Den Eneste Anden

Har du følt at du har mødt 'den eneste ene'?
Har du så oplevet at finde 'den eneste' anden?
Ja det lyder urealistisk ikke? - Det har den pige her... læs og skriv endelig hvad i gør jer af tanker :) TAK<3

1Likes
3Kommentarer
793Visninger
AA

4. Den eneste anden

Havde hun nogensinde været så nervøs og spændt på samme tid? Det mente hun ikke selv, og hendes forældre der sad på forsæderne kunne ikke lade vær med at smile af hende. De var på vej hen til Mathias. Der var gået et par måneder, hvor hun havde snakket om ham derhjemme, og sammen var hun og Mathias blevet enige om at ville mødes. Det var der hun var på vej hen. Hun sad og lavede den mest "iiiiiihh" agtige lyd en pige kan. Hun var helt stille ellers, på det meste af turen. Nu var der så kun 10 min. til at hun var der. huntog telefonen frem, og ringede op.   

"Hej" "Haaaj, eerhm vi er der om 10 minutter" "Okay, hvor er i henne af?" "Eeerhm, vi er ved *****" "Nååårh jamen så ved jeg præcis hvor i er" Hun kunne ikke lade vær med at smile over den sikkerhed der pludselig var kommet i hans stemme over at han vidste hvor vi var" "Haha, okai, og nu er vi ved **********" Så blev han pludselig usikker? Men da hun nævnte den næste vej, så sagde han at han gik rundt ude ved vejen så de kunne se ham når de kom. 

Panikken steg til det helt maximale da de drejede ned af vejen hvor han skulle bo.  "Er det ham der går dér?" Spurgte hendes papfar. 

Fuuck var det eneste hun kunne tænke, de stoppede op, og så spurgte han på den mest dumme måde om han var Mathias, og mig på bagsædet der sagde "Selvfølgelig, er det ham!" 

Alledere dér var hun på vej ud af bilen, men så skulle de liiige ind i indkørelsen til deres hus.  

 

Da hun trådte ud af bilen, kom en mindre dreng hen til hende og rakte hende hånden og sagde "Goddag, jeg hedder ****** Jeg er Mathias' lillebror" Hun blev helt forbavset over drengens venlighed, og gav ham hånden og mens hun prøvede at tænke klart præsenterede hun sig selv.

Mathias kom ud af døren, og gik hen mod hende, nu skete det hun  havde ventet på så længe, et kram fra ham som havde fundet en plads i hendes hjerte.

De gik alle med ind, og så stod hendes mor og snakkede lidt om han lillebrødre, og deres hus, det var hyggeligt nok, men hun skulle selv lige vende sig til at der larmede lidt fra de tre drenge der tonsede rundt. 

 

Forældrene gik, og de prøvede at snakke lidt, men hun følte sig helt mundlam, dog havde hun advaret ham, så det var ikke pinligt, men bare noget der lige skulle gå over.

 

 

 

Sorry guys, jeg orker ikke skrive mere da den næsten er halv 1 om natten :)  Jeg undskylder evt. fejl undervejs i teksten.

Hvad synes i om den indtil videre?? 

Mange tak på forhånd!! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...