Uforudsigeligheder (1D)

18-årige Line flytter hjemmefra, ikke til et andet sted i Danmark, men til London, England. Hun er nemlig kommet ind på den uddannelse hun havde ønsket. Studiet starter først næste år, så hun får et job, så hun kan betale huslejen og en masse andre ting, og hendes fremtid ser lys ud. Men er fremtiden virkelig så lys? Er det hele for godt til at være sandt?

13Likes
5Kommentarer
2134Visninger
AA

9. Date

 

Hele dagen har gået med, at jeg har tænkt på, hvad jeg i alverden skal have på i aften. ’Det er min første date, nogensinde, og jeg skal på date med en… som kan lide mig. Og så er det endda Harry! Harry Styles!’ Jeg er ved at flippe ud på mig selv, da jeg ved den syvende og sidste kjole, som bliver smidt på gulvet, føler at det hele er håbløst. Jeg sætter mig på sengen og tager mig til hovedet.

Det banker på døren, og jeg panikker lidt inde i mig selv, men jeg tager mig sammen til at gå hen og åbne. Jeg håber på, at det ikke er Harry. Ikke lige nu.

”Hej Line, må jeg komme ind et øjeblik?”

”Ja, selvfølgelig, Zayn!” Jeg ånder lettet op.

”Nå, jeg hører at Harry endelig har inviteret dig ud i aften”, smiler Zayn.

”Ja, og du aner ikke hvor nervøs jeg er! Jeg ved ikke hvor jeg skal gøre af mig selv lige nu… Jeg ved ikke hvad jeg skal tage på og alt mulig”, siger jeg ret nedtrykt og kigger ned.

”Det skal nok gå, Line”, han lægger en hånd på min ryg og prøver at trøste mig lidt og fjerner den så igen, ”og jeg kom egentlig bare for at tjekke, om du var okay. Du har ikke svaret på vores beskeder eller kommet ned til frokost eller noget.”

”Åh, undskyld! Men jeg har det godt”, smiler jeg, ”udover at jeg er lidt stresset med hensyn til den date i aften, som i øvrigt er min første date nogensinde, så har jeg det fint.”

”Er det din første date?!” Zayn kigger overrasket på mig, som om han har set et spøgelse.

”Ja, det er! Jeg har slet ikke erfaring med sådan noget her!” siger jeg opgivende.

Efter et øjebliks stilhed, bryder han tavsheden: ”Jeg vil da gerne hjælpe med at finde en kjole!” Han peger på kjolerne, der ligger i en rodet bunke på gulvet. Jeg tager i mod hans hjælp, og efter at jeg har fået vist ham alle kjolerne, peger han på én, som jeg skal tage på. Så jeg går ud på badeværelset, skifter og kommer ud igen.

”Wow, Line…” Det er det eneste han kan sige efter, at han gentagende gange har åbnet og lukket munden for at komme i tanke om nogle ord at sige. Jeg drejer rundt, så han kan se resten af kjolen. Kjolen er enkel, sort, og en smule stramtsiddende, så den viser mine kurver.

”Er den god nok til en første date?”, spørger jeg Zayn, selvom jeg godt kan se på ham, at det er den kjole jeg skal have på.

”Helt bestemt! Du mangler bare nogle sko…” siger han eftertænksomt. Han spørger om, hvilke sko jeg har med, og jeg viser mine sko frem.  Jeg har kun ét par høje hæle, som han gerne vil have at jeg tager på, hvilket jeg så gør. Jeg er lidt usikker, når jeg går i dem, men så længe jeg bare tager det stille og roligt, går det nok. Jeg takker Zayn for hjælpen, giver ham et kram, og han går hen mod døren.

Idet Zayn går ud, og jeg går lidt rundt i de høje hæle for at blive mere sikker i min gang, kommer Harry ind, stopper op og kan ikke lukke munden igen. Jeg opdager ham først et par sekunder efter. Jeg spørger ham, om der er noget galt.

”Ja… jeg kan ikke trække vejret, fordi du lige slog al luften ud af mig med din skønhed”, smiler han.

”Åh, det beklager jeg… Skal jeg gå ind og klæde om igen så…?”

”Nej!” Han går hen til mig og tager min hånd og kysser den. ”Du er smuk, vidste du godt det?”

Jeg siger ikke noget. Jeg rødmer. Jeg har det som om, jeg ligner en tomat.

Vi kommer ned til hotellets lobby, hvor en af sikkerhedsvagterne står og holder øje med de få fans, der står ude foran hotellet. De har set jer og begynder at blive en smule overgearet. Harry har snakket med vagten, som nikker og siger ’hyg jer’, mens vi går udenfor til fansene. Jeg stiller mig lidt væk, så de kan tage billeder med Harry og få hans autograf. En eller to af dem filmer vist. Da han er færdig med at hilse på dem, tager han min hånd og nærmest trækker mig væk. Underligt nok, følger de ikke efter os. Måske forventer de at resten af drengene kommer ned og hilser på dem, nu hvor Harry gjorde det. Gad vide om de opdagede, at jeg også var der?

Hånd i hånd ankommer vi til en restaurant, som ikke ligger så langt væk fra hotellet. Vi får et bord langt inde i restauranten, hvor der ikke er et øje; vi er helt alene. Tiden går med at vi spiser, snakker og griner. Det er ret underligt, for nu ser jeg ham ikke som en ven mere. Han er mere end en ven. Jo mere vi snakker, jo mere bliver jeg overbevist om, at Harry er et fantastisk menneske, og at han faktisk har følelser for mig. Mine følelser for ham vokser også nu. Jeg får vildt meget lyst til at kysse ham, men jeg ved bare ikke hvordan. Og jeg kan stadig ikke kigge ham i øjnene i længere tid ad gangen. Jeg ved ikke hvorfor.

 

 

Da vi er mætte, går vi stille og roligt tilbage til hotellet. På vejen derhen har Harry fået fat i min hånd – vi fletter fingre, hvilket får sommerfuglene til at køre rundt i maven på mig. Vi kommer hen til hotellet. Jeg er først lidt overrasket over, at fansene ikke længere er der eller camper udenfor, men så kigger jeg på mit armbåndsur. Det er lidt sent, og mon ikke de kommer tilbage i morgen. Vi går ind på hotellet og kommer op på vores etage. Harry har ikke sluppet min hånd endnu, og jeg har heller ikke lyst til at slippe hans. Vi går forbi hans værelse, hen til mit. Han kysser mig godnat på kinden, jeg får låst op, siger godnat, mens han går hen til sit værelse, og jeg lukker døren bag mig. Jeg tænder lyset, går hen til spejlet og opdager først nu det kæmpe smil jeg har på læberne. Jeg kan ikke stoppe igen. Jeg griner lidt for mig selv. Det var egentlig en meget god første date. Fantastisk.

Jeg får nattøj på og kravler i seng. Jeg når lige at falde lidt hen, da jeg opdager at min seng bevæger sig, som om nogen ligger ved siden af mig. Jeg bliver lidt bange. ’Min dør er da låst?…’ Jeg vender mig om på siden mod midten af sengen og får et chok, da der ligger en person ved siden af mig og kigger på mig. Jeg farer op i sengen og tænder hurtigt lyset.

”HARRY!” råber jeg. ”Du gav mig næsten et hjertestop!”

Harry siger ingenting. Han ligger bare der og kigger på mig. Han har et lille smil på læben.

”Rolig nu, hahaha”, griner han lavt.

Han ligger under dynen, og jeg opdager at han ikke har nogen trøje på og jeg beder til gud om at han i det mindste har underbukser på. Jeg kommer nemlig i tanke om, at han i interviews har sagt, at han sover nøgen.

”Hvad laver du her? Og jeg håber virkelig at du har noget tøj på.”

”Jeg håbede på, at du ikke vågnede. Jeg ville bare…” han tøver lidt, rødmer, ”se hvordan det er at sove sammen med dig. Og så ville jeg bare have gået igen i morgen tidlig inden, du ville vågne. Jeg kunne ikke lade vær”, smiler han. ”Og bare rolig, jeg har tøj på.”

”Godt, tak!” lyder det fra mig. Jeg lægger mig ned igen med ansigtet mod ham.

”Jeg vil også bare gerne snakke, du ved…”, begynder han.

”Bare hyggesnakke?” tilføjer jeg.

”Ja, hvorfor ikke”, smiler han. Der er et øjebliks stilhed, hvor vi bare kigger hinanden i øjnene og smiler.

”Gemmer du på nogen hemmeligheder?” spørger jeg for at bryde tavsheden. Jeg er også lidt nysgerrig.

”Hmm, lad mig se...” Han kigger op i loftet og klør sig tænksomt på sin hage med en finger. ”Det er et meget godt spørgsmål. Jeg ved snart ikke, om jeg har nogle tilbage”, siger han. ”Nej, jeg kan altså ikke komme i tanke om noget lige nu, Line.”

”Ej, hvor er du kedelig”, siger jeg med et glimt i øjet.

”Har du da nogen interessante hemmeligheder?” spørger han så.

”Hmm, det ved jeg ikke.”

”Kom nu, der må da være et eller andet”, siger Harry nysgerrigt.

”Okay… jeg tror, jeg har det. Men jeg er ikke sikker på, hvordan du vil reagere…”

”Det skal du ikke være bange for.”

Jeg tager en dyb indånding. ”Der er ikke mange, der ved det her men, mit kærlighedsliv er ikke som så mange andres. Okay, det er nok ikke nogen overraskelse. Det er bare det…” Jeg tøver lidt.

”Bare sig det!”

”Jeg har aldrig kysset nogen før, har aldrig haft en kæreste, og ja, jeg er stadig jomfru!” Jeg tør ikke kigge ham i øjnene, mens jeg siger det.

”Det er der da ikke noget i vejen med”, siger han efter et øjeblik. Han smiler ret meget nu.

”Nej, jeg ved det godt, men der er bare så mange, jeg kender, og som endda er lidt yngre end mig, som allerede har prøvet det hele. Nogle gange føler jeg mig bare lidt udenfor, når folk begynder at snakke om sådan noget.”

Nu tør jeg godt at kigge ham i øjnene, men han rykker sig tættere på mig.

”Hvad laver du, Harry?” siger jeg lidt bekymret, selv om jeg egentlig godt ved, hvad han vil.

”Må jeg ikke godt give dig et kys? Så har du prøvet det”, siger han med et glimt i øjet. Han kigger på min mund.

”Men… hvordan gør man?” Jeg hader mig selv for at have spurgt om det. Pinligt.

Han kommer tættere på, indtil vores pander rører hinanden. ”Bare slap af, luk øjnene og prøv om du kan følge mig.” Jeg gør som han siger; jeg lukker øjnene. Jeg kan mærke varmen fra ham komme endnu tættere på. ”Og husk at trække vejret gennem næsen”, siger han. Jeg kan fornemme at han smiler. Hans læber rører kort og blødt mine, inden han kysser mig rigtigt.

”Du har dejlige, bløde læber”, smiler han, da han trækker sig tilbage. Jeg har stadig lukkede øjne og er lidt væk. Jeg kommer tilbage til virkeligheden, åbner først det ene øje, så det andet. Jeg føler mig lidt akavet. Men nøj, hvor var det behageligt! Jeg kan ikke rigtig tale – det er som om, han tog min stemme. Hans ene hånd kærtegner nu min kind.

Han går direkte til sagen. ”Må jeg ikke også være din første kæreste? Nu hvor jeg var dit første kys.”

Jeg kan stadig ikke sige noget. Ingen lyd kommer ud af min mund, når jeg åbner den. Det eneste jeg kan gøre, er at smile så stort jeg kan og nikke. Jeg læner mig ind til ham. Jeg vil meget gerne have min stemme tilbage! Og selvfølgelig mærke de silkebløde læber igen. Jeg har aldrig haft den her følelse før. Jeg har det utroligt godt!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...