In Love With My Best Friend

Lucas og Alice har været bedste venner siden de var helt små, de har altid været der for hinanden. Men da Lucas er væk i lidt tid, og så endelig kommer tilbage, begynder Alice at få stille følelser for ham. Hvad sker der med deres venskab? Og Lucas som der er den største player, hvad sker der mon med ham?!
Vil de forblive venner, eller mere?

9Likes
58Kommentarer
2756Visninger
AA

16. Jaloux

 

Alice P.O.V Jeg sagde nej. Hvorfor? Hvad var der galt med mig. Jeg ville være venner, men også mere end venner! Hans søde øjne, hans mørke hår der sad helt perfekt og selvfølgelig hans dejlige personlighed! Jeg ville have ham! Men det var svært, jeg var jo uønsket i hans øjne. Jeg var ikke andet end en ussel ven, en ven han aldrig kunne få følelser for. Der var gået dage, uger en da måneder før vi snakkede sammen igen. Det var midt i december, det første sne var faldet og alt så så smukt ud udenfor! Jeg sad over i klassen og sad dog stadig ved siden af Daniel, vores venskab var blevet større! Men sommetider følte det som om at han ville være mere end venner! Men jeg ville stadig have Lucas jeg viste det bare ikke så godt, jeg kiggede sommetider surt på ham og smilede aldrig til ham. ”Så hvad skal du nytårsaften?” spurgte Daniel med en sød stemme, kiggede på mig og smilte. Jeg skulle ikke rigtig noget, jeg plejede at holde det med Lucas, men det var nok ovre nu! ”Jeg skal ikke rigtig noget” Svarede jeg sødt til ham ”Hvis du keder dig sygt meget, kan du altid komme over til mig” Sagde han og skulle lige til at røre min hånd men tog den hurtigt ind til mig. ”Alice og Daniel følg med!” Råbte vores lærer og alle i klassen kiggede på os, en da Lucas men ikke med det samme blik som andre, men det blik han altid gav mig. Det skuffet men dog søde blik. ”Jeg vil dele jer op i grupper, hvor i skal arbejde om et emne som indeholder noget information om ”Jul” Den skal afleveres om to uger og jeg forventer noget godt ud af det!” Sagde vores lærer og skrev nogle grupper op på tavlen.

Jeg kom i gruppe med Jacob, Christen og Lucas.

 

Selvfølgelig var jeg i gruppe med Lucas, af alle mennesker skulle jeg være sammen med ham ud af hele klassen. ”Find sammen i grupperne og snak sammen om det” Jeg tog min stol hen til Jacobs bor hvor alle fra gruppen havde samlet sig. Lucas kiggede på mig og satte sig ved siden af mig ”Hey” Sagde han lavt, jeg sagde ikke noget tilbage men fokuserede på gruppearbejdet. ”Snak nu med mig” Sagde han lavt og tog fat i min hånd, hans varme hånd oven på min, jeg rødmede og fjernede hurtigt min hånd. ”Lucas fokuser” Sagde Christen og knipsede med sine fingrer, Christen var så barsk og stædig men dog også rar på sin egen måde ”Alice? Jeg vil gerne snakke med dig!” Sagde Lucas og kiggede på mig, jeg sagde ikke noget tilbage men snakkede videre med de andre. Jeg kunne mærke et par hænder der krammede mig bagfra, jeg smilede og kiggede bag mig ”Hej Daniel” Sagde jeg og smilede til ham. Han krammede sig helt ind til mig og kyssede mig på kinden ”Hvordan går det med jeres opgave?” Spurgte han og kiggede på Lucas ”Fint” Svarede Christen. ”Hey jeg savner dig lidt! Kan du ikke snart være sammen?” Spurgte Daniel og kyssede mig en gang til på kinden ”Jo! Vi finder snart en dag” Svarede jeg, han gav slip på mig og gik væk med et smil på læben.

 

 

Vi fik endelig fri fra skole, jeg gik ud til mit skab i gangen og tog nogle bøger ind i skabet, låste og vendte mig rundt. Der stod Lucas alene. ”Snak nu med mig!” Udbrød han og kiggede seriøst på mig ”Hvad skal jeg sige?” Spurgte jeg lavt og kiggede ned i gulvet ”Det du plejer! Du plejer altid at kunne føre en samtale! Bare du smiler til mig, det er nok! Jeg savner dig” Sagde han lavt og gik et skridt tættere på mig ”Jeg savnet at du altid var der ved min side! Lige siden jeg kom hjem fra den ferie har du rødmet op i ansigtet bare jeg snakkede til dig! Jeg lægger faktisk mærke til sådan noget!” Sagde han og smilede kært til mig ”Jeg er ikke forelsket i dig mere!” Sagde jeg og kiggede op ”Hvorfor kan vi så ikke bare være venner?” Spurgte han og kiggede på mig. Hvorfor løj jeg? Jeg elskede ham af hele mit hjerte. ”Alice?” Hørte jeg Daniel råbe imens han kom løbene ned ad gangen ”Så du er forelsket i ham?” Spurgte Lucas lavt og gav ham dræberblikket, jeg svarede ikke men kiggede op på ham ”Kom Alice lad os gå” Sagde Daniel og tog fat i min arm ”HVAD ER DER GALT MED DIG?” Skreg Lucas og kiggede på mig ”Vi var gode venner, så siger du at du er forelsket i mig, så bliver du venner med ham og nu har du tabt interessen i mig? Hvorfor er han bedre end mig?” Hans øjne så seriøse ud og han lød faktisk ret jaloux ”Fordi jeg ikke er sammen med en klam luder!” Sagde Daniel og grinte af Lucas. Daniel rev mig hen ad gangen, væk fra Lucas og fulgte mig hjem. Hvorfor kunne jeg ikke bare skrige op alle mine følelser, alle de følelser jeg havde for Lucas, jeg var ikke bare forelsket i ham. Nej elskede ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...