In Love With My Best Friend

Lucas og Alice har været bedste venner siden de var helt små, de har altid været der for hinanden. Men da Lucas er væk i lidt tid, og så endelig kommer tilbage, begynder Alice at få stille følelser for ham. Hvad sker der med deres venskab? Og Lucas som der er den største player, hvad sker der mon med ham?!
Vil de forblive venner, eller mere?

9Likes
58Kommentarer
2808Visninger
AA

15. Lucas P.O.V

    CTRL + Q to Enable/Disable GoPhoto.it

Lucas P.O.V

Jeg forstod det ikke. Den ene dag snakkede vi sammen, drillede hinanden og var bare bedste venner. Men efter den eftersidning ændrede det hele sig bare, vi snakkede ikke sammen men råbte, vi kiggede ikke engang på hinanden. Det hele følte så forkert! ”Lucas! Følg med” Råbte læreren af mig og kiggede surt på mig ”Hvor er du sød når du er helt væk! Hvad tænkte du på?” Spurgte Natasja og smilede kært til mig, hendes perfekte smilehuller kunne man altid se når hun smilte. ”Ikke rigtig noget!” Svarede jeg og smilede tilbage. Mit blik fangede hurtigt Alice som sad og grinte sammen med Daniel, jeg forstod ikke at de pludselig var blevet så gode venner, det var som om at jeg blev udskiftet. Hun så ud til at være glad med ham, men jeg forstod nu heller ikke, at hun sagde hun kunne lide mig og kun en dag senere, kyssede hun ham. Det hele var så forvirrende for mig. Jeg fortryd også at jeg råbte af hende og sagde at jeg hadet hende, jeg hadet hende jo ikke sådan helt, men blev overrasket da hun fortalte mig det.

”Lucas? Vil du med udenfor? Vi har frikvarter!” Sagde Natasja, tog fat i min arm og rev mig med udenfor ”Du er så væk her for tiden! Tænker du stadig på Alice?” Spurgte hun og klæbede sig op til min arm ”Lidt! Det irriterer mig at hun hele tiden er sammen med Daniel! De har kun kendt hinanden i få dage!” Svarede jeg og så Alice gå alene forbi, hun satte sig på den store græsplæne og så ret ked af det ud. ”Måske skulle jeg snakke med hende?!” Sagde jeg til mig selv, Natasja kiggede surt på mig og sagde:” Nej! Hold dig nu bare fra hende! Glem hende! Kom videre i livet” ”Jamen hun ser ked af det ud!” sagde jeg og gik hen imod hende. ”Jeg vidste ikke om du ville have noget at drikke, men købte alligevel noget til dig!” Hørte jeg Daniel sige og satte sig ved siden af hende ”Tak” sagde hun og kiggede mærkeligt da jeg kom gående hen imod hende. ”Hvad vil du nu? Gør hende mere ked af det?” Spurgte Daniel og kiggede surt på mig, men det var slet ikke det jeg ville! ”Hvorfor skal du dog være så led imod mig? Jeg har aldrig gjort dig en skid!” Råbte jeg af ham ”Nej du har ikke gjort mig noget! Men en jeg holder meget af har du næsten smadret! Hun prøver at komme over dig så gå væk!” Råbte han tilbage ”Og hvordan ved du det?” Spurgte jeg og kiggede surt på ham ”Ja det har hun nok fortalt mig!” Sagde han og kiggede på Alice. ”Alice! Jeg er ked af jeg sagde jeg hadet dig! Undskyld! Jeg mente det ikke!” Sagde jeg og kiggede sødt på hende og igen rødmede hendes ansigt op ”Det er okay” Sagde hun og kiggede ned i jorden ”Kan vi mon ikke være venner igen?” spurgte jeg og smilede til hende, hendes store brune øjne kiggede op på mig med det sødeste blik jeg nogen sinde havde set. ”Seriøst? Tror du virkelig at hun vil det? Hun indrømmede at hun kunne lide dig og du råbte af hende! Så du vil bare have at hun skal gå og pine imens i er venner?” Råbte Daniel og rejste sig op ”Hvad vil du da ellers have jeg skal gøre?” Råbte jeg tilbage og havde sådan lyst til at slå ham lige i ansigtet ”LAD HENDE VÆRE!” Råbte han lige op i ansigtet på mig ”Du er bare bange for at jeg for hende som kæreste, fordi du selv vil have hende!” Sagde jeg og grinte ”Ja faktisk!” sagde han og der slog det knæk i ham, han kendte hende slet ikke så godt som jeg gjorde.

 

Jeg blev så sur at jeg slog ham hurtigt lige i ansigtet, jeg kiggede på Alice og hendes blik så helt forskrækket ud og inden jeg kiggede på Daniel igen fik jeg selv en knytnæve i hovedet ”Seriøst?!” Råbte jeg og kiggede rasende på ham ”DANIEL! STOP” Råbte Alice og kiggede på ham ”Han slog mig først” Sagde han og kiggede på hende ”Lucas hvad ville du egentlig her?” Spurgte hun og kiggede på mig ”Jeg vil gerne være venner med dig igen! Jeg hader at vi ikke snakker sammen! Jeg savner at ham dig smilende rundt om mig!” sagde jeg og smilede til hende, hun kiggede ned i jorden ”Sig nej” Sagde Daniel stille og kiggede på hende ”Lucas, jeg kan ikke!” Sagde hun lavt og kiggede trist på mig ”Hvorfor ikke?” Spurgte jeg og kiggede seriøst på hende ”For jeg ved bare at jeg bliver forelsket i dig igen! Der er kun et år mere her på skolen og efter det ser jeg dig nok ikke igen! Så kan lige så godt glemme dig for evigt!” sagde hun og kiggede på Daniel ”Jamen! Jeg kan ikke bare glemme dig? Jeg har næsten kendt dig i 18 år!” sagde jeg, hun svarede ikke men kiggede bare ned i jorden ”Fint” Sagde jeg surt og gik igen. Hvordan kunne vi falde fra hinanden så hurtigt? Jeg kunne jo ikke bare glemme hende!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...