In Love With My Best Friend

Lucas og Alice har været bedste venner siden de var helt små, de har altid været der for hinanden. Men da Lucas er væk i lidt tid, og så endelig kommer tilbage, begynder Alice at få stille følelser for ham. Hvad sker der med deres venskab? Og Lucas som der er den største player, hvad sker der mon med ham?!
Vil de forblive venner, eller mere?

9Likes
58Kommentarer
2779Visninger
AA

11. Eftersidning

 

Jeg sad og havde den kedeligste historie time, Daniel sad og tegnede små figurer i hans bog og jeg sad bare og kiggede på Lucas uden at han opdagede det. Han så så kær ud, hans hår var over hans ansigt, men man kunne lige se hans perfekte læber som var lukkede. Jeg vendte mig rundt og skrev ”hej q:” på et lille stykke papir og sendte den op til ham. Han åbnede den stille og kiggede på mig med et virkeligt sødt forvirret ansigt, han tog sin blyant frem og skrev på papiret. Der gik ikke mere end to sekunder og så lå papiret på mit bord igen. Jeg åbnede det og så at der stod ”Hej:)” Jeg smilede til ham og samtalen gik videre:

A: ”Keder du dig?”

L: ”Vildt! Ser det da sådan ud?”

A:” Ja faktisk xD”

L:” nå dada. Keder du dig?”

A:” Ja så meget! Og Daniel sidder og tegner figurer! Det er mærkeligt!”

L:” Kært” A: ”Ikke helt”

 

Vi skrev i noget tid uden nogen opdagede det, men glæder varede ikke længe da vores lærer kom ned, tog sedlen og spurgte:” Alice hvem sidder du og skriver sedler med?” ”En” Svarede jeg og kiggede på Lucas, han nikkede, rejste sig op og sagde:” Det var mig!” Sagde han og satte sig ned igen. ”2 timer eftersidning efter skole til jer begge” Sagde han og kiggede surt på os. Han var godt nok også den skrappeste lærer af alle. Jeg kiggede på Lucas og han trækkede på den ene skulder og smilede.

 

Efter skole blev vi vist ind i et lille lokale og sad i vær sit hjørne, og ham den skrappe lærer gik og holdte øje med os. Der gik cirka en halv time med stilhed, men pludselig skreg en dreng ude på gangen ”Jeg kommer om et par minutter! Sid helt stille!” Sagde han og skyndte sig ud. ”Undskyld at jeg fik os til eftersidning” Sagde jeg og smilede ”Det går nok! Det er et godt tænkerum!” Sagde han og grinte. ”Hey Natasja blev rigtig glad for halskæden!” Sagde han og smilede da han sikkert tænkte på hende. ”Hvad er det der er så godt ved hende?” Spurgte jeg irriteret ”Godt ved hende? Hmm mange ting!” Sagde han, jeg kiggede ned i jorden og lod håret falde over ansigtet ”Ja hendes krop? Hendes totalt smukke ansigt?” Spurgte jeg og kunne mærke få tårer i mine øjne ”Ikke kun hendes krop! Men hendes personlighed! Og hvornår er du begyndt at blive så sur over at jeg er glad?” Spurgte han og lød mærkeligt. Jeg kunne mærke tårerne løbe ned af mine kinder og ned på min nederdel ”Jeg er ikke sur! Jeg ved ikke hvad jeg er”. Nu var det nu, jeg skulle bare sige det til ham! Bare rejse mig op og kysse ham! ”Hvad er der galt? Du græder jo?” Spurgte han og gik hen til mig ”Det er bare at” sagde jeg nervøs og rejste mig op, kiggede på ham. Den reaktion i hans ansigt da han så mig græde så ikke godt ud ”Al…” Nåede han at sige før jeg kyssede ham blidt på munden. Jeg gjorde det, jeg kyssede ham. Mit hjerte bankede så hårdt at han sikkert kunne høre det, min hænder rystede og mine kinder brændte helt. Han skubbede mig hurtigt væk og kiggede overrasket på mig ”Alice?! Hvad tænker du på? Hvorfor kyssede du mig?” Sagde han og kiggede surt på mig, jeg kunne mærke flere tårer falde fra min kind ”Fordi jeg er for” Nåede jeg at sige før han holdte mig for munden. ”ALICE! HVAD TÆNKER DU PÅ? DU ER MIN BEDSTE VEN! MAN BLIVER IKKE FORELSKET I SIN BEDSTE VEN! HVORFOR LIGE DIG?” Råbte han surt lige op i mit ansigt og det fik mig bare til at græde mere. ”Alice! Jeg troede jeg gjorde det klart at jeg ikke havde de følelser for dig mere!” Råbte han og så skuffet ud. ”Undskyld” Sagde jeg lavt ”BARE LAD VÆR MED AT SNAKKE TIL MIG!” sagde han og gik surt ud af døren.

 

Og der stod jeg alene, håbet var helt væk, jeg stod bare der og ville ønske at det aldrig var sket. Jeg skulle aldrig have gjort noget. Det værste var hans ansigt, han var sur! Frygteligt sur. Hele aftenen prøvede jeg at ringe til ham, men intet svar.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...