In Love With My Best Friend

Lucas og Alice har været bedste venner siden de var helt små, de har altid været der for hinanden. Men da Lucas er væk i lidt tid, og så endelig kommer tilbage, begynder Alice at få stille følelser for ham. Hvad sker der med deres venskab? Og Lucas som der er den største player, hvad sker der mon med ham?!
Vil de forblive venner, eller mere?

9Likes
58Kommentarer
2821Visninger
AA

8. Bare en god ven

 

 

Jeg kom i skole igen efter 3 dage, Lucas besøgte mig ikke nogen af dagene, vi havde skrevet sammen og han havde travlt med Natasja, han havde overnattede ved hende i værdagende, og for mig så det ud om de var blevet officielle kærester, og havde bare lyst til at forsvinde. Jeg sad over i klassen og denne gang sad Natasja ved vores bord og hang op af ham. Jeg håbede på at det hele bare var en fase, at han kom over hende efter noget tid som han gjorde med andre piger! Når han kyssede hende gjorde det ondt, når han smilede til hende gjort det ondt, hvis han bare snakkede med hende gjorde det mig ulykkelig. Jeg ville ønske at han vidste hvordan jeg følte, men hvad hvid det gik ud over vores venskab? Hvad hvis han aldrig ville snakke til mig igen? Det var umuligt at sige det til ham, jeg måtte bare holde det inde og vente til det gik over. ”Hey Ali? Jeg tænkte på om du ville med ind og se The Amazing Spiderman med mig i dag?” Spurgte han, rykkede Natasja lidt væk og smilede til mig ”Jo selvfølgelig!” Svarede jeg og smilede tilbage. Endelig kunne jeg få lidt alene tid med ham. ”Hvorfor spurgte du ikke bare mig søde?” Spurgte klamme Natasja og kiggede på ham ”Du gider da ikke se Spiderman! Jeg vil gerne gave Alice med der ind! Er det okay?” Spurgte han, men Natasja kiggede dumt på ham og gik hen på sin plads ”Vi kan bare tage der hen direkte efter skole!” Sagde han og smilede. Og i alle de timer vi havde den dag, kunne jeg ikke lade vær med at tænke på at han måske ved en fejl kyssede mig, eller at jeg tilstod til ham. Da vi fik fri fra skole stod Natasja og kiggede surt på os da vi kom gående hen ad gangen sammen. ”Er du sikker på at du vil have mig med?” Spurgte jeg og gik lidt tættere på ham. ”Selvfølgelig! Du er min bedste ven! Det er meningen at man ser film med sin bedste ven!” Sagde han og tog armen rundt om min skulder og pressede mig ind til ham. Jeg rødmede op og igen blev jeg helt nervøs, jeg var virkelig så tæt på ham, han holdte virkelig om mig, nok ikke den måde jeg havde håbede på, men bedre end ingenting.

 

Vi kom hen til biografen og stod i en uendelig lang kø. ”Det kommer til at tage lang tid” sagde Lucas og kiggede på mig med det sødeste smil ”Ja men det går nok!” Sagde jeg og grinte. Jeg blev mast i mængden af menneskerne, og en mand bag mig kom til at skubbe til mig. Jeg troede jeg faldt men da jeg kiggede op stod Lucas og holdte rundt om mig, ikke på den samme måde som før. Nej, jeg var klemt ind til hans krop med ansigtet imod hans brystkasse og hans hænder holdte rundt om mig. Jeg troede virkelig at jeg var i himlen, hans varme hænder holdte rundt om mig. Og jeg var så tæt på ham at jeg kunne høre hans hjerte banke. ”Er du okay?” Spurgte han og kiggede ned på mig ”Ja!” Sagde jeg hurtigt og rykkede mig væk fra ham.

 

Vi kom endelig ind i salen og fandt vores pladser, og imens der var reklamer sad vi og snakkede. ”Okay dør! Sig hvem den pige er!” sagde jeg og kiggede ondt på ham ”Jeg troede du var stoppet med det! Jeg har ikke lyst til at sige det!” Sagde han og tog noget at drikke ”Hvorfor? Jeg kender hende nok ikke! Og vi er bedste venner! Sådan noget siger man til sin bedste ven!” sagde jeg og smilede støttende til ham. ”Hvorfor er det så vigtigt?” Spurgte han med et seriøst blik ”Det er det bare!” Svarede jeg og kiggede op på skærmen da filmen startede. ”Hun flyttede ikke, det var bare en undskyldning. Jeg var forelsket… i dig!” Sagde han og kiggede op på skærmen. Nu ville mit hjerte ikke stoppe, det hamrede og jeg rødmede op i ansigtet. ”Men som sagt er det lang tid siden! Og nej jeg er ikke forelsket i dig mere, jeg var bare mærkelig den gang!” Sagde han og kiggede på mig. Jeg tænkte lidt og kunne da egentlig godt huske at han havde sagt et par gange at han kunne lide mig, men jeg var forelsket i den populære dreng i klassen den gang og ignorerede det bare ”Er du glad nu?” spurgte han. Jeg svarede ikke men sad bare og tænkte. Hvis jeg ikke havde ignoreret ham den gang, kunne jeg hade været sammen med ham. ”Så du var forelsket i mig, i et år?” Spurgte jeg og kiggede op på ham med helt røde kinder ”Ja sådan set, men det er heldigvis over! Kommer aldrig tit at have de følelser igen! Så bare rolig” Sagde han og grinte. Hvorfor skulle mit liv også lige være sådan her?

 

 

Vi kom ud af biografen og der var fuldkommen stille imellem os ”Undskyld” Sagde jeg lavt imens han fulgte mig hjem ”For hvad dog?” Spurgte han og kiggede ned på mig, jeg fik lidt tårer i øjne og sagde:” Fordi jeg ignorerede dig den gang!” ”Alice det er okay! Jeg kom over det!” Sagde han og rodede mit hår til. ”Og alligevel passer vi ikke særlig godt sammen sådan! Det fandt jeg så også ud af! Du er bare en god ven” Sagde han og smilede ned til mig. Ja bare en god ven.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...