In Love With My Best Friend

Lucas og Alice har været bedste venner siden de var helt små, de har altid været der for hinanden. Men da Lucas er væk i lidt tid, og så endelig kommer tilbage, begynder Alice at få stille følelser for ham. Hvad sker der med deres venskab? Og Lucas som der er den største player, hvad sker der mon med ham?!
Vil de forblive venner, eller mere?

9Likes
58Kommentarer
2761Visninger
AA

18. Venner

 

 

Han kyssede mig. Det var det eneste jeg kunne tænke på! Hans læber som blidt var placeret på mine, hvorfor skubbede jeg ham væk? Han kyssede mig endelig og jeg tænkte på Daniel. Lucas! Det var ham jeg elskede! Ham jeg havde kendt i så lang tid! Ham jeg stolte på! Ham jeg ville dø for. Hans ansigt da han kyssede mig, han var nervøs, han så bange ud! ”Alice du er skør” Sagde Daniel da vi sad og grinte over i klassen, jeg hyggede mig med Daniel og en del af mig holdte af ham, men Lucas var mere speciel for mig. Jeg rejste mig hurtigt for at gå på toilet ”Kommer om to sekunder” sagde jeg og smilede til Daniel han nikkede og smilede tilbage. Jeg gik ned ad gangen og pludselig hørte jeg en græde, jeg stoppede op ved hjørnet og kiggede stille hen ad den anden gang. Der stod Lucas og Natasja, de var sikkert gået fra klassen for at hygge sig sammen, men hvorfor græd hun så? ”Hvad mener du?” Spurgte hun og kiggede ulykkeligt på Lucas ”Jeg har bare ikke de følelser for dig mere!” Sagde Lucas og lød helt kold ”Det er Alice ikke? Du vil hellere have den lille pige ikke?” Spurgte hun og lød rigtig sur ”Det er hende du er forelsket i ikke?” Lucas svarede ikke men kiggede bare væk fra hende ”SVAR MIG” Råbte hun ”Jo det er hende! Er du tilfreds?” Spurgte han, Natasja sagde ikke noget men gik bare så hurtigt som muligt over imod klasseværelset. Der stod Lucas helt alene på gangen, jeg kunne ikke lade vær med at rødme, han var forelsket i mig. ”Jeg hader mig liv” sagde han lavt og gik langsomt hen imod klasseværelset. Jeg skyndte mig på toilet og tilbage til klasseværelset. Han var forelsket i mig, ikke Natasja, men mig. Hvad skulle jeg gøre? Skulle jeg nu slå op med Daniel? ”Jeg elsker dig” hviskede Daniel lavt og kyssede mig på kinden, jeg havde ikke lyst til at svarer.

 

 

Vi fik fri fra skole og jeg havde en aftale med Daniel, vi gik og havde en mærkelig samtale i gang da vi gik ud af skoleporten ”Jamen hvis du steger en kylling i for kort tid bliver man syg!” Sagde jeg og grinte, som sagt vores samtale gav ingen mening. ”Hey Alice” Hørte jeg Lucas sige, hans søde dybe stemme som kom omme bag fra. Daniel og jeg vendte os rundt og der stod smukke Lucas med hunde øjne ”Jeg kan ikke lade vær med at tænke på i går!” sagde han lavt ”Hvad skete der i går?” Spurgte Daniel og kiggede surt på mig ”Ikke noget” Udbrød jeg og prøvede at gå videre ”Mente det kys noget for dig?” Råbte han og knyttede hans hænder hårdt sammen. Daniel kiggede surt på Lucas, jeg gik op til Lucas og kiggede på ham. Hans smukke ansigt som stirrede på en, jeg rødmede og svarede koldt:” Nej” Han sagde ikke noget men kiggede bare på mig ”Samme her” sagde han koldt og smilede lidt. ”Så i to kyssede i går?” Spurgte Daniel og kiggede på os, jeg grinte lidt og sagde:” Ja! Men det betød intet” ”Nej! Slet ikke” Sagde Lucas ”Kom vi går hjem” Sagde Daniel og rev mig med ”ses Lucas” Råbte jeg og vinkede, han vinkede tilbage og smilede usikkert. Mente han det han sagde?

 

Lucas P.O.V

 

Hvad skulle jeg ellers sige? At kysset betød noget for mig? Jeg blev nød til at lyve, for hende betød det jo ikke noget! Hendes følelser for mig var nok forsvundet! Hun var sikkert forelsket i Daniel, han var heldig! Hun var den sødeste pige af alle! Men hvis hun ikke havde følelser for mig mere, var vi nok bare ikke skabt for hinanden! Jeg gik hen til den legeplads som vi nogle gange sad og snakkede sammen på, det var mærkeligt at hun ikke var der! Uden hende og Natasja følte jeg mig helt alene! Jeg tog min mobil op af lommen og fandt hendes navn frem. Jeg ringede til hende ”Hallo?” Hørte jeg hende sige i mobilen ”Hej det er mig” Sagde jeg nervøst ”Jeg tænkte på om du ikke kunne være sammen en dag?” Der blev stille i lidt tid, jeg håbede bare på at hun svarede ja! ”Det kan jeg vel godt!” svarede hun, jeg blev helt glad inden i. ”Fed! Hvad med i morgen? Vi kan hygge os som vi plejer!” Sagde jeg og grinte ”Okay! I morgen så” Sagde hun og lagde på. At være venner med hende igen ville jeg hellere end ikke noget! Jeg kunne bare ikke få hende ud af mine tanker. Jeg var virkelig faldet for hende denne gang.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...