde han hurtigt

”Har du ikke næsten lige spist?” spurgte Harry ham.

”Jo men ikke aftensmad” svarede Niall.

”Når, jeg vil gerne med!” sagde jeg og skyndte mig at tage min taske og mine sorte ballarinaer.

”kommer i?” spurgte jeg de andre drenge. Jeg havde ikke spist hele dagen så jeg var godt nok blevet sulten.

Vi satte os ud i bilen og kørte af sted mod byen

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...