Uforudsigeligheder (1D)

18-årige Line flytter hjemmefra, ikke til et andet sted i Danmark, men til London, England. Hun er nemlig kommet ind på den uddannelse hun havde ønsket. Studiet starter først næste år, så hun får et job, så hun kan betale huslejen og en masse andre ting, og hendes fremtid ser lys ud. Men er fremtiden virkelig så lys? Er det hele for godt til at være sandt?

13Likes
5Kommentarer
2073Visninger
AA

12. Det skjulte talent

Der er nu gået et par dage efter at jeg har været syg, jeg er (sjovt nok) blevet rask igen, og jeg har haft det vildt sjovt med Harry og resten af drengene. Der er ikke gået en dag, hvor jeg ikke har grinet så meget, at jeg næsten tissede i bukserne. 

En dag sad Liam og jeg og lavede et Twitcam for fansene. Liam spørger ind i kameraet på hans computer, hvilke spørgsmål fansene har til ham eller mig, hvor der kort efter popper et spørgsmål op, som hurtigt forsvinder igen, men Liam nåede at se det. "Line, har du nogle skjulte talenter?" spørger han mig. Jeg tænker mig lidt om. Jeg har godt nok fortalt drengene at jeg synger og at jeg kan nogle moves - så god en danser er jeg dog ikke - og at jeg spiller på diverse instrumenter, men jeg har aldrig vist dem det.

"Jeg... kan synge, spille på nogle instrumenter og danse lidt, men det er jeg altså ikke så god til", fortæller jeg til kameraet. I samme øjeblik kommer Harry ind, efterfulgt af Louis, Zayn og Niall. Harry sætter sig ned ved siden af mig, og de tre andre sætter sig ned over for os.

"Jeg har faktisk aldrig hørt dig synge", siger Harry med et smil.

"Heller ikke mig", siger de fire andre i kor.

Jeg får lidt farve i kinderne. Jeg ved bare at nu hvor jeg har sagt det, er jeg nødt til at bevise at jeg kan synge.

"Okay, okay! Hvad skal jeg så synge?" spørger jeg både til fansene, der ser Twitcammet og til drengene. Alt for mange forslag kommer på som kommentarer på siden med Twitcammet og drengene har også en masse forslag. En af kommentarerne, der popper op på siden, er noget med Little Mix.

"Uh, ja, nu ved jeg det!" smiler jeg og klikker ind på YouTube på Liams computer og finder Little Mix's første single 'Wings'. Jeg finder videoen med sangteksterne - bare i tilfælde hvis jeg skulle glemme teksten, hvilket ville være mega pinligt, synes jeg. Jeg trykker play, og introen spiller. 

'Mama told me not to waste my life
She said "Spread your wings my little butterfly"
Don't let what they say keep you up at night
And if they give you 'shhh'
Then they can walk on buyyy'

Mens jeg synger klikker jeg frem og tilbage mellem sangen og Twitcammet og kigger rundt på drengene. Mit ansigt føles mere og mere varmt, fordi jeg ikke har sunget foran andre i rigtig lang tid. Jeg kan godt mærke det på stemmen. Da sangen slutter, og jeg er færdig med at synge, kan jeg mærke at min stemme ikke er blevet brugt til synge ordentligt i rigtig lang tid. Først et par sekunder efter lægger jeg mærke til at alle drengene sidder med åbne munde, helt målløse. 

"Wow..." er det første, jeg hører. Det kommer fra Harry, der stirrer på mig, som om han aldrig har hørt noget lignende.

"Er det en god ting?" spørger jeg nervøst og så stille at kun Harry kan høre det.

"Ja, selvfølgelig", hvisker han smilende. Vi sidder og kigger hinanden dybt i øjnene og smiler til hinanden i hvad der føles som en evighed og lægger ikke mærke til, at Liam har lukket sin computer ned. Vi bliver afbrudt af de andre, som spørger om jeg vil være med til at synge med dem, når de holder deres koncert. Jeg kigger tilbage på Harry, som åbenbart ikke har vendt hans opmærksomhed på de andre end mig. 

"Synes du, at det er en god idé?" spørger jeg.

"Mhmm!" nikker han, mens han kommer tættere på mig. "Jeg synes, det er en fantastisk idé", hvisker han da hans læber er et par centimeter fra mine. Et lille blidt kys bliver hurtigt til mange, og inden vi kommer for godt igang udbryder Liam, om han ikke nok må komme ud, inden han kommer til at se noget, han ikke vil se. Vi afbryder kysset, griner og rejser os op, så Liam kan komme ud. Da han og de andre drenge er gået ud, sætter vi os ned igen og kigger på hinanden.

"Nå, hvor kom vi fra?" smiler Harry, inden han læner sig ind igen.
____________________________________________________________________________

Okay.............. Er der gået en måned? Måske to måneder siden sidst jeg opdaterede historien? Ej, hvor er jeg doven! Men samtidig er der også sket utroligt meget - både i mit privatliv, i gymnasiet og med drengene. 

DE KOMMER TIL DANMARK og ved I hvad?... JEG SKAL SE DEM TIL KONCERTEN I FORUM! :D :D :D Til den tid jeg er 19 år... :O (Jeg føler mig ret gammel nogle gange...) OG 'TAKE ME HOME' UDKOMMER SNART! Teeeeeheeeee, kan ikke vente! :3

Anyways... Tilbage til historien og den dovne mig... Jeg havde faktisk på et tidspunkt tænkt at droppe at skrive videre på den, men nu tog jeg lige kampen op - og sjovt nok er klokken lige nu... 02.37 en onsdag nat... eller det er jo så torsdag. Skal i skole i morgen. Spørg mig lige om jeg gider. Hvorfor skriver jeg det her, som jeg egentlig burde skrive i min blog? Nå, men nu ved I hvorfor dit og hvorfor dat. :)

Næste kapitel kommer muligvis til at være noget, som jeg selv ville stortude til... Så... ja :) Går ud fra at jeg  ikke er SÅ doven inden for den næste uge (selvom jeg godt kan finde på, bare at høre TMH og ikke engang tænke på lektier eller mad - og vi har altså Nutella i huset :O).

<3

P.s. jeg har tænkt på at lave nogle imagines... Hvis det er, ved jeg ikke om det bliver, når jeg har afsluttet den her fan fiction eller om jeg bare gør det, mens jeg er i gang med den. Skal, skal ikke? :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...