Hjemsøgt

Hjemsøgt af sine egne tanker, det er sådan jeg har det hver dag. Jeg søger ikke medlidenhed eller ynk, men dette er blot et kort indblik i min hverdag.

0Likes
0Kommentarer
402Visninger
AA

1. Plug' N Play

Bassen pumpede i baggrunden, jeg lænede mig frem mod stålhegnet og betragtede med et koldt blik byens svage gule gadelys og de få biler der vovede sig ud i nattens mørke. Jeg tog et sug af smøgen, pustede røgen ud og så den forsvinde op mod stjernerne. Jeg vidste at det var dumt at ryge, men havde egentlig ingen planer om at stoppe, rygning var en del af hverdagen og havde efterhånden været det i tre år.

 

"Hva' så?" Patrick så på mig med hans mørkebrune øjne, jeg vendte blikket mod ham og trak svagt på skuldrende. "Ikke så meget" svarede jeg kort og så atter ud i horisonten.

"Skal der drikkes i aften eller hvad?" Spurgte han og så nærmest desperat på mig.

"Jeg skal ikke have noget, jeg tager hjem om lidt" svarede jeg og vendte mig mod de andre som stod og var ved at tænde en joint, de snakkede højt, sang med på musikken, diskuterede lidt og grinede så igen. Jeg satte mig hen til dem og straks fik jeg et ordenligt smækkys af Cecilie.

"Hvad fanden har du gang i?!" Udbrød jeg overasket og skubbede hende væk.

"Orh slap af skat, de andre udfordrede mig til det" Svarede hun grinene og rettede på sit tøj. Jeg rystede blot på hovedet af den åndssvage pige, som jeg kaldte min bedste veninde.

 

En af drengene jublede højlydt da det gik op for ham at han havde fået gang i tjalden. Jeg satte mig ned på en sten og slukkede smøgen, gnistrende fløj op og dannede et svagt lys omkring os, da jeg gned smøgen hen af fliserne.

"Skal du have et sug?" Spurgte en af drengene og rækte jointen til mig, jeg sad lidt og rullede den mellem mine fingre. Jeg tog et langt sug og lod hashen gå sin vej til top. Efter få sug mærkede jeg den velkendte ro ved at ryge, jeg tog en dyb indånding rejste mig og betragtede - stadig med et koldt blik - de andre omkring mig.

Jeg havde aldrig været den snakkesalige type, havde aldrig sagt specielt meget og havde egentlig heller ikke et særligt behov for at gøre det. Men af en eller anden årsag accepterede de fleste det, nogle fandt det endda spændende og interessant. 

 

Bassem pumpede fortsat højlydt i baggrunden, men jeg lukkede den ude, vendte mig atter mod byen og lyttede til gadens velkendte lyde. Sirener lød i det fjerne, jeg lukkede øjnene og nærmest slugte lyden af sirenerne der kom nærmere og nærmere. Til sidst åbnede jeg øjnene, så røde og blå blinkende lys komme nærmere i horisonten. Jeg vendte mig lynhurtigt mod de andre, "Hey! Strisserne kommer, pak nu forhelvede jeres lort sammen og kom væk herfra!" Råbte jeg og skyndede på min veninde som blot sad som forstenet.

Musikken stoppede og blev hurtigt efterfulgt af knallertmotorer der startedes. "Hop ind!" råbte Kasper og åbnede bildøren. Jeg lod Cecilie springe ind på bagsædet mens jeg selv stod og overvejede situationen. Panserne var kommet frem, steg ud af deres biler, trak våben og råbte til mig. Uden selv at nå at kunne reagere blev jeg hevet ind i Kaspers bil og bildækkene skred hen over vejen og ud mod gaden.

"Hvad fanden laver du?! Er du ude på at få dig selv anholdt?!!" Kasper kiggede vredt på mig og trampede på speederen. Jeg svarede ham ikke, kiggede blot ud af vinduet og tændte for radioen.

Bassen pumpede endnu engang i baggrunden som vi forlod vores mødested: Plug' N Play.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...