In Love With My Best Friend

Lucas og Alice har været bedste venner siden de var helt små, de har altid været der for hinanden. Men da Lucas er væk i lidt tid, og så endelig kommer tilbage, begynder Alice at få stille følelser for ham. Hvad sker der med deres venskab? Og Lucas som der er den største player, hvad sker der mon med ham?!
Vil de forblive venner, eller mere?

9Likes
58Kommentarer
2823Visninger
AA

7. Knækkede sammen

 

Mandag. Bare den kedeligste dag. Jeg hadet at jeg ikke kunne sove længe mere og jeg hadet at jeg ikke kunne være længe oppe. Nå men det var mandag morgen og jeg sad over i klassen. Lucas sad over ved Natasja og grinte med hende, og hvis jeg kiggede på dem fik jeg dræberblik af hende, hun var nok missundelig over at jeg var tættere på ham end hende. Hvorfor skulle han også være så charmerende at alle pigerne ville have ham inklusiv mig, hans perfekte smil faldt alle piger for, men hans personlighed var også perfekt! Vores lærer kom ind i klassen, jeg kiggede tilbage og så hvor tæt Natasja stod op af Lucas, hun ville bare have ham. Hun skulle lige til at rykke hendes mund tættere på hans, da vores lærer råbte:” Turtelduer! Sæt jer ned på jeres pladser!” Og der kom Lucas stille gående hen til mig og satte sig ned. ”Du kan ikke holde dig væk fra hende var?” Spurgte jeg og gad ikke engang at smile til ham ”nej ikke rigtigt” Svarede han og kiggede på mig. Igennem hele timen kunne jeg ikke lade vær med at tænke på den pige han kun lide, hans første rigtige forelskelse og så flyttede hun bare! ”Hey Lucas sig nu hvad hun hedder!” hviskede jeg til ham ”Nej glem hende nu! Så vigtig var hun ikke!” hviskede han og prøvede at lytte efter for en gangs skyld. ”ikke så vigtig? Hun må da være vigtig siden du ikke har været forelsket lige siden!” hviskede jeg og ville vide hvem det var. ”Alice. Ikke lige nu! Siger det en dag, men ikke nu!” sagde han og hele den time havde jeg bare lyst til at kvæle ham for at få det ud af ham.

 

Da vi fik frikvarter, satte jeg mig ud på en stor græsplæne og kiggede rundt på alle fra skolen der gik rundt og snakkede. Der kom Lucas og Natasja gående, Natasja smilede og hængte sig op af ham. Hvordan kunne han overhovedet lide hende, hun var bare klæbende og klam. De stoppede op og kiggede på hinanden, jeg kunne se at Lucas hviskede et eller andet til hende og efter det kyssede han hende blidt på munden. Hvorfor skulle de lige gøre det foran mig? Hvorfor skulle jeg lige se det? Jeg fik helt ondt i maven, prøvede at smile det væk, men smerten var der stadig. Jeg kunne mærke at mine øjne løb i vand, og pludselig faldt en tåre ned på min hånd. Hvorfor skulle jeg lidt græde over ham? Hvorfor nu? Hvorfor i offentlighed? Jeg rejste mig op og havde lyst til at løbe ind på toilettet, men så skulle jeg forbi dem. Tårerne ville ikke stoppe. Jeg gemte mit ansigt imens jeg løb hen imod toiletterne, jeg skyndte mig ind og låste døren. Efter to sekunder der inde, knækkede jeg sammen i gråd. Jeg havde aldrig følt sådan her over for Lucas og hadet det. Jeg havde ikke lyst til at gå op i klassen igen, men kunne ikke komme op til min taske i klassen, da der var låst. Jeg tørrede mig rundt om øjne, gik ud af døren og begyndte bare at gå hjem. Jeg kunne altid få min taske en anden dag, så lod den bare blive! Jeg ville bare hjem. Jeg var sur inden i men dog også ked.

 

Efter et par timer hvor jeg bare havde lagt i sengen, kom min mor hjem fra arbejde og op på mit værelse. ”Er du syg?” spurgte hun, jeg nikkede og sagde:” Jeg har det ikke så godt! Må jeg ikke blive hjemme i morgen?” Min mor svarede ja og gik ud af mit værelse igen. Jeg hadet mit liv.    Efter lidt tid, kunne jeg høre at det ringede på døren nedenunder ”Lucas er her” Råbte min mor og jeg kunne høre nogle var på vej imod mit værelse. ”Hey” Sagde han og gik stille ind ”Er du okay?” ”Ja er bare lidt svimmel og dårlig!” Sagde jeg og havde egentlig ikke lyst til at kigge på ham. Jeg hadet mit hjerte for at føle sådan som jeg gjorde, jeg kunne bedre lide da mine følelser bare var lukket inde. ”Kommer du i skole i morgen?” spurgte han og smilede blidt, det smil som alle piger faldt for. ”Måske” Svarede jeg og smilede blidt tilbage. Hvorfor skulle jeg også lige være hans bedste ven, som han nok aldrig fik følelser for ”Nå. Men så går jeg igen bro! Vi ses måske i morgen! God bedring” Sagde han og rejste sig op.

Jeg ville ikke have at han skulle gå, jeg ville have at han skulle blive lige ved mig, bare side og holde mig ved selskab uden at Natasja var her. Han skulle lige til at gå, men jeg tog fat i hans arm og lod mit hår falde ned over ansigtet. ”Hvad er der?” spurgte han og lagde sin hånd over min, så han næsten omfavnede den. Der blev stille, jeg turde ikke sige noget. ”Alice? Er der noget galt?” Spurgte han, fjernede noget af håret fra mit ansigt og smilede til mig. ”Nej undskyld” sagde jeg lavt og gav slip på ham.                                                                          

 

Mere?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...